Hej alle.

Så er der afgang fra Swakopmund og vi havde retning mod Etosha Nationalpark. MEN vi skulle lige der hen. Afstandene er ikke helt ligeom i Danmark. Vi kørte først fra Swakopmund til Spitzkoppe. Spitzkoppe er et område med ekstremt gamle bjerge - omkring 200 millioner gamle. Samtidig var der huletegninger. Det var sindssygt interessant at høre hvordan de kommunikerede via deres tegninger på hulevæggene og hvordan de har formået at få dem til at holde i så mange år. Dem vi så var 4.000 år gamle og man kunne stadig godt fornemme meget af tegningerne. De var tegnet med dyreblod og derefter behandlet med en plantemasse som bushmændene lavede. De brugte tegningerne til at guide andre bushmænd og de havde et internt sprog i form af tegninger. F.eks. hvis der var tegnet et næsehorn var der vand i den retning næsehornet kiggede. Der var ikke rigtig noget som helst i kilometers omkreds så der var meget stille om aften. På nær lige lyden af de tusinde fulge og andre interessante dyr i området. Om aften tændte vi et bål og lavede kudo-bøffer over åben ild. Kudo er den største antilope i Affrika og det smagte utrolig godt! Efter aftensmaden gik alle i seng undtagen os danskere og den ene guide. Vi blev omkring bålede og udvekslede historie og hyggede. Vi var også på en kort lille natte gåtur da en af pigerne var sikker på hun havde set en leopard. Ja den måtte vi jo lige ud og finde. Det var så ikke en leopard men en forvokset kat med meget lang hale. Næste morgen fortsatte vi mod Etosha men måtte holde endnu et stop da der stadigvæk var for langt at køre i et stræk. Vi stoppede ved en gepardpark hvor der båede var tamme og vilde geparder. De tamme geparder var alle nogen der blev fundet som små enten efterladt eller kommet til skade. Vi fik lov til at lege med dem og de var som almindelige katte. Bare lidt større! De var meget meget søde. Bagefter blev vi så kørt ud i et lukket område hvor der var mere vilde geparder. De blev dog fodret. Dagen efter bevægede vi os så mod Etosha. Det er en af de største nationalparker i Afrika - engang var det, men de har måtte lave den mindre fordi der ikke var råd til at vedligeholde den. Vi havde to overnatninger der så det var dejligt at vi for en gangs skyld ikke skulle slå telt op den ene dag og ned dagen efter. Vi ankom omkring klokken 13-14 stykker og så var der frokost. Klokken 15 kørte viud på en game-drive. Vi havde ikke kørt langtid før vi endte midt i en giraffolk på omkring 10-12 giraffer. De var overalt. Derudover så vi ufattelig mange zebraer, impaler, springboks, gemsboks og andre hjortelignene dyr. De sort ryggede sjakaler var der også ekstremt mange af, også ved vores telte og skraldespande om natten. Vi mødte en truck, der ligesom vores, bevægede sig stille og roligt igennem Afrika. Det var en truck med 8 nordmænd og 2 svenskere. Der blev derfor holdt skandinavisk aften i baren. Man følte sig lidt hjemme igen da vi snakkede til andre på dansk og de rent faktisk forstod hvad vi sagde! Vi skulle tidligt op - afgang klokken 6.45 - den næste morgen da vi skulle på endnu en game-drive. Det ville tage hele dagen så vi var meget opsatte på at se en masse. Det lykkedes. Der gik ikke længe før vi fandt et vandhul hvor vi blev mødt af en masse elefanter, store som små, der skulle slukke deres tørst. Vi holdte omkring 20 meter fra dem og de bevægede sig rundt om de forskellige køretøjer der holdte og kiggede på de enorme dyr. Vi holdte der omkring en halvanden time! de lavede hele tiden noget nyt og sjovt. Da vores chauffør mente vi havde set nok til dem kørte vi videre mod et nyt vandhul. Det er stortset sådan turene foregår. Man vælger en rute der tager dig forbi en masse vandhuler og så stopper man der. Ved det næste vandhul var vi heldige igen. Der så vi en enkelt giraf, vortesvin og 5 løvinder. Løverne var for dovne til at bevæge sig ud af skyggen - troede vi. Lige pludeslig er der en af dem der rejser sig op og ligger sig på lur. Den havde øje på vortesvinene. Til dem der har set Løvernes Konge kan i forstille jer den sende hvor Nala ligger på lur for at fange Pumba. Sådan så det ud! :D Forsøget var dog lidt halvhjertet. Det var lidt som om den ikke var helt sulten nok. Man så fik vi da set en af dem ude i sollyset. Efter lidt underholdning fra løverne af, kørte vi videre mod et campsite hvor vi skulle have frokost. Der ligger en masse campsites rundt omkring i parken, som selvfølgelig er indhegnet. Efter frokost så vi ikke meget men det var også der det var varmest (45 grader) så dyrene holder sig i skyggen. Ironisk nok nåede en af pigerne kun lige at spørge os andre danskere om vi havde set nogen de sidste to timer da Cecilie en af os pegede og råbte "Dyr!" Og det havde hun skam ret i. Vi stødte lige på et sort næsehorn. Resten af turen hjem holdte vi alle øje med træerne for at få øje på en leopard. Det lykkedes ikke.. Vi kørte ud til et sted der hedder Etosha pans. Et kæmpe område med absolut ingen form for liv. I hvert fald ikke liv der havde behov for særlig meget vand. Vi kørte tilbage mod campen og der var vi igen omkring klokken 17. En meget lang dag men ikke voldsomt hård da vi ikke rigtigt lavede andet en af sidde ned og tage billeder. Vi troede vi havde set en stor del af området men fandt hurtigt ud af at det var langt fra rigtigt. Etosha nationalpark er nemlig halvt så stort som hele Danmark. Og selvom vi havde været afsted i omkring 10 timer havde vi måske holdt stille 5 af dem.

Dagen efter kørte vi mod Windhoek. Det er Namibias hovedstad men som vores guide, Bombastick, pænt sagde så boede der kun 200.000 mennesker så det var ikke en særlig stor hovedstad. Det grinte vi danskere lidt af. Især da han senere fortalte at der kun er 2,1 millioner mennekser i hele Namibia. Så synes vi da at mange af dem var samlet et sted. Vi stoppede i hovedstaden og var der en halvanden time for at fylde vores vanddepoter op og ordne forskellige andre ting. Vores campsite lå 10 minutter ude af byen så den aften var vi inde og spise på en meget kendt restaurant der hedder Joe's Beerhouse. Et kæmpe og meget meget fantastisk sted. Hvis nogen nogensinde kommer forbi Windhoek er det 100% et sted man skal prøve. Maden var fantastisk. Jeg fik mig en kudo steak på 300 gr. (det fandtes ikke mindre!) og andre fik zebra, krokodille og struds. Jeg smagte krokodillen og zebraen. Jeg var for langsom så al strudsen var væk da jeg hørte at min sidemakker tilbød smagsprøver. Krokodillen smagte af ganske almindelig fisk og zebraen af oksekød. Samtidig med at maden var ekstrem lækker var det ufattelig billigt. For min 300 gr. steak med salat og pommesfritter gav jeg 130 namibiske dollars inkl. drikkepenge. 100 namibiske dollars svare til 60 danske kroner. Da det jo hed beerhouse var det jo oplagt at man skulle have en øl til maden så jeg fik mig en kold Heiniken, til 14 N$. Efter maden tog vi alle en drink. Dem gav vi 30 N$ for. Alting er ekstremt billigt i Namibia. 2 liter vand giver vi omkring 10 N$ for. Det er 6 kroner.

Efter en overnatning ved hovedstaden kørte vi mod grænsen til Botswana. Omkring klokken 16.30 var vi ved vores første campsite i Botswana. Der er tydeligt at de får mere vand her end de steder vi har besøgt før. Landskabet er meget mere frodigt. Da vi ankom fik vi af vide at vi kunne opgradere fra vores telte til nogle små ler/hø-hytter. Det gjorde mig og min teltmakker Christine for det skulle da prøves. Der var senge, myggenet og det hele. Det gav vi 5 pulaer for. Pulaer er den botsvaniske valuta og 100 af dem svare til 70 kroner. Klokken 17 blev vi hentet af en flok bushmænd. Der er stadig nogle enkelte i Afrika der forsøger at holde den MEGET gamle og primitive kultur ved lige. Vi kom med på en "bushmen-walk" hvor de tog os med rundt i området og fortalte om planter som de brugte til hverdag. De viste os hvordan det var nemmest at skabe ild. Det tog 5 minutter. De vidste os planter der ville fremprovokere abort, forbedre ryg og mavesmerter og så viste de os en plante som de spiste som doping for at holde dem friske når de skulle jage! Om aften kom de forbi igen og sang og dansede for os. Fuldstændig uforståeligt og en smule mærkeligt men det var ekstremt sjovt at se deres kultur og måde at leve på. Fuldstændigt urealistisk at nogen kan leve sådan i det 21. århundrede. Mig og Christines nat var super! dejligt med en seng og at kunne stå op og tage tøj af og på. Dagen efter kørte vi længere ind i Botswana. Vi kørte til et campsite meget tæt på Okavango deltaet. Det er meget tæt på hovedstaden Maun. Det er en by man ikke kan forstå er en hovedstad. Der er ingenting. Et center med inkøbsmuligeheder. Og det er det! Vi havde tre overnatninger i det område men forskellige steder. Den første var på vores campsite. Den aften fik vi lækker grilkylling med flødekartofler. Lavet på bål. Det er utroligt hvad Bombastick kan finde ud af. Vi andre hjælper til her og der men det meste af det er hans værk. Og jeg har indtil videre ikke fået noget der ikke var godt! Og der er kun et par dage tilbage. Vi ristede skumfiduser og drak kolde øl før vi gik i seng. Om morgen skulle vi pakke telte ned og samle det tøj, sovepose og vand til en enkelt overnatning i absolut INGENTING. Vi blev kørt til et sted ved Okavango deltaet hvor der stod en masse guider og ventede. Vi blev sat ned i mokulaere to og to. Det er kanoer der mest af alt minder om Pocahontas kano. Meget smalle og meget lange. Der stod så en guide for enden med en lang pind og så var det ellers afsted mellem sivene. De små kanaler førte os til en ø et eller andet sted. Hvis folk stak mig et kort og spurgte hvor jeg brugte de 24 timer vi var vil jeg kun kunne pege på HELE deltaet, som i regntiden er omkring 66.000 kvadrat kilometer... Vi slog vores telte op og så var det bare om at finde på noget at lave. Jeg havde fået mig en voldsom hovedpine så lå i skyggen det meste af dagen for at sove det væk. Det lykkedes ikke så da vi alle skulle ud på en game-walk klokken 17 blev jeg hjemme da jeg simpelthen ikke kunne bevæge mig rundt i solen. En smule dehydret var nok grunden til min hovedpine. Jeg kig tidligt i seng da jeg bare så gerne vil slippe af med hovedpinen. Så jeg lå og faldt i søvn til vores guiders stemmer. De sang og dansede for resten af gruppen men jeg nød bare sangene fra min sovepose af. Det lød sindssygt godt også selvom det ingen mening gav. Langt bedre en de sange som bushmændene sang. Klokken 6 stod vi op for at komme på en game-walk inden morgenmaden. Vi kom forbi et ni år gammelt elefantskelet og en masse flodheste efterladenskaber. Vi så ingen dyr men nogle af de andre grupper havde set zebraer. Vi var tilbage omkring 7.30-8 stykker til lækre pandekager - en lørdagstradition. De tre lørdage vi har været igang har der været pandekager. Det er lige noget for mig! Vi forlod øen på samme måde som vi kom derhen. Meget afslappende måde at komme fra A til B på medmindre du er ham der skal skubbe båden fremad. Det skal lige siges at vi tog afsted klokken 9 og der var det omkring 35 grader. Da vi forlod delta området skulle vi desinficere vores sko. Forstod aldrig helt hvorfor det kun var vores sko og kun bunden. Vi blev derefter kørt til en helikopter. Christine, Elisabeth (en af de andre danskere) og jeg havde købt en helikopter tur hen over deltaet. Det var en tur på 25 minutter og vi fik set størrelsen af området på en helt anden måde. Vi kom ned og fløj i samme højde som giraffens øjenhøjde og op og flyve i fiskeørnens. Vi så store zebraflokke oppe fra og til sidst fik vi ogå øje på en flodhest. Det var en super måde at se området på. Efter vi havde været oppe skulle 3 andre danskere, Monika, Kamilla og Cecilie, også op og fik samme tur. 10 af de andre valgte at tage en flyvetur i en svæveflyver og 2 andre red rundt i området på heste.

Da vi kom tilbage var det omkring frokost, det er utroligt så meget man kan nå når man står op klokken 6! Efter frokost tog mange indtil "byen" (Maun) for at hente vand og dem der skulle ud og flyve skulle afsted derinde fra. Kamilla, Christine, Elisabeth, Cecilie, Maria, Kathrine, Lisbeth og jeg blev tilbage. Kathrine og Maria skulle på ride turen men kunne lige nå en dukkert i poolen inden. De andre blev liggende ved poolen men jeg har trak mig op i baren (skyggen) for at skrive mit blogindlæg og få lidt ro til ørene. Det er lavsæson så det var kun mig og bartenderen der var her. Efter en hyggelig aften i baren lagde vi os i seng og gjorde os klar til endnu en køretur. Vi bevægede os længere ind i Botswana til et sted der hed Elephants Sands. Det er et campsite der ligger midt ude i ingenting uden indhegning. Elefanterne går rundt ved siden af teltene. Jeg sidder nu ved baren, som er lige ved et vandhul hvor dyrene kommer hele døgnet rundt. Så i aften bliver vi oppe så lang tid vi kan i håb om at se en leopard!

Håber i har det helt fantastisk i Danmark og Mathilde hvis du ser dette her så et forsinket TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN !

På mandag er det en måned siden jeg tog afsted og det er bare gået så ufatteligt hurtigt! Om en uge sidder jeg på Noah's ark som er det sidste, dog længeste, skrid af min rejse!

Kram fra Botswana!

PS. Billeder kommer senere da nettet her er for dårligt til at jeg kan lægge dem op.!