I går var det tid til at checke ud fra vores lille "spejderlejr" i det storslåede Grand Canyon, og fortsætte videre til Bryce Canyon i Utah. Vi trillede ud af skoven kl. 11 og havde en ca. 5 timers køretur foran os. Tiden fløj dog af sted igennem det flotte landskab, som vekslede mellem ørken, klipper og skov. Vi gjorde et stop ved Jacob Lake for at spise madpakker, og her fik vi også hilst på et par af de mange jordegern, som holder til i Arizona og Utah.
Vi nåede frem til, hvad GPSen sagde var vores destination omkring kl. 16.30, men vi kunne hurtigt se, at den lille øde landsby ikke lignede noget som kunne bryde på flot klippelandskab. Vi havde dog lidt tilbage på vejen set et skilt med "Bryce Canyon National Park", så efter at have spurgt lokale folk, vendte vi skuden og landede på det rigtige sted kl. 17. En lille turistby med et klart cowboytema, men meget hyggeligt. Vi 19 tiden kunne vi høre at der blev råbt noget i nogle højtalere udenfor, som mindede om et rodeoshow. Vi gik ud for at tjekke det ud, og rigtigt nok, så var der stablet et lille rodeoshow på benene. Vi blev dog ikke længe, da det ikke lige var noget for dyreelskere som os. Men vi nåede da lige at fryde os over et par cowboys, der fik et par spark af tyrene.
Vi havde læst at Bryce Canyon skulle være smukkest at se ved solopgang, og da solopgang skulle være kl. 06.18, stod aftenen kun på et par afsnit "Bones" og så i seng.

I dag stod vi op kl. 05.00, for at kunne nå solopgangen i Bryce Canyon. Trætte men spændte kørte vi ud i mørket og op i skoven til udsigtspunktet "Sunrise Point". Det var ret køligt uden solen, så vi sad og småfrøs lidt, mens vi fulgte solens vandren op over bjergtoppene. Det gjorde dog ikke så meget, når man havde så vanvittig flot en udsigt at spejde ud over. Bryce Canyon minder lidt om Grand Canyon med sine smukke røde klippeskulpturer. Men klipperne her er mere formede som tusindvis af høje tårne, som står tæt op ad hinanden.
Det fede ved Bryce Canyon var også, at man kunne tage på en vandretur nede mellem de flotte klipper, så det gjorde vi selvfølgelig. Vi gik en rute på 4,8 km med 159 m fald og derefter stigning. Det var vildt flot i morgensolens stråler, og temperaturen var helt perfekt. På vejen mødte vi mange interesserede jordegern, som tiggede efter mad. De var så søde, men skulle kunne bide og kradse ret hårdt, så vi holdte os til blot at tage billeder af dem. Da vi nåede til at skulle op fra dalen igen, blev benene rigtig slået væk under os. Vi kom til en mega stejl klippevæg, som var omsluttet af flere høje klippevægge. Vi blev noget forpustede og måtte tage et par pauser, men det var sveden værd. Da vandreturen nåede sin ende var kl. 8.45 og vi gik hen til bilen. Vi kunne lige nå at køre en tur op ad bjerget, for at se nogle anbefalede udsigtspunkter, inden vi skulle være hjemme til VM finale til middag, som vi helligt havde lovet Maria.

Fodboldfinalen blev linet op i sengen med chips, popcorn og øl, og så var vi ellers klar til at heppe på Messi. Under den lange kamp uden mål blev to piger lidt trætte og måtte tage en lille blunder. Men da Supermario scorede i det 112´te minut var alle øjne åbne. Vi havde lidt ondt af Messi, men det var dog en velfortjent sejr til Tyskland.
Efter kampen hev vi os selv op af sengene og gik en lille tur ind til byen, for at handle ind til aftensmaden. Vi købte en dunk mælk, da vi alle sammen længedes efter et koldt glas. Derudover fandt vi utroligt nok rugbrød, som vi også alle var begejstrede for (Vi er ved at være trætte af sandwich og havregrød (dog ikke Maria, som åbenbart ikke har brug for alverdens variation i sin spise - hun kunne leve på havregrød i månedsvis)).
I dag har der, lige i vores ånd, været Harry Potter marathon i fjernsynet, så vi når lige at se del 1 af 7én inden vi skal tidligt i seng, for at indhente lidt søvn fra i nat.

I morgen går turen til LAS VEGAS BABY, hvor vi skal bo på 5 stjernet hotel og rigtig nyde livet med fest og ballade. VI GLÆDER OS!!