Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag var der optræden i teateret. De optrædende fra skibet havde selv arrangeret en matine, hvor de på kryds og tværs havde øvet nogle forskellige numre. Et godt initiativ,
Kl. 19 var der igen en forestilling, denne gang med Gill and the girl - (his wife) Hold op de var gode, de sang forskellige sange primært af amerikanske kunstnere. De kunne synge - det var rigtig godt.
Om aftenen var der fest i fint tøj igen, så Bjarne fik luftet den hvide smoking jakke og Lotte de hvide bukser og jakken. Fine var vi. Det havde dog ingen formel betydning, da der ikke var inviteret til White party, men godt at vi selv synes vi var fine i tøjet. Efter middagen, var der dans på pool dækket. Vi fik en swingom, og gik efterfølgende i seng.
I morges stod vi op og spiste morgenmad kl. 9.00. Derefter ville vi sole os og læse på dækket, men det blæste en halv pelikan. I vores kahyt havde de malet vores ræling, og sleb i øvrigt på naboens ræling, så der kunne vi heller ikke være. Vi fandt et læsted, men da kl. var 13.00 sneg vi os ned i kahytten og tog en "morfar".
Vi gik til vinsmagning kl.14. Sjovt at vi begge lander på de italienske vine. Derefter var det nødvendigt med en kop kaffe.
Kl. 16.30 mødtes vi med vores rejseleder for at få vejledning i at udfylde papirerne til at gå i land i USA. Det er underligt, at vi skal udfylde en nonimmigrant visa papir med nøjagtig de samme oplysninger vi har angivet da vi søgte om ESTA - det er dobbelt arbejde, men pyt nu er vi klar til at gå i land på Maui i morgen og i Honolulu på tirsdag. Vi glæder os.
Der er ingen tvivl om, at vi nyder turen - hver eneste dag. Vi får læst en mange bøger, Bjarne er på nr. 4 og Lotte på nr. 6. Vi må dog erkende, at SAS strejken bekymrer en del. Vi har jo et arbejde vi skal hjem at passe begge to. Vi ville ønske, at vi havde den samme mulighed som i Fakta - at blive lidt længere, men det er nok bedre at komme hjem i ordentlig tid. Dejligt at nogen af jer også gerne vil have, at vi kommer hjem igen.
Kærlig hilsen Bjarne og Lotte
- comments
Maibritt og Søren Sikken I oplever, det er da dejligt at læse om, ja billeder må vi så se, når I kommer hjem for jeg kan ikke se, at der er mange fra jeres tur. Men synes da heller ikke at I skal bruge tid på det, for rart bare at kunne se hvad I oplever. Underligt med Sørens opkald for han har ikke ringet til jer, ja det er en underlig telefon han har for tiden. I må fortsat nyde jeres tur og håber da, at I kommer hjem til tiden. Knus fra os der hygger i Dragør med børn og dyr. Mette og Jacob er i Madrid i 5 dage.
Lotte Kære Søren og Majer Ja billederne driller os, men engang imellem lykkes det. Godt at vide, at I ikke har ringet, så er der jo ikke noget galt os jer. :-) Vi skriver om dagens oplevelser senere i dag. Vi skal forlade skibet i morgen, så vi skal lige have pakket først. KH