Ding. Så er det sidste omgang. Dette er dagen før dagen, hvor vi atter kaster os ud i over 30 timers marathonflyvning og lufthavnsræs. Så vi nipper til den sidste flaske hvidvin, pakker og får skrevet postkort. Og jo, der er mere, der skal med hjem, end vi havde med fra DK. Men nu har vi en ekstra monsterkuffert, så der er stadig plads til lidt sidste minuts impuls-indkøb.

Vi efterlod jer sidste gang i Dunedin. Dagen før vi rejste havde vi besøg af en kæmpe søløvebasse - og de bliver immervæk op til 400 kg. Den havde besluttet sig for at dovne lidt på vores strand, og vi kunne gå helt tæt på = 4-5 meter. Fotosceancen blev kun afbrudt en enkelt gang af et halvdøsigt brøl, hvorefter den klaskede sammen i sandet igen. Pigerne og Alfred var på besøg hos de sjældne, guløjede pingviner, mens Sofie og undertegnede tog en slapper i haven. Tempoet er blevet sat noget ned nu. Der er simpelthen så mange oplevelser på kontoen nu, at den er ved at være fyldt. Modsat bankkontoen…

I går gik turen til Oamaru, hvor vi er nu, men med pit stop i Moeraki. En samling enorme, kuglerunde sten, der ligger i strandkanten. Maorierne mener, at det er madkurve fra en forlist kano fyldt med guder. Geologerne har en lidt anden forklaring. Nogle klipper med en bestemt art sten er eroderet. Gennem 60 mio år har der samlet sig kalkstensalte rundt om. De største har en omkreds på mere end fire meter. Cool fænomen.

Spiste et af de til dato bedste måltider på en fiskerestaurant i Moeraki. Fiskerne lagde simpelthen til lige ved restauranten, afleverede lasten, som med det samme blev fileteret ved et bord udenfor og sendt ind i køkkenet. Det er ski' da frisk fisk. Endnu en seafood chowder til undertegnede - skal simpelthen lære at lave det i DK.

Og så har vi spenderet et par dage nu i Oamaru. Bor lige ved byens vildt flotte park, og vader ned gennem den og legepladsen for at nå byens unikke centrum. De har et sandstensbrud her i byen, så den ligner en spøjs blanding af noget mondænt Washington DC og så noget wild west med gamle skilte, skæve butikker og et damplokomototiv, der pruster sig vej gennem bymidten.

Nå, klokken nærmer sig midnat. Vi må i seng for at tanke lidt energi til marathon-togtet i morgen. Vi lukker og slukker for vores NZ-blogs nu, men der vil stadig blive tanket op med fotos på hjemmesiden, så tjek den i ny og næ.

Det har været en fantastisk rejse. Helt unikt at have hele 49 dage til at nyde hinanden og et af verdens absolut flotteste lande. Man bliver et nyt og bedre menneske af det. Vi håber, I har nydt at følge med i vores NZ-eventyr fra sidelinjen, og vi siger tak for alle jeres hilsener og kommentarer.

Ses i Danmark!

KH Sofie, Alfred, Margit og Ulrik