Efter de første par dage i Columbias hovedstad Bogotá, er vi nu faldet godt på plads.

Efter en næsten 15 timers lang flyvetur, hvor vi tilsammen fik ca. 1 times søvn og 4 øl, ankom vi til Bogotás hektiske lufthavn El Dorado kl. 14.40 lokal tid (21.40 dansk tid - 7 timers forskel). Kathrine var ikke tilfreds med priserne på de lokale taxaselskaber, som Simon forhandlede imponerende elendigt med, men vi kom trods alt frem til vores lille hostel i den gamle bydel La Candelaria, og blev budt velkommen af vores søde, columbianske værtinde Yolanda. Her har vi fået et fint, rent og hyggeligt værelse (på trods af hospitalslys fra sparepæren).

Da Bogotá ligger i bjergene, 2.640 meter over havets overflade, er vejret både meget omskifteligt og bemærkelsesværdigt koldt i forhold til resten af Columbia. Derudover er luften meget tynd og der er risiko for højdesyge. Kathrine var i forvejen forkølet hjemmefra, og døjede de første dage med træthed, lidt feber og forværret forkølelse i bjergenes højder. Vi har dog begge mærket til den iltfattige luft på vej ned, op og hen ad Bogotás stejle gader.

På trods af en lille smule sygdom, har vi allerede nu været godt rundt i hjørner og kanter af det centrale Bogotá. I går var vi bl.a. på Guldmuseet - en samling af pre-Columbiansk metalarbejde og guldkunst, og i dag har vi set nationalmuseet, som var yderst flot men svært at forstå grundet mangel på engelsk information.

Derudover har vi fået styr på basale småting som sim-kort, transport væk fra byen mod nord, og hvad en "Tamale" er (Columbiansk morgenmad bestående af kartofler, æg, random kød og ris i et palmeblad).

Generelt virker columbianerne som et venligt, men lidt stenet folkefærd som tager den med ro. Det er underligt at opleve hvordan vi nærmest er de eneste hvide turister/backpackere. I dag oplevede vi en hel skoleklasse på Plaza de Bolivár, som synes vi var utrolig spændende og anderledes - adskillige selfies blev taget med dem, og de var meget snaksagelige og interesserede i at få en masse at vide om os. De var dog en anelse generte, men da den første pige havde taget hul på snakken gik det næsten for godt, og vi blev hurtigt omringet af en bunke fnidrende piger og et par drenge.

I morgen går turen til saltminerne i Zipaquirá hvor underjordiske katedraler er hugget ind i saltklipperne. Men nu står aftenen på god mad i de smalle columbianske smøger.
Vi glæder os til at kunne fortælle mere og håber i har det godt derhjemme :-)