Vores eventyr på Koh Phangan startede med en yderst imponerende bilkørsel fra bådhavnen til vores hotel, Same Same, eftersom det gik op og ned ad de stejleste bakker/bjerge. Det var altså ikke helt for sjov! Og selvfølgelig sad vi på forreste paket, så vi kunne følge med i al morskaben, og til vores held taxachaufførens store koncentration. Same Same er et hotel ejet af to dejlige danske damer, som skruer op for det vildeste fest og sørger for, at gæsterne får den sjoveste fuldmåne-uge. Men vigtigst af alt: De kan finde ud af at lave rugbrød, leverpostej og frikadeller! Så gæt lige en gang, hvor vi havnede, så snart vi havde smidt de overfyldte tasker på værelset. Efter mere end to måneders rejse var det yderst tiltrængt med bare en lille fornemmelse af det savnede danske køkken. Vi var i himlen!

Dagene på Koh Phangan skulle vise sig at gå enormt hurtigt. Vi havde bestilt en fullmoon-pakke på seks dage, som selvfølgelig skulle munde ud i det store fullmoon-party, hvor flere tusinde mennesker ville fylde stranden op.

Første dag var ankomstdag. Her besluttede vi efter lang tids venten at få lavet gelénegle, så vi igen kunne føle os lidt feminine. Da vi havde været i gang i et stykke tid, trådte en ældre herre ind ad døren, eftersom han skulle have en hårklipning. Han havde en del forbindninger på både arme og ben, men det tænker man som regel ikke over, idet mange turister kommer til skade ved scooteruheld og lignende. Hårklipningen var slut, og han fik øje på, vi fik ordnet negle, så det skulle han også. I gang med neglefil og hele molevitten. Undervejs lagde Kathrine mærke til, at han havde det utrolig skidt og begyndte at tage sig til sine forbindninger. Man kunne mærke på ham, at han bare gerne ville være færdig, og han begyndte at skynde på den lille thai-pige, som bare fortsatte grinende. Da han blev færdig fulgte vores øjne ham på vej ud af salonen, og idet han lukkede døren, tabte han sin hat og faldt til jorden. Alt foregik i slowmotion! Vi reagerede øjeblikkeligt og bad personalet om at finde vand. Panikslagen som Kathrine er, løb hun ned ad vejen i søgen på et hospital og råbte: "Han dør, Sanne, han dør!". Det skal lige siges, at idet hun stod med ham i sine arme, så hun forvandlingen i hans ansigt fra en fin farve til fuldstændig grå, og han trak i princippet ikke vejret. Dog havde thai'erne en metode, hvor de satte noget stærkt ala mentholatum op til hans næse, og mens Kathrine havde sat en lynspurt ind, begyndte han så langsomt at få luft igen. Puha, det var noget af en oplevelse! Efterfølgende studerede vi blot byen og faldt over en restaurant, som havde uendeligt mange fjernsyn, der alle viste "friends". Godt så, der kunne vi få mange timer til at gå! Om aftenen fik vi en lille en, og eftersom alle borde var optaget, tilsluttede vi os en flok danske drenge, som viste sig at komme fra Risskov-området (tæt på Sannes gymnasium), så der blev snakket lidt om fælles bekendte og så videre. Og ja, I kender os, vi havde en fest!

Dag to skulle vi på tur. Vi mødte to danske piger, Anna og Louise, som vi faldt i god snak med. Derudover snakkede vi ligeledes en del med to norske gutter, Marius og Tormod. Da vi skulle ride på elefanter, skulle man sidde tre og tre, og nordmændene valgte at splitte sig op. Godt tænkt - på tur med en pige på hver side er vel ikke helt dårligt! Krokodiller og aber blev ofre for et par billeder, men vildeste var det dog, da vi så slangeshow. Manden tirrede slangerne, så de blev aggressive, hvilket bed ham i røven i sidste ende. Eller rettere sagt hånden. Han blev bidt af en slange, som ville kunne dræbe en stor elefant på tyve minutter, men han fortsatte blot showet. Guiden forklarede, at manden havde haft slanger i over halvtreds år og var blevet bidt nogle gange før. Derfor havde hans blod på en eller anden måde produceret en modgift. Ej, vi ved det ikke! Han var bare sindssyg! Efterfølgende tog vi ud og snorklede ved stranden, hvorefter den stod på frokost. Efter frokosten blev vi kørt til et form for kinesisk tempel og et meget skuffende vandfald. Det var bare lige et par dråber, der trillede ned at bjergsiden, men vent nu lidt, i regntiden er det eftersigende utrolig smukt. Det kunne vi ikke rigtig bruge til noget, når nu vi havde forventet en lille svømmetur i bunden af "vandfaldet". Om aftenen var der buffet på Same Same efterfulgt af en bodypaint-fest, hvor man ellers gav den gas med at tegne på hinanden. Aftenens bedste pige, dreng og gruppe blev kåret og vandt noget gratis alkohol. I selskab med Anna, Louise, Marius og Tormod gik vi all-in på at fedte, eftersom vi i vores ansigter skrev "we love Same Same", og det gave pote. Vi vandt et wildcard og dermed en bucket! I højt humør tog vi videre på stranden og kastede os ud i noget lattergas-pjat. Ja, man skulle ikke tro, vi havde brug for det for at grine, men et par grineflip eller to blev i hvert fald budt velkomne.

Den tredje dag skulle vi på bådtur. Det var rart at være på forskellige ture, så man derved fik lært en masse mennesker at kende, hvilket jo også ville bunde ud i en bedre fuldmåne-fest. På bådturen så vi igen et yderst skuffende vandfald på den første strand. På den næsten strand blev der disket op med frokost, men så snart vi havde slugt maden, skulle vi hurtigt videre til den tredje strand, for vi skulle jo nå at "slappe af". Vi nåede næsten ikke at lægge os på håndklæde, før vi blev kommanderet hen til båden igen. Videre i programmet skulle vi altså! Næste stop var ud for en klippe, hvor vi skulle snorkle, og hold op, hvor var det fantastisk. At svømme ind i en stime af fisk var virkelig en stor oplevelse! Der er jo en helt anden verden under vandets overflade! Heldigvis fik vi en god oplevelse der, for bådturen hjemad var uendelig lang. Næsten to timer! Dog sad vi med god udsigt, og den hidtil smukkeste solnedgang viste sig. Da vi kom tilbage til hotellet, blev vi fortalt, at to danskeres værelset var brændt ned til bunden. Alt var væk! Branden skyldtes, at en fan (de der ting i loftet, der drejer rundt for at lufte) var faldet ned og havde ramt en deospray, som eksploderede. Hvilken sørgelig historie! Senere var der igen buffet og efterfølgende quiz. Og nej, vi vandt ikke, øv.

Og så kom dagen! Dag fire var der fullmoon-party. Om dagen slappede vi af på stranden og samlede energi. Derudover lavede vi vores egne trøjer med neon-maling. Det skal lige siges, at alle - og vi gentager alle - er klædt i neon-farver til sådan en fest, men vi skulle da være specielle og ikke have de samme trøjer som alle andre, så hovedet kom i blød, og kreativiteten blev taget i brug. Om aftenen var der dansk buffet, nammenam! Og derefter fest, fest, fest! Månen var fuld, og det samme var vi! Lad os bare sige, at vi ikke ville kunne bestå "gå lige på en linje"-testen!

Dag fem siger vel sig selv. Tømmermænd!

Sjette og sidste dag smuttede vi afsted til Bangkok og efterfølgende Chiang Mai. Først taxa, så båd, så bus, så tuk-tuk, så bus igen, så tog og så taxa. En rejse på næste otteogfyrre timer udmattede os, men humøret blev holdt højt. Nu skulle vi opleve mere, oooooohh yes!