Vi glædede os til at skifte højland ud med lavland, bjerglandskab ud med regnskov og liggeunderlag ud med madrasser.

Spændte og uden nogen forestilling om, hvad der mon ventede os, satte vi os i bussen og kørte mod Amazonas Jungle i Peru. Vi var selvfølgelig klar over, (det vil sige, at vi havde læst os til) at junglen bød på et mangfoldigt dyreliv og natur i stor stil.
Selvom dyre- og planteliv muligvis ikke er vores største interesse, kan man ikke andet end at blive grebet af stemningen, når ens guide hænger halvvejs ude af vinduet for at spotte en bestemt fugl. Vi levede os ind i "legen" som Martin og Ketil bag vores Doktor Pjuskebusk. Det var sjovt de første par dage og også vældig spændende, da vi både oplevede aber, tapier, krokodiller, odder, vandsvin, taranteller, slanger, flagermus, fisk, frøer og tusindvis af fugle.
De sidste dage i junglen var vi ved at være mættede af fugle, og kikkerten blev kun ført op til øjnene af ren medlidenhed med vores engagerede guide.

Vi glædede os som sagt også til at skifte liggeunderlagene ud med madrasser, og med ganske god grund! På alle lodgene i regnskoven, var der 2-mandsværelser med lækre senge og dertilhørende myggenet. Et enkelt sted havde vi endda eget toilet og bad.

Den sidste dag var vi ved at være klar til komme tilbage til civilisationen, men pludselig blev det igen sjovt at tage kikkerten op til øjnene.
Hele ugen igennem havde vores guide fortalt os historier om stammer af mennesker, som lever i junglen som dyr. Mennesker, man bestemt ikke har lyst til at komme i nærheden af, da de dræber alle andre med bue og pil.
Det var sjældent disse vildmennesker blev set, og det var derfor fuld af begejstring vores guide pludselig råbte: "Tribes, tribes" og viftede med armene for at få båden stoppet. Vi greb straks kikkerten og der stod de så, 12 stks. nøgne og langhåret mennesker, der på en meget mystisk måde mindede mest af alt om dyr. Det var fuldstændig ligesom på film og på én gang både skræmmende og spændende.
To af mændene fra stammen begyndte på et tidspunkt at nærme sig vores båd og prøvede at vifte os ind til dem. Vores guide sørgede for, at vi hele tiden var opmærksomme på flyvende pile, da han én gang før havde oplevet at blive skudt efter. Alle os turister var lidt nysgerrige og havde lyst til at komme tættere på, men mon ikke det var et klogt nok valg at fortsætte ned af floden og hjem mod Cuzco.

Det var en vanvittig afslutning, som man kun kan forstå, hvis man sad på den båd, med kikkerten i hånden og stirrede dem lige ind i øjnene.

"Be carefull out there"

/Junglepatruljen