Hola!

Saa er jeg simpelthen kommet til Galapagos - naermere bestemt oeen San Cristobal! Men men, for lige at goere rundrejsen i selve Ecuador faerdig, saa skal oplevelserne fra cloud forrest byen Mindo da ogsaa lige med - for det varfor sejt!! Da vi ankom soendag eftermiddag var der grene, blade, knaekkede traer mv. over alt paa de smaa gusveje ind til vores hostel inde i skoven. Derhave fredag aften vaeret en hurricane forbi Mindo; noget der ellers aldrig er i Ecuador! Al den skov, der er i omraader var blevet raseret, men der var tilsyneladende ingen skader at se inde i byen eller paa husene ude i skoven. Stroemmen havde ogsaa vaeret helt gaaet, og den foerste dag var vi paa "spare-mode"; dvs der var kun stroem inde i byen om aftenen, saa da vi skulle ga derind - ca. 15min gang ad grusstierne - var det med pandelygterne paa. Sikke et koent syn! Men ret sjovt va det nu faktisk :) Af aktiviteter i mindo var det vigtigste uden tvivl tubing og canopy (jeg fortalte vist sidste gang, hvad disse er). Canopy var noejagtig lige saa flot og fantastisk, som jeg havde forestillet mig - det var saa flot og ubeskriveligt at svaeve ad de 13 baner hen over skoven (og heropp kunne man faktisk ikke rigtig fornemme skaderne, saa maaske havde hurricane'en ikke vaeret saa voldsom alligevel). Wauw! Det vil jeg helt sikkert gerne proeve igen!! Tubing, aah aahhh! pga. hurricane'ens regn og den megen regn, der havde vaeret de efterfoelgende dage, var der rigtig meget vand i floden - dvs: VILD TUR!!! Normalvis skulle en tur som vores tage 30 min, men med den det meget vand og den staerke stroem klarede vi det paa 15 - det var helt crazy!! I badetoej og med arbejdshandsker paa sad man mellem gummiringene og holdt saa haardt fast i tovene, at ens haender naesten sov; for faldt man foerst af, hvade vi faaet garanti og lovning paa smerte, ubehag og braekkede lemmer. Et sted floej vi saa hoejt, at jeg hoppede ud af ringene - jeg hang bare bagefter, med haenderne solidt placeret i tovene, og guiden og en af drengene fra vores gruppe maatte hive mig op. Jeg holdt saa stramt fast, at jeg egentlig ikke var bange for at falde helt af; jeg ville bare gerne op ad de iiiiiskolde vand :p - men, selv naar man kom op i ringene sproejtede vandet konstant op over én! Det var en hel sindsyg tur, og lige efter var jeg sikker paa, at jeg ikke behoevde at proeve det igen - men nu kunne jeg maaske godt lokkes afsted... :)

GALAPAGOS!!! Der er jeg nu! Det foerste der moedte os paa havnene, da vi ankom til Sn Cristobal var soeloever i massevis, der bare laa og dovnede den i solen; 100 % ligeglade med mennesker. Det er som at gaa rundt i zoo! Vi bor ca. 15 min koersel inde paa oeen paa en hacienda, hvor vi laver vore frivillige arbejde. Vejret her er ikke altid lige godt: temperaturen ligger gerne omkring de 25 saa det er super for mig, men hver dag har vi haft regn, og er der noget, der er en daarlig kombination, saa er det uden tvivl regntoej og haardt fysisk arbejde - bliver man ikke vaad af regnen goer man det af det drivhus af sved, der uundgaaeligt dannes inde i regntoejet! Saa et saet toej er blevet ofret i den gode gernings tjeneste og er fra nu af dedikeret til arbejdstoej (og ja, vi lugter alle i vores arbejdssuites ;) ). Og vores arbejde er fysisk haardt, og man foeler sig helt naturligt traet om aftenen. Haciendaen arbejde paa at genindfoere de oprindelige planter paa oeen og "udrydde" de nye, der forstyrre miljoet. Naesten hver dag har jeg vaeret ude og svinge macheten (her er ingen greasslaamaskine, sav eller andet fancy) i kampen mod ukrudt, mora (brombaer) mv videre - saa vogt Jer naar jeg kommer hjem, for jeg vil til den tid have en kaempestor, muskuloes hoejrearm! Vi har ogsaa nogle dage vaeret ude og hjalpe nogle af de lokale familier, bl.a. hjalp vi en 77 arig mand med at rydde et stort omraade med macheter, saa han nu har plads til yderligere 400 ananaspalmer (foer havde han 800). Specielt her foelte jeg virkelig, at jeg var md til at hjaelpe - uden os havde den gamle mand aldrig faaet plads til flere planter.

Galapagos er i min verden ogsaa lig dykning - og det har jeg da ogsaa vaeret ude at proeve. Og aldrig nogensinde har jeg oplevet noget saa fantastisk! Det overgik ALT!! Vi lavede 2 dyk: et ved et stort, gammelt vrag og et ved 2 store klipper, der stikker op ad havet (de kildes Kicker Rock). Og hold nu godt fast derhjemme, for jeg saa intet mindre end: rokker (med en diameter paa op til flere meter), Galapagoshajer, sorttippede hajer, hammerhajer (alle hajer i stoerrelse fra ca 1-3 m og baade for sig selv og i stimer - herunder en stime paa 5-6 hammerhajer), en soehest, havskildpadder og fisk i alle mulige farver, stoerrelser og former - og i store stimer! jeg foelte det som jeg var med i en undervandsdokumentarfilm, for det var saa uvirkeligt, at en hammerhaj eller havskildpadde pludselig kom svoemmende blot nogle meter under eller ved siden af mig! :D Efter dykket ved Kicker Rock fik vi lov at ligge og snorkle i overfladen; og her fulgte jeg bl.a. en havskildpadde (som kun var 1,5 m under mig) rundt i naesten 5 min!

Nu er det weekend, hvilket vi skal nyde ved: ikke at arbejde haardt :) I aften har vi planer om at riste skumfindusser md dertilhoerende marie kiks (ja, det har vi fundet herovre) og maaske bliver det ogsaa til en tur paa stranden i loebet af weekenden.

Soeloevebroel fra Sabrina