Puha rejsen var lang....

Fra Sydney til Melbourne er der ca 1000 km, så busturen var virkelig hård at komme igennem, vi havde heldigvis fået plads på en bus der afgik fra Sydney om aftenen, så vi kunne udnytte den lange tur, til at få noget søvn. Halvejs gennem turen, bliver vi vækket af et ENORMT lyn og tordenvejr. Plejer normalt at være bange og utryg i sådan et vejr, men det tænkte jeg overhoved ik over her, da det var fuldstændig betagende at se disse lyn slå ned. Vi prøvede ihærdigt at tage billeder, men uden held desværre. Himlen var kul sort det ene øjeblik og det næste helt lilla og pink. Der var ikke kun et lyn men måske 500 lyn, og hele himlen krakelerede - det var bare så SMUKT!!!!!

Så nåede vi endelig Melbourne - og her skulle vi ombord på et tog og ud til en by der hedder Huntingdale, hvor Erik, Nick og Bridget bor. Vi var virkelig trætte, da vi egentlig ikke havde fået så meget søvn, som vi havde håbet på, så vi orkede bare ingenting. Det er der en engel der må have hørt, for pludselig ser vi 2 unge mennesker, stå med et skilt hvor der stod Anja & Signe på. Det var Nick og Bridget. Vi havde aldrig set dem før, og det samme gjalt for dem, så det var meget mærkeligt at sætte os ind i bilen, sammen med nogle fremmede mennesker. Heldigvis så var de meget imødekommende og snaksaglige, så vi klingede jo med det samme.

Det var så dejligt at bo i et ganske almindeligt hus, uden at skulle dele køkken med 50 andre unge mennesker og at man kunne gå på toilettet uden at vade rundt i pis på gulvet. Vi nød det så meget!!!!!

Vi hyggede os i Melbourne og vi blev mere og mere tætte på de 3 søde mennesker som havde lukket os ind i deres hjem. Så tætte at Nick og Bridget tog fri fra deres arbejde og ville bruge deres fulde tid på os, de sidste 4 dage vi var hos dem. De ville vise os, så meget de kunne og derfor besluttede vi at lave en roadtrip ned at Great Ocean Road(en vej der går langs sydkysten i Australien). Vi sagde pænt farvel til Erik og startede så med at besøge Phillips island, som er pingvin øen. Hovedmålet med at besøge Phillips island var pingvin paraden, hvor vi skulle overværer tusinder af pingviner komme op fra vandet, for at komme op på land til deres unger. Vi satte os klar på stranden, på en kæmpe tribune nærmest, da dette var en enorm turistatraktion. vi sad og ventede i omkring halvanden time, og pludselig strømmede det ind med dværgpingviner. der var 1 , der var 10, der var 100. ja jeg tror ik jeg overdriver hvis der har været tæt på 5000 pingviner - og det var bare en vild oplevelse. Nu tænker i nok - hvor er billederne og der må jeg beklage, men vi måtte ikke tage billeder af hensyn til dyrene.

Dagen efter kørte vi mod de 12 apostle som også er en stor turistatraktion, dette var især mit ønske, da de skulle være så smukke især i solnedgang. Til vores store overraskelse havde Nick og Bridget heller ikke set dem, så de var friske på ide'en. Når man sådan er backpacker så skal der ske noget og man skal kaste sig ud i nogle ting man ellers ikke ville gøre og dette udnyttede Nick og Bridget - da de foreslog at vi lejede et lille propelfly til at flyve os ud over de 12 apostle, så vi kunne se dem fra oven. Dette gjorde vi, og det var super smukt ligesom alt det andet vi har set. Om aftenen kørte vi selv derud til dem og så dem ved solnedgang. Endnu engang enormt smukt!!!!!

Den efterfølgende dag tog vi med Puffing Billy - som er et gammelt damp lokomotiv, man altid skulle med når man havde sommerferie(ifølge Nick og Bridget) super hyggelig tur, hvor vi sad oppe i vinduerne, med benene hængende ud over kanterne. Senere på dagen skulle vi ud til Western byen - Southern Hill, som også var rigtig sjovt at se. Det var virkelig gennemført og om aftenen var vi til en slags udendørs skuespil og noget Australsk historie også i western stil. Det var rigtig godt og tænkte så meget på min kære far imens, han ville have ELSKET det....

Dagen efter gik turen hjem til Melbourne igen, vi havde oplevet så meget sammen med Nick og Bridget og jeg er dem virkelig taknemlig for at de tog fri for at kunne give os de oplevelser. Dem ville jeg ikke være foruden.

Hjemme i Melbourne, skulle Nick og Bridget til fødselsdag i Nicks mors familie. Vi trængte til en slappe af dag og syntes det var fint at Nick og Bridget skulle noget, da de var meget opsatte på at skulle underholde os hele tiden(intet ondt i det). Men, men Nick havde ringet til familien og hermed var vi inviteret med, så vi tog til fødselsdag og mødte hele den pukkelryggede. Rigtig hyggelig aften med utrolig mærkeligt sådan at trænge sig på i en familie. De var søde og rare allesammen og vi hyggede os.

Så kom vi til vores sidste aften i det lille hus. Erik, Nick og Bridget havde gjort alt for at underholde os, indrage os i deres traditioner, få os til at prøve nye ting osv. så Anja og jeg havde bestemt os for at lave en traditionel Dansk julemiddag til dem, som tak og for at gøre Erik glad, da han ikke havde fået sådan en middag i godt 35 år. De elskede det, især flæskesværene, selvom det var noget mærkeligt noget, så vi var godt tilfredse, men middagen var langt fra Birthemor's og Kissermor's mad, som vi desuden glæder os VILDT til at komme hjem til!!!!!

Så blev det morgen og vi skulle til lufthaven, for at flyve til Alice Springs som er hjertet af Australien. Det var faktisk rigtig hårdt at sige farvel og der var lidt tårer for vi er blevet rigtig tætte, troeds at vi kun har været hos dem en uge. Det blev ikke et farvel men et på gensyn og det håber vi at det holder stik, næste gang skal det bare være i Danmark, hvor det er min og Anja's tur til at vise rundt og være gæstfrie..

Så nu tager vi ind i varmen til de 45 grader +, for der er jo slet ik varmt nok herude ved kysten, det blæser også herude og derinde er der næsten vindstille :) Puha vi må se om Signe her overlever temperaturen :)

Ha det godt allesammen. Vi er hjemme igen lige om lidt - og vi glæder os, men kan samtidig ikke fatte at vores store eventyr er ved at være slut..

Savner jer og tænker på jer hver dag!!!

Tanker, Knus og Kys fra Signe.