En kold og regnfuld morgen hørte jeg min værtsmor begynde at skramle med gryderne ude i gården. Velvidende om at klokken var blevet 05.30 tog jeg mig sammen og kryb ud af mit tykke tæppe, som stadig vidner om at have huset et par katte, men som har reddet mange kolde morgener, eftermiddage og aftener den sidste måned! Klarede den sidste pakning og en halv time senere stod jeg med regnslag, fuld oppakning og en pose med frisklavet omelet i hænderne og kramme...

Begge tanker jeg havde om ting jeg kunne lave i dag er blevet slaaet til jorden af mangel paa sovn, saa derfor valgte jeg i stedet at sove lidt laengere. Til gengaeld blev jeg saa helt uventet inviteret til en send-off ceremoni af min vaertsfar. Det er en ceremoni hvor man sender en kvinde afsted ind i aegteskabet.. for det egentlige bryllup. Nu snakker vi selvfolgelig afrikansk tid, saa da jeg fik afvide at jeg skulle vaere klar kl. 11, saa var jeg det, men cere...

Er ved at vaenne mig til hverdagen hernede. Cykelturen om morgenen tager lidt kortere tid fordi min vaertsbror har vist mig en genvej gennem landsbyen, og folk i bussen er vidst ved at vaenne sig til min tilstedevaerelse nu. Oplever i hvert fald faerre kommentarer. Paa jobbet gaar det bedre med at udfore fysioterapi nu hvor jeg efterhaanden er blevet sat mere ind i patienterne, og har desuden faaet min egen stroke-patient, som altid er megt positiv overfor mig, o...

Tidligt om morgenen tager jeg min laante cykel og kore op til Mtwango village for at tage bussen til Makambako og videre derfra til min nye praktikplads. Det tager ca. 1 time at komme derud. Her staar arbejdet paa traening af handicappede born sammen med et midnre team af afrikanske fysioterapeuter. Rehabiliteringscenteret har en stor grundd med traeningssal, hostel til familierne samt andre besogende, kokken, der sorger for maaltiderne og mange andre faciliteter...

Taxachaufføren John og mig ankom til en kæmpe busholdeplads kl. 05.30 i morges. Det var svært at se noget som helst andet end forlygterne fra over hundrede busser på pladsen, men John tog min backpack og gik målrettet gennem folkemængden af nysgerrige afrikanere, som havde set sit snit til at få en skilling for at hjælpe en stakkels mzungo. 10 min. Senere var min oppakning og jeg selv parkeret i en stor, gammel bus. Den første time gik med at folk rendte...