Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 66 - 21. december: Gitte og Sabine havde fortalt at de havde været ude ved et vandfald og der ville Ida og jeg også gerne hen, så efter et par timer på stranden (hvor Gitte og Sabine var ude med vandscooter!) tog vi en taxi derud.
Når man kom derud skulle man køre et lille stykke i en jeep. Det var sindssygt! Vejene var virkelig stejle og der var huller overalt. Min sikkerhedssele virkede ikke, så jeg fløj, bogstavelig talt, rundt i jeepen og troede virkelig jeg ville flyve ud. Så begyndte klatringen op til vandfaldene. Var virkelig i klatrehumør, så jeg klatrede rundt lidt ekstra på klipperne. Det var ret smukt der! På vej ned badede vi i en lille bassin som var blevet dannet af et vandfald. Koldt, men dejligt!
Om aftenen var vi en tur i byen. Sabine og Gitte gik til en bar på stranden, hvor Gitte bland andet var med i et ildshow! Ida og jeg fandt en bar, hvor de spillede masser af svensk musik. Også meget sjovt!
Dag 67 - 22. december: Sidste dag på Koh Samui. Ligesom de andre dage, brugte vi tiden på at ligge på stranden og shoppe. Jeg var syg, så det blev en meget rolig dag. Pakkede om aftenen og siden vi var ret trætte af Koh Samui, glædede vi os til at tage videre til Koh Tao!
- comments