Hej igen!

Jeg vil lige skrive en blog mere idag inden i falder i søvn, ja jeg ved godt det har været sløvt på det sidste, og det beklager jeg selvfølgelig dybt!

Tiden var inde, jeg kunne endeligt se et lys for enden af tunellen, jungletilværelsen skulle langt om længe skiftes ud med Flores på den anden side af grænsen, nemlig i Guatemala!

Kl. 8.00 om morgenen blev vi hentet af en privat van, vi fik smidt vores bagage om bag i, også var vi klar til at køre mod grænsen!

Græneovergangen gik meget udramatisk, dog skulle vi igen af med ca. 20 USD for at forlade et land, denne gang Belize, dog var dette forventet, da det er lovpligtigt her til forskel fra Mexico, hvor de i den grad viste hvilket korrupt og tarveligt land, det er.

Nå, på den anden side af grænsen stod Marco og ventede på os. Marco er ansat på kontrakt af GAP, og han bruges som privatchauffør. Idag skulle han bringe os til Flores, en lille ø 3 timer fra grænsen.

Først stoppede vi dog efter 1 time ved en lille restaurant nær Guatemalas største sø. Her spiste vi morgenmad i fred og ro, mens vi nød udsigten over søen, som blev lyst op af solen fra en skyfri himmel.

Min morgenmad bestod af Nachos og guacamole, som den fortrinsvis har gjort hver gang jeg har haft lyst til morgenmad.

Vi forlod forholdsvis hurtigt restauranten, satte os ind i Marcos privat-super-jet og kørte mod Flores.

Hvad er der så at se i Flores, siden vi stopper her? Ikke noget særligt.

Højdepunktet på denne del af turen er nemlig noget helt andet og noget ganske særligt.. de verdenskendte ruiner i Tikal.

I Tikal ventede en af GAP's gode venner, nemlig en guide, som skulle vise os rundt og berige os med en masse spændende viden om ruinerne, maya-kulturen og dyrelivet i junglen.

Jeg har på min rejse allerede set flere ruiner bl.a. i Chichen Itza og i Tulum, men dette skulle vise sig at blive en anden og spændende oplevelse, da man i Tikal har valgt ikke at fælde al natur rundt om ruinerne, men blot lade det vokse, så faktisk lå samtlige ruiner inde i en jungle.

På denne tur fik vi set kæmpe ruiner, fugleedderkopper, aber, tukaner, woodpecker og mange andre spændende ting!

Det var en ganske lærerig tur, og efter 4 timers gåtur rundt, var vi færdige.

Marco transporterede os det sidste stykke til øen Flores, hvor hotellet ventede vores ankomst.

Tom og jeg fik vores værelse som bestod af mange gode faciliteter, bl.a. en stor balkon og 2 king-size senge.. Dog var der lige det, at dem der lavede værelset dengang ikke havde tænkt på, at man stadig kan se igennem til toilettet selvom man toner ruden lidt, så vi måtte holde os for øjnene hver gang nogle gik derud.

Jeg tog mig et bad, og jeg hører Tom råbe efter mig.

Jeg slynger håndklædet om mig, iler ud og ser forbløffende til, da et karneval stryger forbi med høj musik og glade mennesker. Jeg tror dog jeg tog det meste af opmærksomheden, da jeg stod næsten nøgen ude på balkonen, kun iført et minimalt håndklæde, men det var nu meget sjovt alligevel!

Om aftenen tog vi ned til en restaurant med udsigt over søen. Det var et pragtfuldt sted, og det skulle vise sig at blive en sjov aften. Vi får en tjener, en ung pige fra Guatemala, som ingenting forstår, ikke forstår engelsk og er helt ny i job.

I denne restaurant skulle man give sit navn når man bestilte, og jeg så straks problemer forude. Rasmus er ikke ligefrem det mest brugte navn her på disse kanter, og jeg ville jo nødigt skabe unødvendige problemer for denne tjener, som i forvejen havde det svært med de andre navne.

Evelyn blev til Glende
Harriett blev til Jerry

Hun vender sig imod mig og spørger om mit navn, og jeg siger med stolthed i stemmen og en dansk-spansk accent: JOSÉ!

Hun blev rigtig glad fordi hun jo kender dette navn, så det havde vi meget sjov med!

Da ejeren kommer, siger han at vi skal gå med ham op en efter en og betale. Da det bliver min tur sker der noget sjovt. Ejeren er fra Tyskland, og han siger så : "Well José, what is your real name?" haha, han havde tydeligvis luret mig, og jeg krøb til korset. Nå, han synes det var rigtig sødt af mig at hjælpe tjeneren, så han gav mig rabat, penge som jeg selvfølgelig lagde som drikkepenge, som den fornemme mand jeg nu engang er.

Alt i alt en fantastisk dag med sjove og lærerige oplevelser.

Jeg håber i har det sjovt derhjemme også!

Rio Dulce stod for døren, et nyt junglestop, alt jeg kunne håbe på var blot, at det blev bedre end Trek stop, og det vil vise sig i næste blog..

Adios!

Rasmus