Profile
Blog
Photos
Videos
Hey alle
Beklager en dårlig opdatering, men jeg har en vanvittig god grund; min søde søster og daddy har nemlig været og besøge mig i Sydney hele ugen. Da vi har haft et forholdsvis stramt program, har det ikke lige passet ind. SÅ i for lige en giant opdate nu her, om de ting og sager vi har oplevet og lavet den seneste uge.
Det hele startede søndag aften aussie tid, da jeg gik fra lejligheden ned til Town Hall station for at tage toget ud til lufthavnen. Jeg glædede mig, men alligevel vidste jeg heller ikke lige hvad der skulle ske. Følelsen mindede meget om den jeg havde da jeg selv skulle herned. Man fatter først hvad der rigtig sker når man ser/oplever det. Sådan havde jeg det også den søndag aften, og fattede først at Ida og far ville komme down under, da jeg så dem komme ud i ankomsthallen, hvor jeg så fik klump i maven, for først der fattede jeg at de rent faktisk var kommet herned. Det var så skønt at give dem et ordentligt knus efter 2 måneder, og efter 2 måneder hvor man giver et sølle vink over Skype.
Som jeg også nævnte i et af de forrige indlæg, så ville det have været prikken over i'et, hvis min mamma også var med. Så indtil da må det blive virtuelle kram over skype, men så bliver det også endnu mere special når jeg så giver hende det største knus, når jeg lander på dansk jord, efter 5 måneder..
Ida og daddy ankom så søndag aften, efter omkring 24 timers flyveture, og virkede overraskende friske. Det var jo selvfølgelig fordi at de så mig, hehe, men de var så friske at de alligevel orkede at tage ud og få en drink i Sydney, efter at vi ankom til der hvor de skulle bo og efter at have pakket baggage ud. Aftenen blev afsluttet på bar med en masse snak og hygge over en masse bajer.
Mandag var jeg ansat som guide, og vi brugte meget af dagen på at vise dem rundt i Sydney City - operaen, hovedgaden George St, botanisk have, Hyde park, frokost på min restaurant Akvavit og tilbage igen. En dejlig dag, som blev afsluttet helt fantastisk med en tur i operaen til noget latinsk musik. Selve showet var ikke freemragende, men en kæmpe oplevelse at befinde sig inde i operaen. Virkelig sejt!
Tirsdagen blev brugt ude i Blue Mountains - 2 timers tog fra Sydney - i et af de mest kendte områder i BM, og selvfølgelig også der hvor der ikke har været bushfires (som i sikkert har hørt en del om).. Dagen blev brugt på en fin hiking-rute, og dermed en aften tilbage i Sydney, nede ved Darling Harbour, som er et af mine ynglings hænge ud/chill steder her i Syd.
Onsdag blev brugt lidt hver for sig, da jeg skulle på arbejde om dagen. Heldigvis kom Ida og far ned til mig og spiste frokost, hvilket var vildt sjovt for dem, da de så kunne se mig in action på min fantastiske arbejdsplads, og ikke mindst sjovt for mig at servicere dem.
Torsdag blev brugt i Cronulla - ca en time fra Sydney - hvor vi brugte dagen på at surfe. Det var vildt sjovt - og ikke mindst sjovt at se Ida og far "forsøge" sig på et board. Til den dag havde vi købt et GoPro kamera, som er et kamera som mange har hernede, hvor man bl.a. kan filme og tage billeder mens man surfer i vandet. Ja, det er vandtæt! Måske der kommer en video op på bloggen, hvis det ikke er alt for pinligt..
Fredagen (idag) er blevet brugt på en mere stille og rolig måde, hvor Ida og far var i Bondi, mens jeg ordnede nogle andre ting, som at hente min første løn på Akvavit (wuuhuu). Senere på dagen mødtes vi, og gik ned til operaen. Dernede chillede vi lidt, satte far af, så han kunne sidde med sin bog og kigge på verdens flotteste opera, imens at Ida og jeg gik op af George Street og kiggede i de butikker som jeg de seneste 2 måneder har udpeget som mine "faves" hernede. Aftenen blev sluttet dejligt af med VANVITTIG lækker mad på skøn restaurant i Surry Hills, for at fejre den sidste dag samlet, da Ida i morgen tager tilbage nordpå, for at komme tilbage til DK.
Far slutter ikke turen endnu, for mens Ida tager tilbage mod DK, tager far og jeg også nordpå, men ikke lige så langt som Ida. Vi skal op til Whitsundays, som ligger i Queensland, på den australske østkyst. Området er en nationalpark og er kendt for paradis øer, bounty strande og dykning. Så den næste uge skal bruges med at læse en masse bøger på de utallige bountystrande, kigge på palmer, ligge og tanne (nok primært mig..) og befinde os under vandet. Kan slet ikke vente med at komme ud og dykke igen. Og kryds fingre for at vi spotter havskildpadder, hvilket jeg er ret sikker på at vi gør, da det er stedet at se dem. Og ja, hvis man skal dykke i Aussie, så er Great Barrier Reef det eneste sted at dykke. Hvis ikke det eneste sted at dykke i hele verden. Endnu en ting jeg så også kan krydse af på min "bucket-list"; dykning i f***ing Great Barrier Reef. Større bliver det næsten ikke.
Billeder af denne fantastiske uge kommer op på bloggen senere, samt billeder af Whitsundays, når vi når dertil!
PS. skal også huske at fortælle om onsdag aften, hvor Ida og jeg var til et arrangement i Surry Hills til en gratis koncert med Oh Land. Jeg var blevet inviteret til det af en gruppe danskere som jeg hænger ud med hernede. Og selvfølgelige skal danskerne tage til koncert med Oh Land når hun er i Aussie, så jeg tog Ida under armen, og havde en dejlig aften med Oh Land (og som den starf***er jeg er, fik jeg selvfølgelig billede og autograf med hende...) og en masse skønne mennesker. Plus, så fik Ida også mødt en del af de mennesker som jeg tilbringer tid med hernede. Aftenen var fremragende, der også indebar en masse øl. Så da jeg stod op torsdag morgen var jeg rimelig ør i hovedet...
Det var romanen for denne gang. Næste roman bliver engang i næste uge, hvor jeg forhåbentlig kan fortælle om alle de skilpadder og hajer som far og jeg har leget med under vandet.
Knus!
- comments
Caroline MUS KUS Det lyder for lækkert og hold op hvor kan der ske meget godt på en enkelt uge! Poste surfer video, kunne være for sejt! Håber du møder nogle skildpadder ellers må du hilse et par hajer, men vink ikke for meget til dem, vil helst se dig hjemme med begge arme! Håber din far og dig fortsat får en god tur, men mon ikke.. du er jo en fremragende guide :-* Kys din carobabe