Profile
Blog
Photos
Videos
Dophin Feeding Boat Tour
Klokken 8.00 hver morgen kommer en eller flere delfiner op til vandkanten ved Tin Can Bay. De ved at der her venter mad og kommer derfor stort set hver dag. En båd tur herhen til koster 20 dollars og dette måtte jeg jo selvfølgelig opleve. Så af sted med mig kl. 7.00 fra mit hostel. Jeg var langt fra den eneste der synes at dette var værd at opleve og vi var ret mange mennesker hvilket gjorde det hele ret turistet. Folk stod i kø for at betale 5 dollars for en fisk man så kunne give til den ene delfin der var tilstede her til morgen. Jeg tænkte at jeg godt kunne undvære at fodre fisk til en delfin og valgte at blive ved vandkanten og kigge på. Delfinen hed hed Mystique, den var smadder (del-)fin og lå tålmodigt og ventede på alle turisterne var færdige med at komme med fisk. Da alle fiskene var spist smuttede den ligeså hurtigt som den var kommet.
Alle de delfiner der kommer er vilde delfiner, men det er de samme der kommer år efter år. De frivillige, som sørger for at det her turist show kan lade sig gøre, kender alle delfinerne, deres alder og historie.
Det hele startede engang i 50erne hvor en delfin var blevet slemt såret i kamp mod en haj. Når en delfin bliver såret forlader den dens flok indtil den er frisk igen. Dette gør den for at sikre at den ikke gør dens gruppe svag. Så denne delfin søgte væk fra dens gruppe og holdt til ved vandkanten ved Tin Can Bay. Her lagde de lokale fiskere mærke til den og begyndte at tage sig af den til den var frisk igen. Det resulterede selvfølgelig i at denne delfin blev ved at komme tilbage for at blive forkælet og inden længe var alle delfiner i området klar over at dette var en udmærket restaurant.
Det er ikke de sædvanlige Bottlenose delfiner der lever her. Disse delfiner kaldes Indo Pacific Humpback delfiner og har en længere snude/mund og er hvid/grå plettede. De er mere sjældne end Bottlenose og findes ikke særlig mange steder udover Tin Can Bay.
Tog hjem og smuttede i seng igen. Det er et hårdt liv kan i tro J
Stod op, spiste frokost og gik en tur på stranden. Rainbow Beach har som navnet antyder sand i forskellige farver. Dette er vist det eneste tiltrækkende ved dette sted… Ikke at jeg gad at vandre rundt for at finde det fandens sand!
Byen er overset på 2 min. Jeg smed mig på stranden og nød solen i en lille times tid. Herlig strand, havde meget plads at boltre mig på, ikke ligesom Bondi hvor man nærmest ligger ovenpå hinanden på en god dag! I aften er det BBQ night på hotellet og i morgen tidlig går turen til Town of 1770.
- comments