Tidlig fredag morgen kørte vi ca. 3 timer fra Montréal mod Quebec. Quebec er efter vores guide mening nøjagtig ligesom Paris, så nu kan vi da også sige, at vi har været i Paris.. Ha ha, jeg tror nu ikke det er helt det samme :) Det var dog rigtig flot i gammel stil og med brosten igennem de fleste gader. Det er meget niveau præget og vi blev sat af helt oppe i toppen i den gamle del af Quebec ved Fairmont Chateau Frontenac, som er et meget fint hotel, hvor der var udsigt over floden St. Lawrence River, som løber ned forbi Niagara Falls. Navnet Quebec er et aboriginalt ord for "where the river narrows" som betyder hvor floden snævrer ind, som den gør lige øst for byen. Det er jo i den fransk canadiske stat Quebec (sammen med Montreal) som engang var fransk koloni og vores guide fortalte, at de føler sig så franske, (de taler også helst fransk og er knap så gode til engelsk) at det flere gange har været på tale, at de skulle/ville være en selvstændig stat, og en gang er der også blevet stemt om det, men folk kom flyvende ind fra andre stater i Canada for at overtale dem til at "blive" Canada, og det var også resultatet af afstemningen med et lille overtal. Den gamle bydel er med på Unescos verdensarvliste, hvilket måske også siger lidt om, hvor flot og specielt det var. Vi gik ned igennem byen, så en statuer af Louis d. 14. som jo nok har været noget stort efter han er blevet lavet til en statue, jeg husker bare ikke for hvad. Og så så vi et stort maleri lavet på siden af en bygning før vi gik ned for at få middagsmad (eller morgenmad i vores tilfælde). Det var en speciel lavet menu, som bød på suppe, 4 valgfrie hovedretter og en kage med noget mærkelig karamelstads ovenpå. Da vi havde spist, skulle vi af sted igen mod Boston, USA.

Det tog ca. 2,5 time at komme til grænsen, hvor vi fik lov at handle lidt Duty-free og skulle smide alt frugt ud så ikke den amerikanske Custom service skulle tjekke hele bussen igennem. Der kom en mand ind i bussen og spurgte om nogen havde noget frugt og om der var nogen der havde mere end 10.000 USD med over grænsen. Alle svarede jo nej, men han ville alligevel gerne lige, at vi alle stod ud, så kan kunne tjekke vores pas. Alle ud af bussen og op på en lang række. Så fik vi, en ad gangen tjekket pas og skulle forklarer, hvor mange penge vi havde i kontanter..

Nå, men 3 timer efter ankom vi til Boston og blev kørt direkte til Chinatown, da guiden havde bestilt bord på en kinesisk restaurant, hvor man kunne få en hel hummer. Der ville også være noget andet kinesisk og det ville koste $ 28. Cathrine har aldrig fået hummer, så hun skulle ind og prøve det, men jeg besluttede mig for at $28 var for mange penge, når jeg ikke kunne spise det halve… Så jeg gik ud og fandt mig en sandwich i Boston downtown. Tilbage i bussen kunne de andre ikke-kineserer berette om kinesere med ulækre spisevaner og hummervand ud over det hele… Hvor var jeg glad for det ikke var mig!
Vi blev kørt til hotellet med opvækning 5.15, så efter et bad, var vi hurtigt i seng!