Næste kapitel i Thailand hed Koh Tao, som er en lille ø ude i det flotte turkisblå vand. På turen fra Bangkok til øen fulgtes vi med en hollandsk pige, som ligeledes havde boet på New Road Guest House. Vi havde en bustur på rundt regnet ti timer foran os, og det gik derudaf. Bussen var flot og moderne, og man sad rent faktisk helt komfortabelt, så der blev tøsehygget hele natten igennem med en masse snak om gamle minder samt diverse fremtidsplaner. Taget i betragtning at bussen var en natbus, kunne de andre passagerer umuligt have været helt tilfredse med os, men pyt. Vi hyggede os, og det er jo det vigtigste! Efter en overraskende god bustur ventede en to timers bådtur fra fastlandet og ud til øen. Her var der dømt paybacktime! Der var ingen snak eller grin at finde på vores læber, eftersom bølgerne fløj om ørerne på os, og båden gyngede så meget, at man fik associationer til en tur i den vildeste rutchebane. Brækposer blev der uddelt i massevis, men på trods af koldsved og utilpashed var vi så heldige at kunne falde i søvn. Dog nåede Sanne at overvære lyden af halvdelen af bådens passagerer, der brækkede sig i deres poser. Der var dominoeffekt!

Da vi ankom til øen, var der smukke omgivelser fra første øjekast. Vi fandt sammen med den hollandske pige en bungalow, som var blevet anbefalet af guidebogen Lonely Planet, og ved at bo med hende blev det samtidigt også meget billigere. Dog levede værelset ikke op til vores forventninger, idet badeværelset var helt vildt ulækkert. For det første kunne toilettet ikke trække ud, hvilket heller ikke var meningen. Det var bare en lige håndbruser, man havde til rådighed. Ja, så har man også fået den med! For det andet vrimlede det med myrer. Klamt!

Farvel til hollænderen, som skulle tage dykkercertifikat, og vi fandt os et lækkert sted med den hyggeligste bungalow og dertilhørende pool. Åh, det havde vi længtes efter i alt for lang tid! Så i bikinien med os, selvom det var overskyet og havde regnet dagen forinden. I to-tre dage var vejret ikke prangende, eftersom solen ikke var meget for at titte frem, men varmen lod ikke røre på sig. På trods af det knap så tilfredsstillende vejr havde vi allerede fået så meget farve, at man faktisk ville tro, vi stadig havde bikini på, selvom vi tog den af. Der var dømt badeferie! Især fordi solen de efterfølgende dage stod højt på himlen uden nogen form for blokade fra skyer.

Det er blevet til lange gåture på stranden, smukke solnedgange, hyggelige aftener på terrassen og generelt bare ren afslapning. Vi har levet i paradis (sjovt nok hedder vores resort Lotus Paradise, tihi) og nydt følelsen af at være fri. Friheden til at gøre lige, hvad man har lyst til. En dag ville vi spille minigolf, så vi spillede minigolf. En dag ville vi køre på crosser, så vi lejede en crosser. Og en dag ville vi se ladyboys in action, så vi tog til et ladyboyshow. En helt igennem fantastisk følelse at have så stor en frihed!

Sidste dag var så varm, at vandet på stranden boblede, og med lidt god vilje kunne man koge pasta deri. I skrivende stund sidder vi på terrassen og bliver ved at udskyde den store opgave, det er at pakke alt vores rod sammen. I morgen går turen nemlig til Koh Phangan , hvor vi skal bo på et danskejet hotel. Vi har store forventninger om et møde med "det kolde bord". Vi savner rugbrød!