Hej alle.

Endnu en opdatering her fra det varme Cape Town. Så har jeg været i skole et par gange. Det er helt vildt fedt. Ekstremt hyggeligt og jeg får super meget ud af det. Er kommet på holdet der er et niveua over avanceret. Det er det bedste hold der så det var et lille skulderklap til mig :D Vi er 8 på holdet så vi får snakket rigtig meget hvilket er meget anderledes end at have engelsk i Danmark hvor der er 30 der skal have en chance for at sige noget. Har mødt en rigtig sød pige fra Schwiez som hedder Linda. Hun er 22 og er i min klasse.

Valerie, kvinden jeg bor hos, er begyndt at arbejde hjemme så hende ser jeg mere til nu. Har mødt hendes søster og svoger. Begge to nogen søde mennesker! Hendes hund Monty er meget meget sød, men er også meget ked af det når hun ikke er hjemme. Hvilket resultere i at den hyler når hun er væk i længere tid. Det var meget spændende tirsdag aften da Valerie sov hos hendes kæreste og Monty hylede hele natten.

Hun følger med i en lokal tv-serie, på Afrikaans, og den er simpelthen så dårlig. Hun ser den hver dag og jeg har fulgt lidt med. (Jeg har ikke lært Afrikaans, der er engelske undertekster på) Det er en rigtig soap opera. Lidt ligesom tv-serien Glamour.

Onsdag var meget spændende! For det første så regnede det for første gang. Eller det de kalder regn er lige som støvregn i Danmark så det var virkelig ingenting. Lisbeth og jeg gik i skole og der var vi så fra 9 til 12:40. Det foregår sådan at vi har time fra 9 til 10:40. Så har vi pause fra 10:40 til 11 og derefter time igen fra 11 til 12:40. Det er ikke nogen lange skoledage men som jeg skrev tidligere er man meget på så det er faktisk ret hårdt. Det er selvfølgelig også fordi ALT foregår på engelsk. I Danmark bliver opgaverne, forklaringerne og rettelserne oftest forklaret på dansk så det er meget anderledes men også det der gør at jeg får meget mere ud af det. Derefter var der velkomstfrokost som mindede meget om tapas. Rigtig lækkert, Linda og jeg ventede derefter til klokken 13:45 på vores chaffør Standford. Vi havde meldt os på en tur der ville tage os ud til en Township og hjælpe med at servere mad og lege med børnene. Det kaldte det "Soupkitchen" men det var dog udenfor og ikke som vi regnede med. Det var meget bedere. Township er et andet ord for ghettoer. Det er udentvivl de fattigeste der bor der. Mange af dem har intet arbejde og det er meget få børn der går i skole. Det sted vi skulle til hedder Mitchell Plains. Hele projektet blev sat på benene i 2009 og grunden til at det er en aktivivtet på min skole er fordi det var Standfords søn der startede det. Han blev skudt og dræbt i 2010 fordi han stablede projektet på benene. Standford og hans søns familie valgte at fortsætte projektet fordi sønnen brugte så meget tid og så mange kræfter på det. Standford har derefter snakket med en mand der hedder Marius. Marius arbejder for skolen og hjælper med at stable arragementer for de studerene på benene. Det er altså ham der laver vores "Social program" for hver uge. Standford forslog at studerene kunne komme med ud og hjælpe med at severe maden og derefter lege med børnene. Marius sagde god for det og det er i dag den mest populære udflugt for de studerende. Det giver en chance for at komme ud og hjælpe den ekstremt fattige befolkning og det var en fornøjelse at være en del af. Det er ufatteligt hvor glade, høflige og optimistiske folket er. De har fået hjælp siden 2009 og det har gjort at de fleste har fået ordenligt tøj og sko på. De er meget tynde og mange af børnene er allerede begyndt at miste tænder. Da de så bussen, som er en privat bus ejet af skolen så der står "Good Hope Studies" på siden, begyndte børnene at vinke og nogen af dem løb efter den. Vi kom hen til det hus hvor maden blev lavet og der stod den største gryde jeg nogensinde har set. De fik suppe med ris, grønsager og oksekød i. Den store gryde blev båret ud på et bord ude foran huset, På den ene side af bordet stod alle de voksne og de havde de børn med der var for små til selv at holde maden. På den anden side stod alle børnene. De stod med være deres bøtte, nogen var gamle isbøtter og andre var plastikskåle, og så fyldte vi en efter en mad i dem. De voksen fik 3 fyldte superskeer og børnene fik to. Til det fik de hvidt toastbrød. De voksne fik 2 og børnene fik 1. Sådan blev det ved indtil alle havde fået noget. Derefter var der fri leg. Børnene var langt fra generte og ville meget gerne bæres. De var nysgerrige og alle skulle helst nå at hilse på alle. Drengene sloges med de lidt ældre drenge, selvfølgelig hele tiden i sjov, og kastede rundt med de små. De små piger var meget interesseret i alle pigernes hår. Mit hår var specielt meget interessant da jeg var den eneste der havde meget langt blond hår. De snakkede mest Afrikaans, hvilket jeg ikke har lært - endnu - men de kunne også lidt engelsk. Der var en syvårig pige der var rigtig godt til engelsk så hver gang der var noget vi ikke forstod oversatte hun. De var alle nogen fantastiske børn og det var en kæmpe fornøjelse at få lov til at hjælpe til. Samtidig med det selvfølgelig også en kæmpe oplevelse. Onsdag aften var jeg ude og opleve Cape Town´s natteliv. Jeg tog afsted med Lisbeth, Linda og Linda´s værtsbror og en af hans venner. Murray, Linda´s værtsbror, og hans ven Matt bor begge i Cape Town og de var derfor meget kendte i området. Onsdag er en meget populær dag at gå i byen på hernede mærkeligt nok. Vi tog på The Dubliners for at høre noget live musik. Barene er meget billige hernede. Det er normalt at give 15 kroner for en drink.

Vi skulle rigtig havde været oppe på table mountain i dag men det blæser for meget så vi kan ikke komme der op. De bruge cable cars og de er lukkede. Det er rigtig rigtig ærgerligt...

P.S DE HAR RUGBRØD :D så mor nu spiser jeg faktisk mere rugbrød end før jeg tog afsted! :)

Kram fra mig.