Den 4 april fløj vi til Ho Chi Minh City, og blev hentet af en lille sød vietnameser fra hotellet. Vi blev kørt gennem vietnams MEGET scooterbefærderede gader. Det var meget imponerede at se, hvordan de færdes i trafikken uden at køre galt.
Dagen efter gik vi op til The War Remnants Museum. Et meget spændende og tankevækkende museum om Vietnam krigen.
Under Vietnam krigen sprøjtede amerikanerne giften agent orange ud over bladene på træerne, med det formål at de faldt af, og aldrig kom tilbage. Så de kunne blotte vietnameserne og fratage dem deres klare fordel - at gemme sig i den tætte jungle. Kontakten med kemikalierne fik store sundhedsmæssige følger for befolkningen. Voksne udviklede fysiske og mentale sygdomme, og nogle børn bliver stadig idag født med deformiteter.
- Dette var også en stor del af museet, og der var meget rørende billeder af følgerne fra udslettet. Ramte børn sad i museet, blandt andet en dreng der var født uden øjne. Det var rørende at se dem, men de var dygtige. Drengen sad og spillede keyboard, mens andre malede.
Når man går en tur ned af Hu Chi Minhs gader er det også ofte man vil støde på et par mennesker uden ben eller arme - dette er bare nogle få følger fra krigen. Det var meget rørende at se.
Senere tog vi med en bus ud og se et opholdssted for de 'handicappede' her lavede de porcelæns kunst. Meget smukt.
Bussen kørte os videre ud til Cu Chi tunnellerne. - Op til 10 meter dybe tunneler ude i junglen hvor Vietnameserne gemte sig når amerikanerne kom med artilliri. Flere overlevede fordi de var så godt camouflerede.
Vi kravlede 200 meter gennem de 250 km lange tunneler, som kun var 1 meter høje. Vi synes det var imponerende de kunne bo der i op til ti dage af gangen.
Andreas fik senere skudt med en AK47 :)
På vejen hjem så vi hvordan flere 100 tusinde træer stod på ræd og række. Plantet efter krigen, og ødelæggelserne. Meget smukt.
Om aftenen tog vi op i The Finicial Tower - Ho Chi Minhs højeste skyskraber på 286 meter. Vi ville op og se udsigten og have en drink. Desværre en kæmpe skuffelse. Etage 52 som skulle vise sig at være den hyggelige bar, var i virkeligheden et meget dårligt diskotek. Vi var nødt til at gå, og ærgrede os over at standarden var sådan, på en ellers flot skyskraber.
Idag den 6/2 er vi taget med en bus til Mui Ne, ud til kysten, for at - forhåbenligt få et par mere afslappende dage på et 4-stjernet hotel langt ude ved Mui Nes kyst.