Hej danskere! Saa er det blevet muligt med endnu en lille hilsen her fra Ecuador. Siden det sidste indlaeg har jeg, som jeg skrev, vaeret ud at ride i den ecuadorianske natur - og wauw hvor var det bare en helt fantastisk flot oplevelse! Bakker, dale, bjerge og vulkaner til alle sider - det kan hverken beskrives eller ses paa billeder! Turen paa hesteryg varede ca. 2 timer, og for en ikke-traenet rytter som mig maa jeg da nok indroemme, at bagdel og laar kunne maerkes de efterfoelgende dage - men det var det hele vaerd! Til at lede os rundt i naturen havde vi en cowboy-indianer-guide - han satte os op paa hestene, forklarede "saadan drejer du til siderne" og saa var det ellers bare derud. Men utrolig sjovt og flot! Samme dag var vi ude ved et vandfald, ogsaa i naerheden af Otavalo by. Her KLATREDE jeg sammen med 4 andre op paa toppen - og det var virkelig klatrede op ad klipper og skraenter - men sikke en udsigt der var paa toppen!

Dagen efter forlod vi hostalet i Otavalo: nu skulle vi ud og bo 1 dag hos en rigtig indianerfamilie. Jeg skulle bo sammen med en pige, der hedder Inge, og vi havde alle faet at vide, at vi ikke skulle regne med noget hos disse familier - toilet, bad, senge, jaa, vi maatte ikke saette forventningerne for hoeje. Men Inge og jeg kom (som vist mange af de andre) ud til vores eget fine lille hus med bad og det hele - nok naermest det flotteste vi har boet i indtil videre! Indianerfamiliens eget hus lignede dog naesten noget er var loegn; betongulve, stofklaeder som doere og moeblementet bestod egentlig kun af senge... Vores indianermor var dog rigtig soed, og vi hjalp bl.a. med at lave mad - vi skulle dog passe paa med, hvad vi spiste; alt, der ikke enten er kogt eller gennemstegt SKAL vaere skyllet i flaskevand (ellers brokker de smaa maver sig).

Efter en lille dag her - eller retter sagt en lang nat, for sovet fik vi ikke gjort meget i, da heste, grise, hoens, froer og andet godt soergede for at holde os vaagne det mest af natten med deres koncert - gik turen for en kort bemaerkning tilbage til Quito, hvor vi havde lidt tid til at faa ordnet diverse smaating inden vi snart drager afsted i 1,5 mdr. Dagen efter var vi en turr i Hot Springs - nogle kilder oppe i bjergene, hvor vand fra en flod opvarmes via en naerliggende vulkan til ca. 40 grader. Noej, hvor var det dejligt afslappende! Men puha hvor var vi ogsa mange, der blev lidt roede - trods brug af solcreme! For mig gik det vaerst ud over skuldre og den oeverste del af ryggen, men jeg er faktisk lidt overrasket over, at jeg langt fra er den haardest ramte, for jeg plejer jo altid at blive roed som den foerste.

Naeste dag, torsdag d 24/2, var der kl. 6.30 afgang mod bjergene, hvor de foelgende 4 dage skal foregaa - her skal virkelig ske noget! Efter en i alt ca. 3 timer i bus begyndte foerste store udfordring: vi skulle klatre op ad Ecuadors stoerste aktive vulkan Cotopaxi. Vi blev sat af i 4500 m hoejde, og skulle foerst 300 hojdemeter op (svarende til 1000 "alm. km" i gaalinie). Det lyder ikke af meget, men luften heroppe er saa tynd, at man bliver forpustet med det samme ved blot at gaa op ad den stejle vulkanside! Turen tog ca. 50 min - hvilket vores guide sagde var en paen tid - og saa var vi ved et Refugio. Herfra kunne man vaelge, om man ville med videre op mod 5000 m ved gletsjergraensen - og det skulle jeg da sammen med ca. 10 andre. Nu var der for alvor sne overalt og det blev stejlere og stejlere i det loese vulkanunderlag (til sidst sne). Hele vejen op holdt vi ind i mellem smaa pauser til at drikke vand - min. 1,5 liter paa saadan en tur - og spise chokolade, saa vi havde noget energi. Da vi var oppe ved de ca. 5000 meter efter godt 45 min vendte vi atter om, for det var nu begyndt at sne/hagle en del, vi kunne hoere torden i det fjerne og saa kunne vi endvidere ikke se en hel masse pga. skyerne der laa hele vejen rundt om os (!). Nedstigningen varede i alt ca. 1 times tid, og her ventede mountainbikcykler: der skulle nu cykles ned. Jeg valgte den foerste af to mulige ruter: for det foerste var den laengst og for den andet skulle det vaere den, der var vildest. Og vildt var det - 14 km ned af bumpet, ujaevn lavasten/bakke/grus - der kom virkelig fart paa, saa det var bare med at holde godt ved (ogsaa ved haandbremserne)! Da vi sent paa eftermiddagen kom tilbage til vores bjerghostel Papa Gayo var alle traette, og vi fandt tidligt sengene...

For ja, allerede naeste dag (dvs. i gaar) ventede naeste udfordring: denne gang skulle vi helt op paa toppen af en anden vulkan. Den stejle tur paa 1000 hoejdemeter tog ca. 3 timer - det vel at maerke i meget stejlt terraen, der dog denne gang havde beplantning naesten hele vejen op (sammenligning med Cotopaxi, der bare var gold lava og sne). Aldrig nogensinde har jeg proevet noget saa haardt, men hvor foelte man sig da bare sej, da man stod paa TOPPEN af en 4300 m hoej vulkan!!! Og sikke en udsigt til bl.a. hovedstaden Quito. Paa toppen af denne vulkan var der ikke naer saa koldt som paa Cotopaxi, hvor der jo var sne, saa vi satte os simpelthen paa toppen og spiste vores madpakker :) Om muligt var jeg endnu mere traet i gaar end efter Cotopaxi, og efter efter dejligt bad (bade har aldrig foeltes saa gode eller tiltraengte som de goer her i Ecuador), noget godt at spise og lidt hygge var det paa naesen i seng.

I dag skal jeg ud at ride igen - denne gang i bjerglandskabet. Vi er delt op i hold efter hvor erfarne vi er, og jeg meldte mig straks til det uerfarne hold ;) Om et par timer er det ved at vaere mit holds tur til at komme i sadlerne, og indtil da - og ogsaa efter turen - staar den paa restitution efter gaarsdagens strabadser, for i morgen har vi faaet at vide, at turens hidtil haardeste trek venter - men det skulle samtidig vaere noget af det smukkeste, idet det er i naerheden af en vulkankratersoe. Jeg glaeder mig til at se det - men inden da skal de haardt proevede ben vist hvile lidt.. :)

Naar vi i morgen har vaeret pa trek gaar turen for en kort bemaerkning tilbage til Quito, hvorefter vi hurtig tager afsted igen: denne gang med al vores bagage, for nu kommer vi ikke tilbage i 1,5 mdr. Foerste destination er her knap 2 uger i junglen, hvor der skal raftes, klatres i vandfald og mange andre vilde ting! Det glaeder jeg mig rigtig meget til! Det bliver ogsaa rigtig interessant faktisk at se junglen. Dog betyder det ogsaa, at dette nok bliver den sidste hilsen her fra Ecuador i det naeste gode stykke tid. Indtil det maa I have det rigtig godt hjemme i Danmark - jeg vil I hvert fald goere mit til at nyde det hele herovre i Ecuador!

Mange hilsner fra indianere, vulkaner, heste - og Sabrina