Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag den 1. maj
Vi vågnede op i Honolulu og fik lavet de indledende øvelser med at få pakket. Herefter gik turen til en restaurant, hvor vi kunne få morgenmad. Vi fandt et sted med amerikanske pandekager - uhmm, bagels, juice og kaffe. So nice.
Efter morgenmaden gik vi på shopping - igen. Derefter tilbage til hotellet og pakke på ny. Vi skal have fordelt vores kilo i kufferterne, så de ikke bliver for tunge. Så gik vi til byparken, hvor der blev fejret Lei dag. Det er en dag, hvor man kårer den der laver den fineste blomsterkrans. Der bliver danset hola hola og spillet hawaii musik. Ved siden af, var der lavet et loppemarked, med forskellige souvenirs. Tilbage mod hotellet, hvor Lotte opdagede, at blodsukkeret var tårnhøjt. Antageligt fordi at ampullen trængte til at blive skiftet. Ny ampul og ny kanyle og så nye bs målinger. Så blev det tid til en eftermiddags lur.
Da vi vågnede gik vi i på stranden, hvor vi badede et par gange. Lækkert vand og lækker strand. Sidst på eftermiddagen var Lotte's bs fine igen.
Kl. 16.30 gik vi mod hotel Halekulani, hvor Peter havde fortalt os, at der var Hula dans ved solnedgang. Wow det skal jeg love for. Da vi ankom blev vi bedt om at vente. Efter et lille stykke tid, fik vi anvist et bord, og fik bestilt en drink - Gin og lemon. Det var så sur, at den snerpede. Der var 3 musikanter, som spillede hula musik. De inviterede Broock Lee på scenen. Hun var tidligere miss Universe og dansede så det var en lyst. Derefter kom en ældre herre, som så også sang, og til sidst en ældre dame der sang. Vi tror, at de begge var 80 år eller der omkring. Til sidst sluttede de med en duet. De sang så englene kunne høre det.
Vi vendte tilbage til hotellet, og fulgtes med den andre ud og spiste italiensk. Det trængte vi til. Da kl. var 22. var vi hjemme på hotellet. Kufferterne blev pakket færdig. Vi skal på kl. 03.30 og flyve fra Hawaii kl. 7.00. På grund af SAS strejken er vores hjemrejse blevet ombooket via Frankfurt. Det har forlænget vores hjemrejse med ca. 9 timer - gab. Nu sidder vi så i Frankfurt og venter på at komme videre. Glæder os til at være hjemme og til en god nats søvn.
Så nu er vi snart færdige med vores rejse Jorden rundt. Tak for jeres interesse i forhold til vores dagbog. Vi glæder os til at læse den igen. Vii vil forsøge, at lægge flere billeder på, når vi er hjemme.
KH Bjarne og Lotte
- comments
Linds Kære begge Så er I forhåbentlig nået hjem til lille Danmark efter jeres spændende rejse. Jeg tror at jeg og alle andre glæder mig til at høre meget mere om den. Velkommen hjem. Kh. Linda