Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag kørte vi fra Toronto mod Ottawa, Canadas hovedstad.
Vi var først forbi de tusind øer, hvor vi sejle en tur i blandt dem. Vi skulle have morgenmad på båden, men det var godt nok ikke noget at råbe hurra for.. Det var meget varmt, så vi forsøgte at finde skygge, men det var næsten umuligt, hvis man skulle være udenfor for at have en lille chance for at få et lille pust af den vind, der ikke var tilstede. De fortalte historier om de tusind øer, men varmen gjorde det dog lidt svært at følge med. Jeg fik dog fat i, at manden der er grundlæggeren af Waldorf-Astoria (meget fint hotel i NY), James Boldt kom ud til øerne for at tænke og han har nu en ø derude med ikke mindre end et slot på, at hans tjener kom på idéen med Thousand Island dressingen (ja den er god nok, den er faktisk opkaldt efter det sted) og at det også var dem der fandt på Waldorf-salaten og Egg Benedicte.. Ja ja, så blev i så klogere.
Men det var altså et fuldstændig fantastisk smukt sted, der var tusindvis af små øer (sjovt nok, når det nu hedder det) og på de fleste af dem var der små huse og i vandet sejlede en masse både med lidt mere fart end os og legede smarte. Åh, livet er skønt! Man sejler lige på grænsen af Amerika og Canada og derfor flagede nogle af øerne og med det amerikanske flag, hvilket forvirrede mig en del til at starte med.
Vi sad bagerst i båden og solede og lige pludselig var der noget der sagde et højt KLASK! Vi kiggede begge op og var en smule forvirret til vi så, at der 10 cm fra Cathrines fødder lige var landet en ordentlig omgang fuglelort fra den måge, der lige havde var landet på bådens mast. Vi kiggede på hinanden og var færdige af grin og fik ret hurtigt flyttet os lidt i tilfælde af, at det skulle ske igen. Det var ret så ulækkert!
På vej til Ottawa forklarerede vores guide at vi nu var på vej og skulle ind til Parlament bygningen for at tage et billede og så havde frokost og så videre igen. Typisk kinesisk, take a picture, take a picture.. Vi kom frem og så Parlament Building og en flamme som blev startet af Canada grundlægger og som aldrig går ud. Vi var lidt oppe i haven, hvor der var forskellige statuer, bl.a. Queen of Victoria, som Allen så fint kaldte hende :) Vi så udsigten over floden der deler de to stater Ontario og Quebec (Fransk Canada) fra hinanden. Det var lidt sjovt. Det var sindsygt varmt, men vi fandt en gyde, hvor der var god vind. Vi spurgte en af de informationspiger der var på stedet, om hun vidste hvad temperaturen var og hun sagde, at den lå på 34 grader men med luftfugtigheden føltes det som 42 grader. Så kunne vi lidt bedre forstå at vi svedte sådan!
Frokosten bød på canadisk specialitet: Hotdogs med canadiske pølser. Jeg vil nu nok mene, at vi er en del bedre til det selvom jeg ikke er stor fan af hotdog uanset om den er dansk eller canadisk..
Efter frokosten kørte vi videre til Montréal som har ufattelig mange kirker. Vi var inde og se den største, St. Joseph og var en katolsk en af slagsen. Vi skulle betale et gebyr på $ 3 for at komme ind, men da vi kun havde en $ 20 seddel, måtte vi ind til præsten for at veksle. Han spurgte, hvor vi var fra og var meget imponeret over at vi var kommet fra Danmark og besøgte hans kirke.. As if det er det eneste vi laver der… :) Men vi nikkede pænt og takkede for vekslingen af penge og fulgte så de andre ind i kirken. Ha ha..
Som sagt var den jo meget stor, men derfra og så til at sige at den var fantastisk er alligevel et stykke vej. Jeg har nok set flere templer end jeg har set kirker, men det var en speciel oplevelse, måske på grund af præsten.. :)
Efter kirken blev vi kørt til et udkigspost, hvor vi kunne se ud over byen og på kinesisk stil tage et billede og så kører igen.. :) Det var nu flot og vi kunne se det Olympiske stadium fra dengang der var Olympiske Lege i Montreal i 1976.
Vi blev efter kørt igennem byen og vi enten kunne vælge at blive sat af i den gamle del af Montréal eller tage med til Chinatown. Vi valgte selvfølgelig at tage til den gamle del af Montréal og det samme gjorde den lithaunske familie og et halvgammelt ægtepar fra Puerto Rico. Vi fandt en fransk restaurant og fik noget god kylling med hjemmelavet pommes til, lige noget vi kunne lide! Vi havde kun en time at spise i før bussen ville komme efter os igen, og vi skulle stå klar, da bussen ikke måtte pakkere nogen steder, så da vi så at klokken var 5 min i mødetidspunkt betalte den rare mand fra Puerto Rico og så skulle vi bare dele beløbet senere. Bussen kom selvfølgelig ikke til tiden, men det gav os en chance for at besøge en Ben og Jerry café, hvor vi indtog desserten.
Tilbage på hotellet kørte vi i elevator med Puerto Rico og der sagde de, at vi skulle ikke tænke på betaling af maden, den tog de sig af! *Kaching, hvor var det pænt af dem! Det havde altså ikke været helt billigt!
Montréal ligger i øvrigt i den fransk-canadiske stat, Quebec, hvor de helst taler fransk. Mont-réal betyder i øvrigt Bjerg blod.
- comments