Så er det blog-tid. Lang tur til Kaikoura. Men et gnidningsfrit bilskifte til vores lækre minibus samt en af de mest fantastiske udsigter, vi nogensinde har set noget sted i verden ned langs kysten til Kaikoura, gjorde det til en god tur. Tag det bedste fra den jyske vestkyst, læg dertil Fiji-azurblåt vand og store sælkolonier og top op med stejle, grønne bjerge lige ned i vandet - bortset fra en snæver korridor til jernbane og highway. Og så gang det med ti. Så kan i stadig ikke forestille jer synet. Tog pusten fra begge de gamle (de små sov).

Vi har boet på et såkaldt "farm stay", og det er så sidste gang, vi har gjort det. Hytten var slidt og snavset, og de britiske værter var nogle sløve padder, der virkede ligeglade med det hele. Min mening? De burde lukke og slukke! Men Alfen har nydt det, for han har fået sin første pony-tur, og der er alle mulige spøjse dyr samlet på farmen. Har personligt dikket en wallaby og en bambi under hagen, haft pust-dig-op kamp med to kæmpekalkuner og haft stirrekonkurrence med en lama (ingen spytklatter, hverken den ene eller den anden vej).

Margit og Alfen var på whale watch i forgårs - 3-4 timer i åbent hav, og vores udsendte hvaljægere spottede både kæmpe kaskelotter, delfiner og albatrosser. Store bølger, høj fart - sjovt, lyder bulletinerne. I går var det så undertegnedes tur til at udfordre Stillehavet - der heldigvis levede op til sit navn , selv om nærmeste kyst er i Chile tusinder af kilometer væk. Det var perfekt vejr til en svømmetur med delfiner. Fire ture med snorkel fra båden midt i en enorm stime med flere hundrede delfiner af typen dusky dolphins. De var et par meter lange, nysgerrige og kom så tæt på, at man kunne røre dem. Lækker blød fisk med enorme kræfter - hoppede let 2-3 meter op i luften og lavede saltomortaler til ære for kameraerne. Hver gang man dykkede et par meter ned, var der straks 3-4 delfiner, der lige skulle se, hvad man var for en fiskefætter. Så svømmede de rundt og rundt, stille i starten, så hurtigere, til man til sidst måtte opgive at følge med midt i centrifugen. Når de så havde vundet svømmedysten, gad de ikke mere og svømmede videre. Det var en fantastisk oplevelse.

Købte en crayfish på vejen hjem - Kaikouras store slagnummer udover hvalerne og delfinerne (Kai-koura betyder faktisk "et måltid crayfish" på maori) Den er enorm. Større end en hummer. Men der er ingen kløer. Sådan en slags languster på anabolske steroider. Der var kød nok i én til at mætte tre. Smagte fantastisk med lidt citron og mayo til.

Og I skal da heller ikke snydes for lidt historie. Ifølge maori-legenden var Kaikoura halvøen stedet, hvor guden Maui satte sin fod, da han fiskede Nordøen op fra havets dybder (hvor han satte den, da han fiskede Sydøen op, melder historien ikke noget om). Navnet "et måltid crayfish" opstod, da høvding Tamaki-Te-Rangi stoppede her for at spise på jagten efter sine flygtende hustruer. De jagede Moa'er, men da de så havde fanget og spist den sidste, begyndte de at dyrke afgrøder. Fra midten af 1800-tallet blev Kaikoura en stor hvalfanger-by, og maorierne solgte deres landområder til europæerne, som det er sket over hele NZ. Maorierne har dog fået monopol på whale watch turene og tjener ganske godt på det.

Skulle have kørt videre til Christchurch i dag, men vi har taget en dag ekstra på et motel i Kaikoura og gør klar til at hente søster Nadja i lufthavnen i morgen. Er nu på min tredje kop latte i 26 graders varme og blå himmel ved Craypot Cafe på Beach Road. Og har løbet en tur ud til spidsen af Kaikoura lige før solnedgang. Rejseguf. Der er ikke meget, der slår det.

KH fra Sofie, Alfred, Margit og Ulrik

PS. Og nu er moster hentet - og hun er i topform! Mangler lige en 12 timers søvn, så er hun helt klar! :-)