Heii igen allesammen,

Puha, hvor skal jeg starte, vi har simpelthen oplevet saa meget de sidste 3 dage, saa jeg tror bare jeg starter fra en ende af. Mandag var vores foerste dag ombord paa Kiwi bussen, og vi lagde ud med en lang, lang koeretur mod oest, hvor vores foerste stop var paa Coromandel bay, som er en fantastisk strand, Virkelig fantastisk, tyrkist vand, klippeformationer og delfiner (vi saa bare ik nogen, desvaerre). Anja og jeg er hjemmefra blevet enige om at vi skal proeve en masse graenseoverskridende ting hernede, saa vi sprang begge ombord i en havkajak, desvaerre bare ikke med hinanden. Vi stod begge klar til at hoppe i havkajakken, da en af vores guider pludselig skilte os ad, saa vi hver isaer kom til at dele baad med en englaender. Anja fik en roedhaaret, normal bygget fyr, hvor jeg derimod maatte tage til takke med en TYND, BLEG englaender, med boellehat og solcreme i hele fjaesset, og det lyste bare ud af ham, at han i hvert fald ikke havde taenkt sig at skulle lave en skid. Dette viste sig saa senere hen at vaere ganske rigtigt. han lavede ikke en skid, saa midt ude paa vandet, broed lille Signe her naesten ud i graad, af udmattelse, raseri og irritation over den skide englander. Men, men bortset fra det saa var det helt fantastisk at se solen gaa ned over bjergene mens vi stille laa og skvulpede rundt midt ude paa det store hav.

- Tirsdag, ankom vi til den termiske by paa New Zealand, Routorua. Selve ankomsten var en oplevelse i sig selv, for jo naermere vi kom til byen, jo mere begyndte der at stinke af raadne aeg. Rimelig klamt faktisk. Vi havde eftermiddagen fri, saa Anja og jeg begav os ud til det termiske omraade, hvor vi kiggede paa kogende mudderhuller, geishere og Kiwi fugle, som er New Zealands nationalfugl. Om aftenen havde vi meldt os til Maoui aften, som er det samme som Graesk aften eller tyrkisk aften, denne gang bare med Maouier. der var shows, kampe, sange og utrolig laekker mad. En fantastisk aften. Turen tilbage til vores hostel, foregik i bus med en ualmindelig frisk buschaufoer, hele turen derud bruge han paa at sige goddag paa 45 forskellige sprog, og paa vej tilbage begyndte han saa at synge (ogsaa paa forskellige sprog) men da han naaede til at skulle synge paa dansk, stod han af, Men, Men han vidste at der var et par danske toeser ombord paa bussen, saa inden vi vidste af det var Anja og jeg i fuld sving med at synge den danske nationalsang for hele bussen, og hold da helt op en klapsalve vi fik :)

- Onsdag, Onsdag, hva lavede vi Onsdag. Vi var i de Beroemte Waitomo Caves, som er nogle kaempe store underjordiske huler, hvor de beroemte glowworms lever (Til jer der ikke ved hvad en glowworm er, saa er det en lille mide, som lyser i moerket for at tiltraekke sig sit bytte) Saa forestil jer lige at gaa rundt 56 m under jorden, i fuldstaendig maerke og saa kigge op, og se disse glowworms haenge ned fra loften. Det var som at kigge paa millioner af stjerner, helt, helt fantastisk, det kan slet ik beskrives overhoved. - Om aftenen havde alle vi Kiwi rejsende bestilt bord paa den lokale pub, saa vi alle kunne laere hinanden rigtigt at kende og det viste sig jo hurtigt at det er nogle utrolig soede mennnesker vi rejser sammen med, alle englaendere saa vi er lidt de sorte faar, Anja og jeg :)

- Idag Torsdag. Hold da op for en dag. Vi har virkelig overskredet graenser idag, for vi har simpelthen sprunget skydive, SHIIIT hvor sindsygt. Jeg var saa bange, har aldrig vaeret saa bange i hele mit liv, du leger jo lidt med dit liv, saa det var soereme et held at faldskaermen foldede sig ud. Fed, fed oplevelse, MEN....... Jeg goer det aldrig igen. Til jer der ik lige ved hvad et skydive er, saa er det simpelthen at du springer ud fra et fly med en fuldvoksen mand paa ryggen. I vores tilfaelde var det fra 15000 fods hoejde, hvilket svarer til 4,5 km over jordoverfladen. Fantastisk udsigt, men hold da kaeft man, hvor var det en haarrejsende oplevelse. Iaften skal vi bare slappe lidt af tror jeg, vi er rimelig traette alle os, der har sprunget skydive, pga. al den addrenalin der har pumpet rundt i kroppen og som stadig goer det lidt.

Haaber i alle har det godt hjemme i danmark, savner jer og taenker paa jer hver dag.

Mange Hilsner og tanker - Signe