Saa er der ved at falde ro over landet og paa magisk vis har jeg faaet skabt noget der minder om en hverdag her hvor alt er taet paa kaos.

Jeg vaagner med de foerste haner kl 5 om morgenen, faar snoevlet mig ud paa toilettet og saa er dagen ellers igang. Paa med loebeskoene og saa spaener jeg rundt paa den lille ko mark vi har som nabo til sveden driver, hvilket den goer doegnet rundt. Derefter afkoelning og bad i det fri, mens mor og Conchi henter vand nede ved broenden. Naar jeg har faaet toej paa venter varme tortiljaer, aeg og frisk frugt nede i hytten og saa er jeg ved at vaere klar til undervisning paa skolen. Jeg siger farvel og traver de 50 meter til skolen hvor jeg, selvfoelgelig er kommet mindst 30 min for tidligt. Saa venter jeg, smaasludre med boernene indtil undervisningen gaar igang. Mig og den herlige Valentina faar sammen undervist de livlige unger, mig med leg og hende med laerebogen taet klistret til haanden. Traet og en anelse hoerehaemmet gaar jeg fra skolen ved middagstid hjem og faaer spist middagsmad, holdt den uundvaerdlige siesta og faer planlagt undervisning til om eftermiddagen hvor jeg alene staar for at faa laert de unge engelsk paa en alternativ og underholdende maade. KL 4 smutter jeg afsted til Delfina eller Brendi og ja igen kommer alt alt for tidligt. Vi leger, synger og snakker engelsk indtil solen er gaaet ned og jeg maa hjemad igen. I hytten venter et maaltid og hygge med Conchi, Tony og mama. Vi skal helt klart se telenovellen "Hasta que dinero no separte" - "Vi ses naar penge ikke skiller os ad" som med overdreven mimik, forfaerdelig baggrundsmusik og store foeelser totalt har tryllebundet mig til den lille 20*20 sort/hvid skaerm. Indtil kl 9 spiller vi kort og sludre, og saa smutter vi alle til koejs, hvor jeg saa gaar ud som et lys.

- saadan er dagene tirsdag til fredag.

Og om mandag tager jeg pickuppen og busen ind til COMUS for at holde moede med resten af voluntoerene og blive, hvis det er muligt, endnu mere forvirret end jeg var da jeg tog afsted.

I weekenderne tager vi afsted paa ture. Har vaeret i Jiquilisco til madfestival, i Usultan og selvfoelgelig skoenne El Tunco. Den her weekend skal vi til San Slavador. Jeg glaeder mig vildt meget, men er ogsaa en smulle spaendt for der trods alt der der bliver slaaet 3000 ihjel om aaret. Nu maa vi se om jeg kommer levende hjem. Vi skal moedes med Mario fra Platformen, og det bliver skoent at se den herlige gut igen.