Vi blev, som nævnt, vækket kl. 5.15, hvilket vi syntes var ualmindeligt tidlig.. Vi fik pakket vores ting og kom ned i bussen. Hotellet lå et godt stykke fra selve byen, så der var en lille tid kørsel derind. Vi skulle ind og se Harvard og MIT, og vi skulle helst være der så tidlig, at der ikke var for mange andre mennesker. Vi blev kort vist rundt på Harvard campus, så biblioteket og nogle af de bygninger, der er undervisning i, samt en statue af John Harvard, som havde en lidt sjov historie bag sig. Det var sådan, at dengang Harvard blev kendt var så mange år efter John Harvard grundlagde skolen, at der faktisk ikke er nogen, der vidste hvordan han så ud, så da der blev besluttet, at der skulle laves en statue af ham, blev der holdt en konkurrence på skolen og ham der fik flest stemmer ud af dem, der havde stillet op, blev der lavet en statue af… J Lidt specielt. Vi skulle alle røre den, da det ville bringe held, så det gjorde vi da..
Harvard lå faktisk i en lille bydel for sig selv, Cambridge, med boghandler, tøjbutik (tøj med Harvard-logo på) restaurants, osv. Det er en af de 8 Ivy-league skoler, der ligger i øst-USA og er de dyreste og bedste skoler at gå på. Sammen med Harvard hører også Princeton, Yale, Brown, U-Penn, Cornell, Dartmouth og Columbia til Ivy-league gruppen.

Efter vi havde set Harvard skulle vi have morgenmad på en af caféerne og lige som vi skulle til at gå, går vores guide ud af døren sammen med tre andre mennesker og hvad der sker ved vi ikke helt, men pludselig er der en kvinde der begynder og råbe op om, at han har rørt ved hende, skubber ham og spørg om hun skal kalde på sin ven på den anden side af gaden, hvilket hun så gør. Han forsøger at tysse hende ned og vender sig så om og går… Det var lidt vildt at se, men alligevel havde man den der fornemmelse af "Nå ja.. Vi er jo i Amerika…" Det var lidt surrealistisk på en mærkelig måde.. Men man skulle nok have været der…

Vi kørte videre til MIT: Massachusetts Institute of Technology, hvor man går, hvis man gerne vil være ingeniør eller andet teknisk. Udefra var der virkelig flot, men indeni var det lidt mere gammelt end ydersiden lagde op til… Vi havde måske også forventet computere og teknik alle steder. Vi var ude i haven, hvor vores guide uheldigvis blev stukket af en bi på fingeren og alle kinøjserne strømmede til og hældte kaffe, vand og andre drikke over hans finger og han skreg lige meget hver gang. Brodden var heldigvis ikke indeni fingeren, og efter kort tid var det ikke så slemt, så han fortsatte fortællingen…
Efter universitetsbesøg og et par drømme om amerikansk skolegang med de traditionelle dimensionsdragter og hvad der ellers tilhører, blev vi kørt til Quincy Market, som er en samling af en masse butikker med en slags gågade imellem.(Det var lidt ligesom det Outlet vi var i i Italien) Vi blev først ledt i igennem en foodcourt, hvor guiden ville præsentere os for en hummesuppe i en brødskål, men vi fortsatte bare, for det var ikke lige noget for os.
Da vi havde spist kiggede vi os lidt omkring, vældig hyggeligt sted og gik så tilbage til mødestedet.

Vi blev sat af i lufthavnen kl. 12 og skulle så vente til kl. 16.50 med at chekke ind og først 20.50 gik vores fly mod Seattle. Igen troede vi, at vi max. skulle flyve 3 timer, og blev så igen skuffede, da vi måtte sande, at turen tog 5 ½ time… L øv øv! Da vi så ankom, var der ikke plads til os i gaten, så vi sad en halv time i flyet og ventede på at kunne komme ind. Vi havde lidt kommunikationsproblemer med det hotel, som skulle hente os i lufthavnen, så kl. 1.40 lå vi i vores senge og var mere end kvæstet! Der havde vi næsten været oppe i 24 timer… Godnat så!