Dagen efter havde vi en fri dag. Nogen brugte den til at tage ud til en dæmning, andre ville ud i en fuglepark, mens jeg tog til Paraguay sammen med to andre fra Gap-gruppen. Jeg ville over og se på et billigt vækkeur eller alarm, da jeg har haft lidt problemer med mit nuværende vækkeur, og det dur ikke. Elektronik, tøj og parfume skulle blandt andet være nogle af de produkter, der skulle være billigere i Paraguay, så jeg tog en taxi sammen med Samara og Christian hen til den bro, der markere grænseovergangen mellem Brasilien og Paraguay. Vi skulle passere denne bro til fods, og dermed gå ind i Paraguay.

Det var dog en lidt spændende tur henover broen, da min Lonely Planet bestemt ikke anbefalede at gå over broen, mens Jørgen(en anden dansker fra gruppen) havde Turen går til Brasilien, og denne bog var i endnu højere grad fordømmende overfor at passere denne bro, og de skrev vel nærmest at man ikke kunne krydse broen uden at blive rullet. Så derfor havde jeg efterladt mine værdier(bortset fra lidt kontanter) i Brasilien, men vi havde ingen problemer, da vi vadede over broen og ind i Paraguay. Der var ingen paskontrol eller lignende, og det må være første gang jeg har gået ind i et andet land via en bro og en fodgængerovergang på den måde!

Således stod vi lige pludselig i et større gedemarked i Ciudad del este, som grænsebyen hedder på den Paraguayske side. Nok engang kunne jeg ikke skjule at jeg var udlænding, så sælgerne flokkes om turisten, og nogle gange tror jeg, der gik i sport i at se hvor mange gadesælgere, der kunne forsøge at sælgere alt muligt ragelse på samme tid. Det virkede i hvert fald nærmest som en magnet på de andre sælgere, når der var en der antastede mig.

Ciudad del Este er et stort gademarked fyldt med fake produkter, og det foregår på gader, der støder op til de omkringliggende shopping malls. Man kan købe alt muligt, men elektronik, tøj, kosmetik, ure og solbriller m.v. er vel de mest klassiske ting, der sælges, men det er vel også de mest typiske fake produkter. Det var lidt sjovt, da jeg stod og kiggede på et ur, som sælgeren forlangte en høj pris for, hvorefter jeg spurgte om hun ikke havde et billigere ur, hvorefter jeg fik svaret "nej, mine ure er jo cassio". Det var jo lidt sjovt, da alt der blev solgt på gaden utvivlsomt var falske produkter, men måske der findes både mærkevarer produkter og mindre gode produkter indenfor fake branchen. Jeg skal ikke kunne side det!

Ciudad del Este var ikke ligefrem den bedste ambassadør for Paraguay, og Brasilien ser umiddelbart meget velfungerende ud sammenlignet med Paraguay, hvor der var skrald, og det var beskidt over alt i disse handelsgader i denne triste grænseby.

Jeg fik købt mig et billigt vækkeur, men vi var også blevet væk fra hinanden på den kaotiske markedsplads, så jeg måtte vente en del tid udenfor et shopping center, inden jeg pludselig fik øje på Samara, og efter endnu længere tid dukkede Christian også pludselig op, og så tog vil ellers turen tilbage over broen, der bestemt ikke virkede farlig. Hellere ikke selvom vi i bedste turist-stil begyndte at tage billeder af den gule linje, der midt på broen markere grænsen. Derudover var der de to landes flag på hver side af denne gule linje. Samtidig er der på hver side af denne gule streg farver i henholdsvis de gule og grønne brasilianske farver, mens det er de paraguayanske farver, der vejer på den anden side. Da vi var kommet tilbage over broen, så kunne vi tage en taxi tilbage til Iguacu, og således fik vi brugt en dag i Paraguay.