Profile
Blog
Photos
Videos
Easyrider tur dag 1
Vi kørte fra Nha Trang omkring kl 10, og var fremme kl 19 - efter 220 km kørsel. Vi skulle bo i en lille fattig landsby (Lak Lake) i et homestays. Vietnameseren, Tuan, der kørte med os, var en sød lille fyr fra Nha Trang. På vejen stoppede vi hver 30 km og så blandt andet Nha Trangs kæmpe fiske marked, og en kakao mark. Tuan er en virkelig god guide, og det er meget spændende at se Vietnam fra en anden syns vinkel - man indser hvor priviligerede vi er i Danmark.
10 km inden vi kom til Lak Lake kørte vi igennem landbrug, hvor vi bla. Så hvordan de fragtede køer og grise, samt hvordan de høstede en mark, - 7 personer med håndkraft.
Landsbyen, vi kom til, var fyldt med fritgående dyr over det hele. Hunde, katte, grise, høns osv. løb løst rundt, og børnene sad og spillede kalaha ved søen. Det var dejligt at se, at de følte sig veltilpas med det de nu havde, og at dyrene havde det så frit, og godt! Om aftenen spiste vi virkelig lækker vietnamesisk mad på en lille restaurant, Tuan havde fundet til os. Vi har været lidt skeptiske med den vietnamesiske mad på turen, så det vat virkelig dejligt at have Tuan der viser, og fortalte os hvad vi skal vælge. Derved får man også et helt andet indblik, og en anden oplevelse med maden.
- comments