Dag 34 - 19. november: Vi sagde farvel til Nha Trang, sprang ind i vores sovebus (som vi skulle med, selvom vi rejste om dagen) og så ved jeg ikke så meget mere, for jeg faldt selvfølgelig i søvn med det samme. Sabine havde ingen sikkerhedssele, så hun hoppede op og ned på sædet hele vejen. Så har vi også prøvet det!

Fremme i Mui Ne tog vi vores første scooter-taxi, fandt et hotel og så gik vi ellers bare ned til stranden. Bølgerne var virkelig store og skyllede så højt op at der ikke rigtig var en strand. Man skulle i hvert fald gå et godt stykke fra hotellet før man fandt et område som vandet ikke nåede op til.

Lidt random løb jeg ind i de to danske medicinstuderende som vi havde mødt i Hoi An, så resten af aftenen brugte vi på at hygge sammen med dem, før de skulle rejse videre.

Dag 35 - 20. november: Jeg har fået til vane at vågne tidligt, noget Sabine vist ikke er helt glad for, så istedet for at tvinge hende til at stå op besluttede jeg mig for at gå en lille tur før morgenmaden. Fandt dog hurtigt ud af, at den her by mest eksisterer på grund af stranden og det var også der vi besluttede os for at bruge vores dag.

Dagen før havde jeg fået at vide at vi kunne prøve 10 minutters kitesurfing gratis, for at finde ud af, om det var noget for os. Vi syntes begge to at det var helt vildt sjovt! Det endte med at jeg valgte at tage en times undervisning i det, for at lære at styre dragen. Det er sværere end man lige tror og også ret hårdt for armene, men det var virkelig også sjovt!

Sabine var så uheldig, at hun tidligere på dagen var blevet ramt af en meget stor bølge og var faldet og slået ryggen. Da hun havde meget ondt hele dagen besluttede vi os for at tage ind til sygehuset, som selvfølgelig lå i en helt anden by. Noget vi fortryder lidt...

Vi kom ind til sygehuset og blev modtaget af en læge som i hvert fald kunne et par ord engelsk. Han trykkede Sabine på et sted på ryggen i ca fem sekunder og så sagde han bare "x-ray". Det var den undersøgelsen hun fik. Så skulle vi vente og efter lidt tid kom der en anden læge som, uden at undersøge Sabine overhovedet, sagde at hun ikke skal til røntgen alligevel, siden hun jo stadig kunne gå, og så blev vi ellers bare sendt hjem. Ikke ligefrem de bedste læger vi har mødt...

Dag 36 - 21. november: Regn, regn og regn. Det har regnet ca. 3/4 af vores tid i Vietnam og vi er ved at blive ret trætte af det. Det blev en rigtig slapperdag, hvor vi egentlig ikke lavede så meget andet end at gå en lille tur. Kedelig dag.

Dag 37 - 22. november: Jeg ville rigtig gerne se noget andet end stranden og vidste at der lå nogle sanddyner et stykke udenfor Mui Ne. Vi skulle med bussen videre til Saigon/Ho Chi Minh City ved 7-tiden, så for at nå at komme ud til sanddynerne var jeg nødt til at stå op allerede klokken fire.

Meget træt mødtes jeg så med min guide, som skulle køre mig ud til sanddynerne, så jeg kunne se solopgangen derfra. Det var den mest sindssyge scootertur jeg har prøvet! Han kørte i 75 km/h og vejene her er jo, som sagt, ikke de bedste. Det sidste stykke før de hvide sanddyner, som var de første vi skulle se, var vejen kun lavet af jord, masser af sten og selvfølgelig en hel del huller. Vi var virkelig tæt på at vælte på et tidspunkt! Heldigvis klarede guiden lige at få kontrol over scooteren igen. Tror nemlig ikke at min hjælm havde hjulpet mig så meget, hvis vi var faldet. Den var nemlig flere størrelser for stor.

Så fik jeg besøgt de hvide sanddyner, taget nogle billeder og så kørte vi til de røde sanddyner, hvor jeg også lige nåede at tage et par billeder før vi skulle tilbage til hotellet. De var flotte, men kunne godt have brugt en del mere tid, for nåede desværre ikke at se så meget. Men alligevel en dejlig morgen!

Efter en kedelig bustur var vi så fremme i Saigon/HCMC. Men det må jeg fortælle om i næste indlæg, for nu skal jeg spise vingummi!!!