Hola amigos daneses!

Lige nu befinder jeg mig i feriebyen Baños blandt de ecuadorianske vulkaner - herunder vulkanen Sangay, der saa sent som i 2006 havde et kaempe udbrud, hvor lava oedelagde store omraader, og ogsaa den dag i dag kan der af og til komme smaa roegskyer fra toppen - og det er bare daejli' ;) Men men, inden jeg kom hertil, var der jo lige en uge mere i Ecuadors jungle - og det gik ikke stille for sig. - Hvilket jo efterhaanden er ved at vaere en dejlig selvfoelge ;)

Junglebyen Tena boed paa vilde adventure-eventyr. Vi var ude paa en raftingtur paa en kategori 3 flod, og det var vildt skaegt! Boelger, stroemme og store sten - som vi med vilje da skulle proeve at flytte med baaden - gjorde naermest turen til en tur i radiobilerne i tivoli: hvad er det naeste vi skal ramme! Selvom vi kom fint gennem alle de vilde steder, var vi mere end en gang i vandet, for instruktoererne gjorde alt, hvad de kunne, for at lokke og skubbe os i - ja og paa nogle af de stille passager hoppede vi da selv bare i og floed med den staerke stroem.. :) Der var dog desvaerre ikke ret meget solskin den dag, saa til sidst blev jeg godt nok en anelse kold - men saa var det jo godt, at instruktoeren ofrede en bluse ;)

Og saa har jeg ogsaa vaeret ude og stifte bekendtskab med en kajak. Vi havde naermest bare en proevetime for lige at snuse til det. Det var ret saa sjovt naar foerst man rigtig fik fart i "den lille bananbaad", men inden vi overhovedet fik lov at komme dertil, skulle instruktoeren da lige vende os og kajak paa hovedet, saa vi kunne laere at komme ud, hvis nu vi skulle vaelte. Hvad man ikke goer for at race paa en flod!

Samme dag var vi ogsaa en tur i nogle Jumandi-grotter/en slags drypstenshuler. Udstyret med badetoej, de uundvaerlige gummistoevler og en pandelampe gik turen ind i moerket, hvor vi kravelde og snoede os rundt blandt stenene, moedte et par store edderkopper, af og til gik i vand til brystet og dybest inde kom vi til mudder-delen: foerst skulle man med noed og naeppe klemme sig gennem en smal passage uden at miste gummistoevlerne ned i det meterdybe mudder, og for enden af denne tunnel kom vi til et sted, hvor alle blev beordret til at smoere sig ind i mudder fra top til taa. Der gik helt boernehave i den - det var faktisk skide skaegt! Inden vi kom helt ud blev vi dog lige skyllet i et vandfald inde i hulerne, saa de udendoers pools ikke blev helt fyldt med mudder.. :)

Derudover boed Tena ogsaa paa en junglewalk, hvor der blev spist lemonmyrer, badet i flod, besoegt indianere (her smagte vi stegte orme (faktisk retsaa delikate!) og den traditionelle drik chicha), svinget i lian og meget mere. I Ecuador har man et 2 uger langt karneval, som kulminerede netop i den weekend, hvor vi var i Tena. Dette karneval gaar ud paa, at alt og alle kaster med vand, mel og farvet pulver og sproejter med skum fra daaser. 10 min gang fra vores hostel (et super laekkert sted med aber og papagoejer i baghaven!) laa en stor feltplads, og en dag var vi omkring 10, der blev enige om, at vi da skulle derned og kigge. Mere eller mindre veludstyrede - nogle af os i gummistovler og regnslag - tog vi vores skumdaaser i haanden og gik afsted. Meeeen... Som de absolutte ENESTE hvide (vi kaldes gringoer) var vi lette og oplagte maal. Naar blot vi gik faa meter ind i menneskemaengden floej det fra alle sider med skum, vand og pulver - regnslaget gjorde ikke saerlig stor gavn - saa vi lignede en flok marsmaend, da vi endelig kom ud igen. Men I kan tro at de fik kamp til stregen, for gringoer giver ikke bare op lige med det samme!

I fredags tog vi saa paa en 3 timer lang bustur mod Baños, hvor vi skal vaere til i morgen. Her har jeg godt nok ogsaa proevet nogle vilde ting, og der er blevet overskredet graenser mere end én gang! Jeg glaedede mig som et lille barn, da vi i loerdags skulle paa endnu en raftingtur, og denne gang sagde de, at det skulle blive vildere end sidst. Pga. mangel paa regn var der dog ikke saa meget vand i floden - men I kan tro at turen alligevel leverede hvad den skulle. Ikke langt henne ad den 2 timer lange tur maatte jeg se mig selv i flodvandet (altsaa foruden de gange, hvor instruktoeren soerger for, at baaden tipper): efter moedet med en stor sten vendte baaden lidt paa skraa, jeg faldt ud og slog koldboetter mens jeg tumlede under baaden (!). Jeg kom op paa den anden side og floed hurtigere med stroemmen, end baaden gjorde, saa jeg maatte hives op af en af de 2 andre baade. Bortset fra det faktum, at jeg vist lige fik slugt et par liter vand eller tre, saa var det faktisk ret saa sjovt saadan at vaere paa sit eget lille eventyr ;) Laengere nede ad floden var jeg paa den igen, men denne gang var det hele den 7 man store besaetning, der roeg i, idet hele vores baad flippede rundt - det her er sjovere og vildere en rutsjebanerne i tivoli! Hold op hvor bliver der grint meget paa saadan en tur! :D

Dagen efter moedte jeg, hvad der viste sig at vaere turens hidtil stoerste udfordring. Vi skulle ud og proeve kraefter med canyoning, hvilket vil sige rapelling ned ad vandfald. Vi skulle foelge en flod og paa den maade komme gennem 5 vandfald. Det foerste gik fint - jeg tog det stille og roligt. Da vi kom til det andet sted startede instruktoeren med at annoncere, at dette var det hoejeste - urg! For hvor var der langt og lodret ned! Mig og min hoejdeskraek klarede det dog ok - stille og roligt - og vandfald nummer 3 blev ogsaa forceret. Da det 4. saa "taarnede sig op" under os blev knuden i maven dog en anelse stoerre. Vandfald nummer 2 var vist ikke det hoejeste alligevel. Jeg havde kamera med paa turen og havde taget billeder af alle mens de kravlede ned, saa da det endelig blev min tur, boede en hel farm af sommerfugle i min mave. Jeg var saa nervoes og holdt saa stramtom rebetat jeg fik en vablel i haanden. Uha, og naar jeg en gang i mellem maatte kigge mig over skulderen for at se hvor jeg kunne saette foedderne, var synet af den uendeligt hoeje skraent det, der moedte mig. Selvom det virkelig var graenseoverskridende fik jeg overvundet hoejdeskraekken - yes man! Saa foeler man sig lidt hoejere bagefter :)

Mandag var vi paa en 22 km lang mountainbiketur paa vejen mellem Baños og Puyo. Har var vi bl.a. ude pa en lille svaevebanetur til et "dobbelt vandfald", vi kravlede op til og ind bagvandfaldet "Pailon del Diablo" - det var et flot syn - og sidst men ikke mindst: broen med mulighed for swing jump var ogsaa et stop paa turen. Swing jump er naermest som et bungy jump fra en bro, bortset fra, at men har seler spaendt paa overkroppen (og de er ikke af elastik), og naar man saa hopper som ved et hovedspring i svoemmehallen vender man foerst med hovedet nedad foer man faar vendt rundt og til sidst gynger frem og tilbage. Broen var 45 m hoej og det frie fald i selen maalte 25 m. Jeg kom til som nummer 5 - jeg vidste at jeg skulle foerst for hvis jeg skulle kunne goere det - men puhh... Vores cool guide Hilde stod ved siden af som stoette, hvilket helt sikkert var noedvendigt for mig. Da jeg kom op og stod paa kanten af broen gik jeg naermest helt i baglaas; mine arme begyndte at sove, der var RIGTIG langt ned, og naar man kiggede op i bjergene bagved blev hoejden og afstanden bare endnu stoerre. Jeg stod nok der og vaklede i flere minutter mens alle heppede paa mig og stoettede - og en enkelt gang var jeg naer ved at snuble ned. Til sidst lykkedes det dog, og paa 3-2-1 fik jeg sat af ud over kanten - og hvor var det VIIIILDT! Jeg har aldrig proevet noeget lignende! Og naar man foerst er hoppet og kommer til at haenge og gynge under broen er det bare utrolig sjovt! Da jeg skulle gaa op nede fra broen - og ogsaa paa det resterende del af cykelturen - var mine ben helt syret til at oplevelsen - men jeg foelte mig umaadeligt meget sejere!

Derudover har Baños budt paa den sidste omgang af spanskundervisning, en tur i de varme bade og gaature i den hyggelige by med de mange smaa butikker.. :) I gaar var jeg dog endnu en gang lidt hoejere over jorden, end jeg ellers normalt foretraekker: jeg var ude at paraglide! Men her gjorde hoejden mig slet ikke noget, for jeg vidste, at jeg bare skulle blive siddende i de behagelige seler og nyde turen. Pga. vejret blev turen dog desvaerre ikke paa meget mere end 5 min, men det var uden tvivl en fantastisk og flot oplevelse!

I dag har vi haft frie toejler til at goere, hvad vi ville, og vi var en stor flok, der gik en tur mod broen San Fransisco: en 85 m hoej bro - naa ja, og herfra kunne man da ogsaa swing jump'e! Det frie fald var det samme - men der var noget laengere ned til floden under denne gang. Efter 3 af drengene og 5 piger havde taget springet - resten turde ikke - stod jeg tilbage: skal - skal ikke? Jeg ville rigtig gerne proeve at springe "rigtigt" denne gang - dvs. paa foerste nedtaelling og saadan helt efter bogen, men turde jeg..? Jo da, der er kun én chance! Saa paa med seletoejet, et par dybe indaandinger paa broen og siddende paa kanten, og paa foerste gang med 3-2-1 faldt jeg ud over kanten - om muligt var det endnu mere sindsygt denne gang. Jeg gjorde det og jeg gjorde det i foerste forsoeg! Hoejdeskraekken er virkelig blevet udfordret i denne uge, og mere end én gang er jeg gaaet over mine graenser, saa det var lige foer, at jeg kunne graede af glaede mens jeg hang der og gyngede! Fantastisk! Og jeg er virkelig stolt af mig selv og at jeg turde goere det.. :)

Mange hilsner fra en sej Sabrina ;)