Profile
Blog
Photos
Videos
Inden vi forlader Filippinerne kommer der lige en sidste update herfra.
Julen blev tilbragt på "Frendz Resort", Boracay Island. Her havde vi 7 dage der gik med morgenmad, strand, sand, vand, frokost, siesta, strand, sand, vand, aftensmad & massage. Juleaften var der fællesmiddag for alle gæster. Vi fik ikke ligefrem hvad jeg ville beskrive som julemad, men det var forventet. Menuen bestod af nudler, ris, fisk, rejer, kødspyd &forårsruller. Hvis man havde lyst kunne man medbringe en gave og deltage i pakkeleg. Ingen tvivl om at jeg var klart deltagende! Havde tidligere på dagen købt en flaske sprut og pakket den ind så godt man nu kan når man er på farten. Ejeren af "Frendz" trak numre og når ens nummer blev trukket kunne man vælge en gave fra gavebordet eller stjæle en. Jeg valgte en lille pakke som viste sig at være en pakke tørrede Mango. De blev hurtigt fortærret!
På vores sidste dag i Boracay havde vi booket en Stand Up Paddle Tour gennem "My Boracay Guide". Vi blev samlet op af en sød og professional ung mand (hvor gammel har man lige lov at lyde… Nå men det var han altså). Men herfra gik det kun ned af bakke. Han overleverede os til en ung pige der ikke lignede en der nogensinde havde været i nærheden af et board før. Hun fik os med færge og på en Jeepney sammen med 3 andre mænd der skulle vise sig også at være vores guider. Inden længe stak hun sin iPod i ørene og faldt i søvn. Vi sad tålmodigt og ventede på lidt info om hvad der skulle ske…
Vi kom frem til en flod hvor vi skulle bade. Men en masse bekymrede ansigter fortalte os at planen var på nippet til at blive ændret. Det havde regnet så meget at vandet var en lækker mudder grøn farve og ikke synderlig tiltrækkende! Guiden som var vågnet i mellentiden fortalte os at der var for beskidt til at bade i, men det var her vores SUP tour ville starte. "You just start here and go this way" siger guiden hvorefter jeg spørger om hun ikke skal med. Det skulle hun ikke men overlod os til en af mændene fra Jeepneyen. Nu var det vores tur til at se lettere bekymrede ud. Der hvor de ville have os i vandet var der et mindre vandfald og en masse sten. Dette i en flod med masser af fart på. Vi valgte at stole på at det var okay og hoppede på hver vores board. Det første (og eneste) den nye guide sagde til mig var: "Are you scared?". Til det kunne jeg kun svare "YES"!
Den første der faldt i vandet var guiden, hvilket sagde os at vi virkelig skulle passe på. Hver gang der var den mindste smule forhindring sad vi ned og håbede på det bedste. Jeg har aldrig prøvet "White Water Rafting" men forestiller mig at det er rimelig meget det samme som hvad vi var igennem. Jeg faldt kun af en enkelt gang, men nok til at knalde mit knæ ned i en sten da der nogle steder var meget lavvande! I min mening var det fuldstændig uforsvarligt at sende begyndere ud på denne tour. Men måske SUP skal være en nærdøds oplevelse? Det var det i hvert fald også første gang jeg prøvede det med Skatteren. Halvvejs på vej til Sverige uden håb om nogensinde at lande på dansk grund igen. Uoverflødigt at sige, men begge gange er jeg overlevet og har stadig mod på at hoppe på brættet igen :D
Efter Boracay tog vi til El Nido. En lille by hvor der ikke er meget at lave. Tilgengæld er der mange spændende snorkle ture til forskellige rev og øer.
Vi valgte Kayak tour A og Tour C. Kayak turen var skiftevis Kayak og snorkelling. Jeg er tydeligvis stadig ikke særlig talentfuld med en åre i min hånd. Manden bag mig mente i hvert fald at jeg sejlede i cirkler… Lidt et problem når vi delte Kayak og det åbentbart ikke var i hans interesse at dreje rundt om sig selv…
Snorkllingen var en større success da vi kunne svømme i hver vores retning (og i cirkler hvis det var det vi lystede). Vi så mange fisk, var rundt og se nogle grotter og nogle fine flotte sand strande. Begge dage var frokost inkluderet, utroligt lækker fisk, spyd og kylling tilberedt over åben ild.
D. 31 december blev tilbragt i vandet og vi gik begge kolde inden kl 21.00. Havde dog sat et ur så vi kunne stå op og se fyrværkeri. Var kort ude og se lidt krudt og så tilbage i seng. HAPPY NEW YEAR!
Vores sidste dage i Filippinerne var i Puerto Princesa. Her har vi været på tur til "Puerto Princesa Underground River" et af de nye "Wonders of the World". Bestemt at vidunder værd at se. Vi havde booket en tur og havde en super skøn og underholdende guide. Turen dertil varede knap 2 timer men med hendes underholdning fløj tiden afsted. Vi har sjældent haft guider der virkelig levede op til vores (høje) forventninger, men Dory gjorde sit bedste og fik inkluderet og introduceret alle i gruppen.
Selve turen i floden var også super fin og meget imponerende at sejle rundt i en underjordisk flod og se på drypsten og flagremus i store mængder. Floden er mere end 24km lang men kun den første del er åbent for turister. Men det gjorde nu ikke noget. At sejle 24 km i en mørklagt flod er ikke noget jeg behøver i mit liv. Her sidder vi så på "Banwa Arthouse" og venter på at det er tid til at drage mod lufthavnen endnu en gang. Denne gang vender vi næsen mod Kuala lumpur endnu en gang.
Godt Nytår derhjemme.
Kæmpe krammer fra mig!
- comments