Profile
Blog
Photos
Videos
Namaste! Til de nyankomne fra DK (Thit, Elizabeth, Anne & Linn, Jytte, Ulla og Luna). Denne lille gruppe skulle vise sig at blive helt fantastisk selskab de næste uger, der inkluderer sightseeing i Kathmandu og 5-6 dages trekking i bjergområdet Helambu, der ligger nord for Kathmandu. Vi bød de nyankomne velkommen med khada'er (hvide og gule nepalesiske tørklæder, der bruges ved særlige lejligheder) og et Namaste (der betyder "jeg hilser guden i dig" og bruges både i Indien og Nepal som en respeltfuld hilsen). Det var sjovt at se deres første indtryk af Kathmandu, der for os "vante rejsende" ikke just vat kaotisk eller crowded i forhold til Indien. Vi blev inlocheret på et smukt hotel med egen lille have, beregnet til at sidde og slappe af i og nyde en kop te, hvilket var præcis, hvad vi gjorde. Det lå ret centralt tæt på den store Bouda Stupa og et tilhørende kloster. Vi slappede af og gik derefter på en aftentur. Selvom vi (Mathilde og Simone) efterhånden var ret kendte i dett område, så vi ting som vi ikke havde set før. Desuden var oplevelsen af at se de andre større for os end selve de attraktioner vi blev fremvist. Vi gik ind på Stupa-området. En Stupa er et helligt bedested i form af en stor spids og rund statue for buddhisterne, der ofte er dekoreret med bedeflag (farverige flag med bønner på. Ses i blå, grøn, gul, rød, hvid). Vi gik venstre om (clockwise, for det skal man altid - og det gør alle de nepalesere, vi har været sammen med) og så på de forskellige boder og restauranter på området. Vi fandt en restaurant, der kunne rumme os alle (hele gruppen, Jimmy og hans familie + nogle af hans venner) og fik et dejlig måltid mad! Jimmy og Dawa spillede guitar for os og sang smukke nepalesiske sange, mens vi forsøgte at gøre kunsten efter med "jeg ved en lærkerede" og dette uden guitar! Godnat for denne gang.
De næste to dage løber jeg hurtig hen over, for vi har ikke lige tid til at gå i detaljer. På disse to utrolig intensive sightseeing-dage fik vi oplevet og set ufattelig mange ting i og omkring Kathmandu. Vi så Durbar Square, der er et gammelt palads-område, hvor "the living godness" nu er bosat (en ung og utrolig hellig pige for hinduerne, der udsættes for nogle prøvelser og opnår denne staus). Vi så Thamel-området, backpacker-area, hvor vores shoppelyst blev stillet lidt. Vi så Bhaktapur, der er en hyggelig, gammel, men vedligeholdt by. Gaderne var små og folk gik på gaden og ordnede daglige pligter, som om at turisterne ikke vr noget sjældent syn. Bhaktapur er også kendt for deres pottemageri, og denne proces så vi også. Vi så abetemplet, der ligger nær Kathmandu, men på en bjergside og dermed med en smuk udsigt over byen. Med os på sightseeing havde vi 4 unge fra en bjerglandsby i Helambu, der syntes vi var mindst ligeså spændende som attraktionerne. Det var super hyggeligt at være sammen med gruppen og snakke med andre danskere igen! Vi nød hver eneste dag. Og specielt de dejlige middage vi spiste. En aften spiste vi ude på en traditione nepalesisk restaurant, hvor vi sad på gulvet ved et bord og spiste med fingrene. Vi fik serveret ris-vin og smagte nepalesiske øl, og fik serveret fantastisk nepalesisk mad! En anden aften spiste vi hos Jimmy, vores lille hjem, og blev mindst ligeså serviceret med lækker mad og drikke. Det var nogle skønne dage i Kathmandu med en masse fede oplevelser og rare mennesker!
- comments