I går gik turen videre fra Lake Havasu til Grand Canyon. Inden køreturen nåede vi lige at slå tiden lidt ihjel (man kunne først tjekke ind kl 16 på motellet) i en butik med meeega billigt tøj! Det var slaraffenland og vi fik handlet lidt godt tøj. Køreturen til Grand Canyon var på GPS'en beregnet til 3 ½ time, men den blev forlænget med et par timer, fordi vi tog en omvej ad den historiske Route 66. Vejret var skiftet meget hurtigt fra højt solskin til uvejr med meget regn og lyn - det var skønt at få lidt luft fra den ulidelige varme i Lake Havasu og vi var overraskede over, hvor hurtigt temperaturen var faldet med 20 grader. Vi kom fra 40 grader og pludselig efter kun et par timers kørsel var vi inde i et område med kun 15 grader. Det var nærmest koldt! Vi tog de obligatoriske billeder ved 66-skiltet og spiste vores frokost i bilen i silende regnvejr. Super hyggeligt! Vi gjorde et stop på en tankstation med tilhørende motel, hvor de havde biler udenfor, som var efterligninger af bilerne fra tegnefilmen "Biler"! Indenfor var nogle fine amerikanske ting og det var et slags lille museum.
Vi nåede efter nogle timer til Grand Canyon. Et sted som ligger meget langt inde i skoven og som er holdt i en ægte "spejder-lejr" stil. Det er meget originalt og slet ikke noget nær det amerikanske, vi kom fra i de andre byer. Her er så dejligt og fredfyldt! Lige på nær de mange turister selvfølgelig.. For dem er der voldsomt mange af og man kan mærke, hvor stor en attraktion det hele er. Vi nåede lige at gå en lille aftentur ned ad nogle stejle stier og vi glædede os endnu mere til at komme ud og opleve det hele, for det var imponerende flot. Herefter var det godnat og tak for i dag.

I dag stod vi op kl 7 for at komme ud at gå i god tid, inden varmen for alvor ville træde ind. Vi gik en rute på lidt over 6 km op og ned langs kanten af Grand Canyon og vi var ellevilde over det smukke landskab. Vi gjorde rigtig mange stop for at tage billeder - turen på de 6 km kom til at tage lige knap 4 timer! Vi var godt trætte efter gåturen, men havde besluttet os for at køre hen til nogle udsigtspunkter, som vi var blevet anbefalet. Der var omkring 40 km hen til stederne, men det var turen værd, for her fik man set det hele fra en anden vinkel. Man kunne nu tydeligt se Colorado floden løbe langt nede i dalen. Vi er meget imponerede over hele det her sted og har haft en skøn dag!! Lige nu slapper vi af og regner med senere at skulle ud at se solnedgangen over klipperne.
Vi håber, alle nyder sommervejret derhjemme!

PS: Vi er ca. 5 gange blevet spurgt af tilfældige amerikanere "Are you sisters???" Hver gang vi så siger "nej, vi er bare veninder", bliver de dybt overraskede og forstår det slet ikke, fordi de åbenbart synes, vi ligner hinanden vildt meget. Meget mærkeligt! Vi ligner jo slet ikke hinanden på andre måder end vores blonde hår?