Begge tanker jeg havde om ting jeg kunne lave i dag er blevet slaaet til jorden af mangel paa sovn, saa derfor valgte jeg i stedet at sove lidt laengere. Til gengaeld blev jeg saa helt uventet inviteret til en send-off ceremoni af min vaertsfar. Det er en ceremoni hvor man sender en kvinde afsted ind i aegteskabet.. for det egentlige bryllup. Nu snakker vi selvfolgelig afrikansk tid, saa da jeg fik afvide at jeg skulle vaere klar kl. 11, saa var jeg det, men ceremoniens start trak lidt ud, saa ventede ude i byen i 4 timer! Saa efter alt for lidt mad og vand, alt for meget sol og alt for meget alenetid, var jeg glad for at faa saa positiv en overraskelse ud af ventetiden. Ceremonien var nemlig noget for sig! Min vaertsfar og jeg kom ind i en stor hal, hvor en masse afrikanere var samlet, baade indendors og udendors, og jeg folte mig ojeblikkeligt under-dressed i min khanga og striktroje. Alle var klaedt i fine gallakjoler, hoje sko og jakkesaet. Og sikke en fest de holdt!
Vi fik pladser helt oppe foran, hvor der var godt overblik over den gifteklare unge kvinde ifort en flot blaa og solvfarvet satinkjole, hoje glimmerstiletter og haaret sat i en knold i siden dekoreret med solvfarvede baand og perler. Ned af armene havde hun faaet sprayet glimmer, og om halsen og i orerne hang glitrende solvsmykker. Ved siden af hende stod hendes brudepige, ifort et outfit lignende, og omkring hende dansede fire unge piger i flotte kjoler. Hallen var pyntet med store blaa og solvfarvede telte, lyskaeder i forskellige farver, blomsterdekorationer og smaa lyserode bryllupskager. Det var lidt af et syn, og tydeligt at der var gjort noget ud af det!
Musikken var hoj (men tanzanianerne har for laengst domt sig selv til utallige horeskader med deres musik, tv, stoj i trafikken og bare almindelig tale, saa var ikke overrasket) og kun afbrudt af toastmasteren, som var en kvinde i en lidt cirkuspraeget paaklaedning. Men hver gang musikken spillede, imellem hendes snak, rejste folk sig og dansede - ikke bare trippede lidt paa stedet, nej, de dansede med fodderne oppe omkring orerne og armene oppe under taget! Man dansede naar man skulle aflevere gaver, og jeg dansede paent - og meget stille og roligt - med op til bruden og gav hende haanden. Jeg har aabenbart foraeret hende en termokande i bryllupsgave ;)
Tilmed da vi som det sidste stod i ko til buffeten, var det ikke velset at staa stille, saa vi dansede hele vejen op til maden. Som det sidste blev champagnen (cola cola'en) poppet, og et par piger kom rundt med et lille bitte stykke bryllupskage til hver - saa lille at enhver kageelskende dansker ville blive forarget. :) Men det smagte faktisk godt, taget i betragtning, at de ikke er meget til kage hernede.

Forst nu hvor jeg er hjemme igen, kan jeg fordoje indtrykkene rigtigt, for mens jeg sad i hallen maa jeg indromme at jeg ikke helt vidste hvor jeg skulle gore af mig selv.. velvidende om at det mzungo gor, absolut bliver bemaerket af alle. Men det var absolut en oplevelse, som jeg ikke har set noget lignende af i Danmark. :)