Vi har nu været på hostlet i tre dage, og vi må erkende, at vi oplever slummen indefra. Vores bad er en kold spand vand, og vores toilet er et hul i jorden. Dog får vi morgenmad på sengen, middagsmad, eftermiddagsmad og aftensmad. Vi når næsten ikke at blive slutne.

På hostlet bor der ligeledes børn fra skolen, hvis forældre har valgt at placere dem der, eftersom der er enormt god lektiehjælp. De bor der altså som et led i deres uddannelse, fordi forældrene ikke selv ville kunne hjælpe med hjemmearbejde.

Vores første dag på skolen var overvældende. De havde lavet en stor velkomstcermoni, hvor vi skulle præsentere os selv foran hele skolen, der stod linet op på rækker. Herefter sang de deres nationalsang og velsignede os med en rød streg i panden, som eftersigende skulle give succes.

Undervisningen foregik således, at vi trådte ind i en klasse, hvorefter vi spurgte, hvilket fag de havde og kiggede lidt i deres bøger. Ud fra det skulle vi bare finde på noget. Lad os bare sige, at det blev meget til "hanging man" og "bom-leg"! En lille sjov detalje er, at vi konstant bliver kaldt "mam", og altså ikke vores egne navne.

Børnene elsker os helt vildt! De sidder hele tiden og håber på, at vi kommer ind til dem, og når vi så træder ind ad døren, bryder de ud i en glædesjubel, som om de havde vundet i lotto. Lidt ligesom når vi havde vikar i folkeskolen. Dog troede vi ikke, at en vikar skulle skrive autografer. Selvom vi lever i slum, har vi ligeledes fået et indblik i stjernernes liv, da børnene nærmest kæmpede for at få vores autografer. Derudover syntes de så godt om os, at de tilbød kiks og diverse andre ting i pauserne. Smil på børns læber er altid smittende!