Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er det ved at være tid til at forlade Mexico City, for at drage videre på vores rejse mod Oaxaca, en by som ligger ca. 7 timer sydøst for hovedstaden. Derfor får i lige et indblik i hvad den sidste uge i Mexico City er gået med.
Siri:
Dagene omkring nytår tilbragte jeg med América og hendes familie i staten Queretaro. Da de har planer om at flytte dertil, brugte vi en del tid på at se den hyggelige by. Derudover besøgte vi også byen San Miguel, som er en lille brostensbelagt by oppe i bjergene. Der var ingen lyskryds, men til gengæld en masse amerikanske og mexicanske turister.
Nytårsaften var vi til stor samba/salsa-fest på hotellet. Med over 400 mennesker blev jeg temmelig flov, da de i højtaler spurgte "hvordan danser Danmark?". Før jeg så mig om, stod jeg i midten af en mexicansk festdans. Senere var der forskellige indslag og optræder, hvilket var noget så festligt. Aller værst blev det dog, da jeg, mens alle andre sad ned, fik en sombrero på hovedet og skulle danse og SYNGE med bandet af national-klædte mænd. En temmelig flov men fantastisk måde at starte det nye år på.
Tilbage i byen har vi været i forlystelsesparken Six Flags, men da Sebastián desværre var syg, var det kun América, Christian og jeg. Da der altid er mange mennesker i parken, valgte vi at købe VIP-armbånd, så vi kunne springe de timelange køer over.
I forgårs har vi alle fire, dog hver for sig, været til fodboldkamp. Selv for folk der ikke er fodboldfans, var det noget af en oplevelse!
Nu er det snart tid til at forlade Mexico City og dermed også vores fantastiske familier, og jeg synes allerede tanken er forfærdelig. Jeg glæder mig dog meget til at komme sydpå og se hvad dette fantastiske land ellers har at byde på :)
Christian:
Så blev det den 31. december og nytårsaftensdag. Nytår er noget af det jeg glæder mig allermest til i et år, men ligesom med julen fejrer mexicanerne det også på en lidt anden måde. Om formiddagen tog mig og Sebastian ind til bymidten, hvor vi gik rundt og kiggede i butikker, og fik noget at spise; tortas al pastor, som er blevet min nye yndlingsret og som bedst kan beskrives som en bolle med svinekød, men hvor kødet er tilberedt ligesom kebab i Danmark. Hen under aftenen blev det så tid til st fejre nytår. Vi ankom til mormorens hus ca. kl.23, altså kun en time inden nytår, hvor vi var ca. 20 personer samlet; onkler, tanter, bedsteforælder og børnebørn. Da maden stadig ikke var helt klar tog vi unge os et spil tegn og gæt. Da det så blev vores tur til at spise, var klokken blevet 23.45, og vi måtte næsten kaste maden i os. Da klokken blev 24 var der champagne og nytårskram fra hele familien. Desværre er det forbudt at have fyrværkeri, så det var der ikke noget af. Så en meget anderledes nytårsaften end den vi er vant til i Danmark.
D. 2. januar var mig og Sebastian tidligt oppe, for at komme ud at se Teotihuacán, eller aztekerpyramiderne. Pyramiderne ligger ca. 50 km fra byen og er et absolut must see, hvis man er i Mexico City. Pyramiderne blev bygget af aztekerne for ca. 2000 år siden. Området består af 2 pyramider; solpyramiden og månepyramiden. Derudover er der et tempel for guden Quetzalcoatl, som var aztekernes gud for liv. Når man sådan går og kigger på de forskellige pyramider er det utroligt at tænke på, at man for 2000 år siden havde mulighed for at bygge så store og flotte konstruktion er, samt alle de udsmykninger som er udhugget i sten.
Dagen efter besøget i Six Flags havde mig og Sebastian ikke de store planer før om aftenen, hvor vi her tog med søsteren og hendes kæreste på casino. Efter lige at have kigget på lidt, blev jeg da også nødt til at prøve lykken og jeg endte da også med et lille overskud ved at spille på rouletten. Herefter tog vi på bar i centrum af byen, hvor vi fik lidt at spise og drikke.
Igår var så vores sidste dag i Mexico City, hvilken vi brugte på at tage ud at spille paintball. Vi ankom dog en del senere end planlagt, da der var meget trafik i bymidten, og havde derfor kun en time at spille i. Det endte dog alligevel med at jeg gik derfra med et par blå mærker på benene, og vi havde det da sjovt så længe det varede.
For lige at runde Mexico City af, så kommer der lige lidt om selve byen: Mexico City er med sine ca. 20 mio. indbyggere vist den 2. største by i verden, og det kan godt mærkes - der er altid noget at lave, altid noget at se på og tage sig til. Om man så er til sport, kultur eller historie, så er der noget for en hver smag. Masser af museer, kulinariske oplevelser, biografer, fodbold og så meget mere. En ting som fungerer rigtig godt er den offentlige transport. På grund af at der ofte er meget trafik og lange bilkøer kan det nemt betale sig at tage metroen eller det som hedder metrobus, da det er meget billigere end at køre i taxa. Metroen koster 5 pesos og derefter kan man køre så langt man vil, hvilket fungerer rigtig godt, undtagen lige i myldretiden, hvor metroen er propfuld og man næsten bliver nødt til at presse folk ind i vognene. Og i modsætning til hvad mange folk siger om at det er en farlig by, så har jeg endnu ikke følt mig utryg ved at færdes i byen - men igen, det handler også om at færdes de rigtige steder, da ikke alle 20 mio. mennesker er lige flinke.
Som Siri også skriver, kommer vi begge to til at savne vores mexicanske familier, som endnu en gang har været så gæstfrie og ladet os bo hos dem. Bedre start på denne rejse, kunne vi nok ikke have ønsket os.
- comments
Per Slengerik Rigtigt dejligt at kunne fölge med. Glaeder mig til at höre mere. Her paa Mallorca er vejret nu varmere, ser det ud til, men I er jo paa rette vej sydover. Bedste hilsener, Per Slengerik, Siris far.