Ovenpå en god nattesøvn var vi meget rolige, og Thomas havde arrangeret med Jysk Rejsebureaus samarbejdspartner Highlander, at vi kunne tage ud og se et hostel samt en skole, hvor vi kunne komme til at undervise. Thomas tog med os for at se forholdene og sikre sig, at vi ikke fik en lige så grim en oplevelse. Vi forventede slum, og vi fik slum. Dog virkede skolen rigtig hyggelig, og børnene var ellevilde. Da vi snakkede med skolens repræsentant, fortalte han, at der var to andre danske piger, som vi kunne snakke med og spørge om nogle ting, hvilket hjalp utrolig meget i vores beslutning om at vælge skolen. Vi fik lov til at tænke over, hvorvidt vi ville undervise på skolen, til næste dag, så vi lige kunne sove på de nye indtryk.

Efterfølgende tog vi på tur med Thomas, hvor vi så diverse templer og gik rundt i gaderne for at overvære nepalesernes kultur.

Da vi spiste aftensmad, kom vi til at tænke på, at vores fælles ven Morten Rye havde været i Nepal, og derfor havde fortalt os, at vi skulle møde hans danseglade ven, som have et lille galleri tæt på en bar kaldet "Tom & Jerrys". Tilfældigvis sad vi på en restaurant i en hyggelig gård, hvor der lå et galleri, så vi besluttede os for at gå ind at spørge. Og rigtig nok; det var hans ven! Pradrip hedder han, men han har fået tilnavnet P, eller "gallery-guy", imens en anden fra galleriet, som hedder Bipin, har fået tilnanvet B. Tro os, den nepalesiske udtale er ikke helt ligetil! Om aftenen tog vi på "Tom & Jerrys" og hyggede os helt vildt, eftersom vi også mødte en hel flok danskere. Ifølge en lov skal alle barer lukke klokken tolv, ellers kommer politiet og lukker stedet ned. Derfor tog hele flokken videre til et diskotek, som åbenbart havde ret til at have åbent til klokken tre. Da vi skulle hjemad, havde vi heldigvis allieret os med B og P, for gaderne i Kathmandu er ikke så rare, når det er mørkt. Man kan nemlig være uheldig at møde gadebørn, der er helt ødelagte af at sniffe lim.