Profile
Blog
Photos
Videos
Heey igen
Det er nu lørdag aften, aussie tid, og jeg er lige kommet hjem fra arbejde. Min første aften-vagt. Der var mere gang i den her til aften, end der har været de andre dage, hvilket jo er positivt! Dog betød det også at jeg fik alle bordene - sikkert fordi jeg er den "new-girl", og de vil give mig så meget træning som muligt. Det betød en lidt stresset og nervøs Siwi der løb lidt for meget rundt, der konstant var fokuseret på kunderne. Det var egentlig også ret sjovt, og tiden gik hurtigt. Var på arbejde med en super sød dansk pige, så det gjorde bare det hele bedre!
Vagten blev sluttet af med en omgang risotto som kokken lavede til mig, og da vi lukkede restauranten blev Maria (min danske kollega), den ene boss (Chris), en af kokkene og jeg hængede og drak en dejlig stor Carlsberg. En helt fantastisk afslutning! Hold kæft jeg elsker mit arbejde.
I morgen har jeg FRI, hvilket passer mig fint, for hele dagen skal jeg mentalt forberede mig på at daddy og Ida kommer ned til mig. Mit højeste ønske er at mor Tina pludselig også kommer ud til ankomsthallen, men det kommer nok ikke til at ske, så jeg må nøjes med de to andre. Hehe. Det bliver alt for sindssygt, og jeg forstår det ikke helt. Det gør jeg først når jeg rent faktisk ser dem..
Min næste vagt er så onsdag dag, hvor jeg så har fået lokket far og ida til at komme og spise frokost, så de kan se mig "in-action", ellers har jeg også lovet Chris at vi alle kommer en dag eller aften, hvor jeg ikke er på arbejde, for så ville han "take care of us", som han selv sagde.
Har ikke rigtig sagt det før, tror jeg ikke, men jeg har det fantastisk hernede. Jeg bor et dejligt sted med nogle søde mennesker, jeg har et fantastisk arbejde, har fået mig nogle skønne venner at hænge ud med, og nu kommer 2/4 af min familie fandme også - og ja. Jeg siger 2/4, for jeg mangler mor og min vuffihund, som selvfølgelig også er en del af family.
Mit næste update her på bloggen bliver fra Siw og co. - og hold kæft der skal laves ballade når de to kommer herned. Det bliver for vildt!
Mange varme knus herfra.
PS. i har nok set det i DK, men Frederik og Mary er jo pt. på besøg i Syd. Ret sejt. Jeg har ikke set dem - kender en der har - men australierne er også selv helt oppe at køre over det. Mary er åbenbart en kæmpe favorit hernede.
- comments
Dad Hej super, den sidste status fra de 2 rejsende som nu tanker op i Singapore inden det sidste stykke, melder at de 2 rejsende er i absolut topform og vil kræve mere end en aussie look-alike til at styre os. Vi er i god rute og føler at vi næsten kan se dig herfra - kun 8 timers fastspænding i et snævert sæde endnu, så er vi der. Mange hilsner fra Ida og jeg fra vores altid dejlige Singapore.