Vi så frem til rejsens sidste store naturfænomen og forventede meget af det store land; Brasilien. Det var dog først, da vi igen forlod landet, at vi virkelig blev overvældet. Hvad Iquacu vandfaldene angår, har Argentina klart trukket det længste strå og har helt unikke scenarier med disse kæmpe vandfald. Vi kunne sagtens diske op med en masse informationer, men Iguacu Falls skal og må opleves, hvis man vil ha den mindste fornemmelse af, hvor vanvittig meget vand der skylder ud over klipperne og hvor smukt et landskab det danner.

Nu skal det ikke forstås sådan, at den brasilianske side slet ikke er værd at opleve. Også her kommer du helt tæt på de gigantiske mængder vand og får udsigter over de fantastiske vandfald. Så vi trodsede regnen, tog vores farverige ponchoer på, og gik på eventyr.
Da vi stod der, midt i denne enestående natur, var det pludselig os og ikke vandfaldene, der var en turistattraktion. Vi fandt aldrig ud af, om det var det lyse hår eller de farvede ponchoer, der var årsagen til at flere turister ville have taget et billede med os. Måske var det en blanding.

Iguacu vandfaldene har imponeret os på alle tænkelige måder.

Nu står den på storby, strand og forhåbentlig masser af sol, inden vi igen vender hjemad mod Danmark til lækkert dansk mad og det danske sommervejr, som vi har hørt så meget om.

Next stop Rio!

/Riliz