Jeg tager det i mig igen - altså det med varmen som jeg har skrevet om i de tidligere blogs, det har været ingenting i forhold til de teperature vi oplevede i Central Australien - Fy for pokker......

Efter vores afsked med Familien i Melbourne, tog vi mod Alice springs som ligger i hjertet af Australien. Vi havde mange forventninger omkring denne destination, da dette område slet ikke ville kunne sammenlignes med nogle af de andre steder vi havde været indtil nu. Vi skulle ind i ørkenen, ind til alle de lokale aboriginers(det oprindelige Australske folk) og ikke mindst ind til et helt andet klima..

Da vi ankom til Alice Springs lufthavn - blev vi banket lige ud i virkeligheden, det var som om at vi stødte hovedet mod en mur i det vi gik ud af flyet, for der ramte 50 graders varme os lige i ansigtet og luften var tør som, ja ved ik hvad... Tænkte straks at dette ville blive 3 meget mange dage.

Vi havde et strængt program, da vi skulle på en 2 dages tur indtil Australiens hjerte(Uluru) som er verden største sten. Det er herinde at al Australsk kultur stammer fra og det var vi vildt spændte på at opleve. Vi skulle kører i et par timer fra vores hostel af indtil vi nåede vores første destination på denne lille 2 dages tur. Det var the Olgas som vi så først, disse var også nogle store klippesten, meget flotte og utrolig anderledes. Næste stop var Kings Canyon, hvor Anja og jeg gik en lille tur for os selv, de andre besteg selve klipperne med en guide, men tanken om at gå oppe i den bagene sol, midt på eftermiddagen uden skygge, tiltalte overhoved ikke os, da vi havde store problemer med varmen i forvejen.

Næste dag skulle vi opleve Uluru som er en af de ting vi har set mest frem til på hele vores tur. Der er så mange legender og sagn om denne sten som vi så frem til at hører mere om og ikke mindst til at opleve de flere millioner år gamle hulemalerier som de gamle aboriginers har malet på klippevæggene. Jeg havde hjemmefra en lille forestilling om, at jeg ville "stjæle" lidt af det kobberrøde sand, som ses inde ved Uluru, men guiden fortalte at det bragte uheld hvis man fjernede noget inde fra uluru området, tænkte først at det var bare gammel overtro, men så fik vi af vide at folk som havde fjernet noget alligevel, havde sendt det tilbage på et tidspunkt, grundet uheld og ulykker. Så jeg lod vær, bare for en sikkerheds skyld.

Vi sluttede dagen af med, at vi blev kørt ud til et udkigspunkt hvor vi havde fantastisk udsigt udover Uluru. Så her blev vi og fik serveret lækker middag med champagne mens vi så solen gå ned over Uluru - det var så smukt!! Efter Mørkets frembrud skulle vi retur til Alice Springs, som snart lå 6 timers kørsel væk, så vi tænke igen, at vi ville udnytte tiden til at få sovet, ligesom så mange andre gjorde. Men, men vi fik ingen søvn den nat, i hvert fald ikke i bussen, da vi kørte slalom hele vejen hjem. Kænguruerne kommer nemlig frem om natten og de bliver tiltrukket af lyset fra buslygterne, så hvis ikke vi havde set kænguruer som kom vi i hvert fald til det - men tror desværre at bussen ramte mellem 7 - 10 kænguruer, og sådan noget kan jeg jo slet ik tage, så jeg hylede jo som en stykket gris sammen med alle børnene i bussen, som heller ikke syntes det var spor sjovt...

Tilbage i Alice Springs, hvor vi skulle tilbringe vores sidste dag i Australien. vi fik ordnet alle de praktiske ting, såsom tøjvask osv. så vi bare kunne nyde vores uge på Fiji med ren afslapning og intet andet. Vi gik tidligt i seng, for vækkeuret ville ringe 03.30 hvor vi skulle opleve det sidste som vi havde set frem til og dette var varmluftballon turen indover ørkenen i Australien. Det var Fantastisk, helt fredfyldt og stille lå vi og vuggede rundt oppe i ballonen mens vi så solen stå op ude i horisonten. Dette var en perfekt måde at slutte vores eventyr i Australien på...

Nu går Turen mod Fiji - hvor vi bare skal slappe af og sunde os oven på alle de oplevelser vi har haft. Nu tænker i derhjemme garenteret. "I har sgu da ik lavet andet" og nej det har vi måske ikke, men det har faktisk været hårdt og til tider stressende. Det har været grænseoverskridende og utrygt og nu trænger vi bare til at være os selv i vores egen bungalow langs the coral coast på Fiji.

Der er en uge til vi ses folkens og jeg kan slet ik beskrive hvor meget jeg glæder mig til at se jer igen. Hvis der er en ting der går op for en, når man sådan er væk i flere måneder, så er det hvor meget man elsker, holder af og sætter pris på dem man har derhjemme. I betyder simpelthen alt....

Ses Snart.

Varme tanker fra Signe.