Kaos og flere timer med ventetid. Intiendo, no inteindo. Stoev stoev stoev og atter stoev der klaeber til flere liter sved. Hvad pokker er det jeg har gang i??? Hvorfor var det nu lige jeg syntes det her var en saa fantastisk ide hjemme i koelig DK? Var det for chokket der har slaet benne vaek under mig og tvunget mig til at revurdere min hverdag. At det nu er okay at bade hver morgen i det fri og ekstrem fattigdom er naboen. Var det for at blive modtaget som den fedeste julegave af alle man moeder og faa et morgenkram af ens nye mor der skraaller kaerlighedssange i vilden sky over indstedet? Var det for de smaa sejre naar man faktisk formaar at small talke med fiskesaelgeren inden pick-uppen kommer og for en weekendtur til stranden med surfning og kolde drinks i kokosnoedder? Det tror jeg nok det var...

Jeg har vaeret her nu i 2 uger nu og det er med blandede folelser at jeg ser frem til de naeste 3,5 maaned.

Min familie bestaar af 3 ret saa cool kvinder fordelt paa 3 generationer. Bedstemor, der i soendags havde 90ars foedselsdag plus minus. En tandloes kone der har masser energi til at jage hoens rundt i hytten og som jeg fatter bjaelde af hvad siger. Min mor som kokkerer den skoenneste salvadorianske mad og som grinner saa hoejt at hele landsbyen maa kunne hoere hende. Min soester Conchita paa 25 der har kaerstekvaller og fatter hvad jeg siger. Rundt i hele huset, som er en hytte ala Hjerl hede og en beton blok, er der spor efter de 3 andre voluntoere som fx "roser er roede violer er blaa..." paa bliktoilettet og min mors taalmodighed naar jeg endnu ikke kan snakke i andet end nutid og bytter om paa tal og person.

Endelig er det hele ved at falde paa plads med arbejde der bliver 15 timer paa skolen med engelsk, idraet og noget de kalder creatividad hvilket vist er lidt af en blandning billedkunst, dans, kulturforskelle og retorik. Derudover er der arbejdet i landsbyen som bliver undervisning i husene af 2 hold 4 dage om ugen af 1,5 time hver gang. Saa der er masser at tage fat paa hvilket passer mig rigtig fint, fordi aftenerne er meget rolige i hytten. Helle circusset begynder naeste uge og saa maa det briste eller baere med det spanske.

Med sproget gaar det stille og roligt fremad og alle er meget taalmodig og goer deres bedste for at forstaa hvad jeg siger. Men der er stadig lidt for mange gange hvor jeg enten maa fake en forstaelse eller indroemme at jeg fatter hat - "no intiendo".

Skolen hvor jeg skal undervise paa har alle de teknologiske noedvendigheder inklusiv computere med internet, og eftersom den ligger en travetur paa 2 min fra min hytte har jeg taenkt mig at udnytte stedets faciliteter til andet end undervisningsforberedelse, saa forhaabligt vil jeg faa skrevet lidt oftere end hvad der er sket her den sidste tid.