Dag 13+14: Sabine blev vist meget hårdere ramt af madforgiftningen end jeg. Dehydreringen gjorde at hun ikke engang kunne rejse sig fra sengen, så de her dage blev egentlig mest brugt på at sove. Jeg tog mig en meget kort løbetur, men siden der ikke fandtes noget spændende at se, slappede jeg egentlig også mest af og så film. Vi skulle jo egentlig have taget afsted fra Huay Xai morgenen efter trekkingturen, men det kunne vi jo så ikke. Heldigvis var de m...

Dag 11: Idag skulle vi ud på trekkingtur! Det regnede da vi vågnede, så vi var ikke helt tilfredse, da vi så at vi skulle sidde bagpå en truck i over en time, for at komme hen til det sted hvor turen startede. Det var hundekoldt! Da selve trekkingen så begyndte blev alt meget bedre. Vi fik at vide at vi skulle vandre i to timer. Ingen problemer, tænkte vi, men da vidste vi jo ikke hvor stejlt det var og at det gik konstant opad. Hold kæft, det var hårdt...

Dag 8: Vi skulle tage os fra Vientiane til Luang Prabang og siden det ville tage hele dagen havde vi besluttet at vi hellere ville køre i minibus end i en rigtig bus. Når vi tænker tilbage på det, var det måske ikke et helt så godt valg som vi først troede. Den første del af turen, fra Vientiane til Vang Vieng, havde vi en helt sindssyg chauffør, som trods af at der er rigtige skodveje her i Laos, kørte megahurtigt. Bussen hoppede nærmest frem i fem t...

Dag 6: Vi overlevede togturen! Selvom de åbenbart ikke ved, hvad en kupé er for noget og toget (+ nogle englændere) larmede helt vildt, så gik det faktisk fint og vi kom over landegrænsen til Laos uden de store problemer. Vi havde hørt mange dårlige ting om Vientiane, hovedstaden her i Laos, så vi blev positivt overraskede da vi fandt ud af at det var en meget hyggelig, lille by, som minder ret meget om Frankrig. Her er endda virkelig godt vejr! Vi brug...