Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 63 - 18. december: Det blev et par timer nede på stranden, men solen var lidt for god til at gemme sig bag skyerne, så vi gik på shoppingtur i byen istedet. Chaweng, som byen hedder, består nærmest kun af en gade. Eller, det er i det mindste der alle turistbutikker, restauranter, massagesteder o.s.v. ligger. Så vi kiggede på tøj og souvenirs og så fik vi lige spist lækker thaimad. Mmmh!
Siden Jens blev gammel og vi ikke kunne være hjemme og fejre ham, havde vi lovet at spise is, så vi fandt et sted med lækker, italiensk is. Det er sgu ikke helt tosset med andres fødselsdage!
Om aftenen tog vi ud i byen. Det var ret dødt, men vi hyggede os alligevel, så det var fint nok.
Dag 64 - 19. december: Endnu en dag på stranden og endnu en dag hvor vejret ikke var helt super. Men fik lov til at holde verdens sødeste, lille abe. Ville så gerne have den med hjem!
Vi tog en tur ind til byen i nærheden, shoppede lidt og spiste på en rigtig god food court. Er ikke så træt af ris og nudler længere, så bliver meget thaimad for tiden. Ikke dårligt!
Dag 65 - 20. december: Sabine og Gitte tog over til den anden side af øen, men det ved jeg jo ikke så meget om, så det må de skrive selv.
Vi andre lavede ikke rigtig noget. Ida ville gerne ned til stranden, så vi lå bare der. Jeg begyndte at blive rastløs af at bare ligge på stranden. Om eftermiddagen fik jeg så lidt massage, før vi endnu en gang kiggede i butikker. Vi var ikke så vilde med Koh Samui. Det ligner alle andre turiststeder og der var ikke så meget at se eller lave. Begyndte virkelig også at blive trætte af at gå i de samme butikker og se på de samme ting hele tiden...
- comments
Farfar Ja vi har set billedet med den lille abe, du er jo abeskøn som du står der vi kan se hvilken familie du stammer fra.