Profile
Blog
Photos
Videos
I går nåede vi så Hawaii, hvor vi gik i land i Lahaina på Maui. Inden da skulle vi igennem pas- og emigrations kontrol. Vi stod i kø i 1½ time, inden køen rykkede sig, men da kl. var 9.30 var vi klar til at gå i land.
Vi blev hentet af en lille bus, hvor chaufføren hed Lilly. Derpå kørte vi rundt på øen. Vi blev kørt op på en sovende vilkan i Haleakala Nationalpark En køretur på samalet 5½ time. Undervejs stoppede vi ved en butik, hvor vi kunne købe en sandwich. Det var så vores frokost. I Nationalparken så vi fugle, blomster og en flot natur, men skyerne lå lavt og da vi nåede toppen af vilkanen begyndte det at regne. Det gjorde, at udsigten ikke var så storslået, som vi måske nok havde forventet.
Da vi kom tilbage til Lahaina, var det tid til at gå tur på hovedgaden, hvor de fleste butikker handlede med souvenirs, perler, hawaii skjorter, badetøj osv.
Efter en tur på en saloon eller hvad det nu kaldes der, tog vi tenderen tilbage til skibet.Vi spiste aftensmad i restauranten og tog afsked med de søde tjenere, der har vartet os os under hele turen. Forinden havde vi stort set pakket alt, da vores kuffeter skal stå udenfor kahytten kl. 22. Nu er vi klat til at gå i land.
I dag tirsdag den 30. april skulle vi så i land. Vi er nu nået til Honolulu. Vi skulle være ude af kahytten kl. 8, så vi var tidligt oppe, spiset morgenmad, for så at hente vores rygsække - klar til at afmønstre. Vi blev tilsagt i hold, så vi måtte vente ca 3 kvarter, før vi kunne forlade skibet. Vi blev igen hentet af en bus med chauffør - D - som først kørte os til Pearl Harbour. Her var vi en god times tid. Vi så film om japanernes angreb, og fik efterfølgende en sejltur til vraget af Arizona. Vi så på de forskellige mindesmærker, inden vi vendte tilbage til bussen. Vi kørte gennem byen og så Senatet, og Repræsentanternes hus. Derpå et par statuer af dronning Liliuokalani og kong Kamehamea. Vi så kongeslottet og en retssal fra gammel tid. Derpå blev vi kørt så rundt i bussen. D fortalte om indbyggerne, om erhverv, turisme og dagliglivet i Hawaii. D er uddannet antropolog, og arbejder indenfor turisme. Han er født og opvokset på Hawaii, og ved en masse.
Vi blev kørt rundt på øen, var ved en stor kirkegård, der er lavet i et vulkankrater. Kørte langs Waikiki beach, og så Diamond Head krater. Rundturen tog næsten 5 timer. Igen fik vi sandwich til frokost. Nu bare fra 7 eleven.
På billedet ser i en bugt, som vi også fik set på. Naturen er bare så smuk her.
Vi blev sat af ved hotellet kl. 14.30 og har fået et fint værelse på 9 etage. Det er lige før, at vi bliver væk fra hinanden. Kæmpe senge, fin balkon med udsigt til Waikiki Beach og skænt badeværelsen. Vi blev trakteret med en drik og da denne var færdig tog vi til Ala Mohana, hvor Bjarne shoppede igennem med hawaii skjorter, Hawaii musik og duftevand. Vi tog bussen tilbage tl Waikiki beach og gik så op jagt efter et sted vi kunne spise aftensmad. Vi havde lyst til italiensk mad, men der var 1 times ventetid, så det endte med mexikansk.
Da vi havde spist gik vi en tur op stranden og dyppede tæerne i Stillehavet. Nu er vi så på vej i seng. Bjarne sover faktisk allerede, og lige om lidt er jeg også faldet omkuld. kh til alle herfra Waikiki
- comments
Anne-Mette Kære begge. Tusind tak fordi vi har kunnet være med på jeres eventyr. Glæder os til at udveksle erfaringer. Det bliver sjovt. Håber i må få en fin hjemrejse uden strejke. Kh. Per og Anne-Mette
Linda Kære begge Jeg vil også ønske jer en dejlig rejse hjem. Det har været rigtig hyggeligt at følge med i jeres utrolige rejse. Kh. Linda
Bodil Etzerodt ih hvor vi glæder os til at se Bjarne iført Hawai...., det bliver godt. Har lige hørt at piloterne har indgået en aftale med SAS, så forhåbentlig bliver turen hjem som planlagt