Surfari Kaj og Reggae -on the road again!
Endnu engang er jeg tilbage på Surfari. Surfari turen i starten af februar var højdepunktet på hele min Australien tur, så det tog mig ikke mange øjeblikke at beslutte mig for at her skulle familien slæbes hen. De havde ladet alt planlægning være op til mig så puslespillet skulle ligges og det gav os 3 dage hos Surfari. Havde det været 100% på mine præmisser så havde vi lagt alle 3 uger her… Men den gik nok ikke.
Vi stod op i Sydney og kørte kl. 7.30. Farmand var bag rattet og det tegnede til at blive en interessant tur. Hver gang jeg kører op eller ned af bakke holder jeg op med at trække vejret. Jeg synes det er farligt at køre op og ned og holder mig i DK fra parkerings kældere/tag. Her i Australien er det lidt sværere at undgå bakker og jeg er tvunget til at komme op og ned. Jeg holder mig i de værste tilfælde for mine øjne og holder op med at trække vejret… Medmindre jeg selv sidder bag rattet selvfølgelig. Der hyper ventilerer jeg bare J
Turen gik fint, det tog 5-6 timer før vi nåede Cresent Head hvor Surfari Campen ligger. Her blev vi taget i mod af Rosco & Michelle som fortalte at bølgerne var lidt for vilde til at de ville tage os ud og surfe for første gang, så vi måtte vente til dagen efter.
Vi gik i stedet tur på stranden, vandet var meget varmere end på Bondi, så det var jo bare dejligt! Glædede mig super meget til endelig at komme ud på bølgerne igen.
Næste morgen tog vi på marked i Cresent Head. Her er normalt ret stille og ikke særlig mange mennesker, men der er en stor camping plads som var fyldt til randen pga. påsken. Vi skulle først surfe senere på dagen da vi skulle vente på en bus med 3 andre begynder surfere.
Jeg har siden min sidste surf camp holdt kontakten ved lige med min fantastiske surf coach Damion, så jeg vidste at det ville være ham der skulle ud og surfe med os. Han havde lovet at passe lige så godt på mor og far som han havde passet på mig. Damion var til gengæld lidt nervøs for at møde Nicklas, da han troede at han var en kæmpe farlig fyr fordi han tidligere via Facebook havde udtalt at Damion "vidst skulle have nogen på munden".
Endelig kom Damion -gensyns glæde! Herefter kom de sidste 3 og vi kunne komme af sted ud i bølgerne. Vi skulle ikke så langt. Surfede i Cresent Head. Startede i en flod der førte ud til havet. Her lærte vi at padle og hvordan man skulle ligge på bordet osv. Jeg blev flittigt brugt som udstillings model og skulle demonstrere det hele J
Endelig var det tid til at komme ud og surfe rigtigt. Det var super hårdt, bølgerne kom hurtigt efter hinanden men jeg klarede den og kom op og stå.
Hjemme igen spiste vi aftensmad og herefter ville vi være sociale og satte os ind i stuen. Der var vi de eneste der sad! Vi så ikke nogen andre overhovedet og begyndte at blive lidt bekymrede for hvor de mon var henne. Da de gamle gik i seng kom de andre pludselig. De havde været på bar! Uden os… Hvordan det kunne ske er jeg ikke helt sikkert på! Vi satte "The Hangover" på, tænk den stadige er knaldhamrende morsom 3 gang man ser den! Da den sluttede gik vi i seng.
På tredje dagen tog vi tidligt af sted til Hat Head. Vi var stadig en lille gruppe, så det var herligt og Damion havde masser af tid til os alle. Plaskede rundt i et par timer og fangede nogle gode bølger. Nogen gange blev vandet helt stille og så var det bare med at padle derud af og vente på de næste bølger. På et tidspunkt var der ret stille i længere tid. Sad på boardet og ventede, røg af fordi jeg sad og gyngede lidt. Som jeg lå í vandet og skulle til at hoppe tilbage på boardet så jeg pludselig en kæmpe bølge komme i mod mig… s***! Jeg blev kastet rundt og prøvede at holde fast i mit board, der kom yderligere 4 ligeså store bølger og jeg slugte mindst et par liter saltvand. Damion prøvede at redde mig på bedste Bondi manér, men også han blev væltet lidt rundt. Lagde mig op på stranden og prøvede at få vejret, var helt smadret! Det varede dog ikke længe inden jeg igen fandt mig selv padlende rundt på havet J
Om eftermiddagen skulle vi ud igen, denne gang igen i Cresent Head fordi de nye skulle ned i floden og lære at padle osv. Damion tog de 16 nye folk sammen med en anden coach og Lester gik med os ned til stranden. Mor og Far holdt eftermiddagen fri for surf og kom derfor ned og så os surfe. Mens de gamle underholdt Lester surfede vi rundt i bølgerne så godt som vi nu engang kunne, de var ret heftige!
Nu til lidt drama. Ligesom Safari Kaj i sin tid måtte ligges til hvile i Syd Afrika, ja så mistede vi desværre Surfari Kaj her i Cresent Head.
R.I.P. Safari og Surfari Kaj
En fra vores hold var på et hardboard og røg af, boardet fløj imod os og Kaj sprang ind foran mig og reddede mig fra at få banket hovedet af… Jeg kom levende op på stranden og fik "kun" en mega bule i baghovedet. Kaj overlevede som sagt ikke. Jeg plukkede en Frangipani blomst og svømmede ud og lagde den til ham. Nå nok om Kaj, det er mig det her handler om!
Inden længe kom alle de andre og vi var mere end 20 mennesker i vandet, folk blev kastet rundt og snart var det tid til at komme hjem til aftensmad. Jeg vidste det var Mexican night og mexicansk er jo ikke det værste man kan servere for mig. Så mig vælte gennem busken og padle op af floden til vi nåede Surfari bussen. Kør for dælen, kør!
Om aftenen var der lejrbål og hygge. Vi legede alle "2 trues and a lie", det var ganske underholdende. Jeg havde tidligere været med Damion i bottleshoppen, her havde han fundet mig et par Red Bulls som jeg længe havde ledt efter… Udover det købte han shots. Farligt! Så mens folk spillede bordtennis sad Damion, Nicklas og jeg og tyllede shots. Julia ville være stolt! Jeg var så dygtig, knækkede dem næsten ikke over J
Vi var de sidste 3 der blev oppe, super hyggeligt. Sad og kiggede på bålet og holdt øje med en nuttet lille Possum. Damion viste os hvor vi kunne se Southern Cross på stjernehimlen. Da det blev så sent at det blev helt køligt besluttede vi os at gå i seng. Havde ikke det store behov for at min sidste Surfari night nogensinde skulle ende, men det kunne jeg desværre ikke lave om på!
Jeg vågnede tidligt. Kl. 5.50 var jeg ude og gå morgen tur med Jason Mraz. Holdt øje med om solen stod op det rigtige sted og nød morgen freden. Satte mig i solen og pludselig kom der en lille hund løbende hen for at sige godmorgen, den blev efterfulgt af Damion som nu også var vågen. Han undrede sig meget over hvordan jeg allerede kunne være oppe… Han kender mig for godt efterhånden J
Vores sidste surf skulle foregå i Point Plomer. Mit yndlings sted fra sidst, så det passede mig strålende. Jeg kørte i 4hjulstrækkeren med Damion og familien hoppede om bord på bussen sammen med alle de andre. Stoppede et par gange mens vi ventede på bussen og nød udsigten over havet, bølgerne så ud til at være helt perfekte.
Vi kom i vandet og på den ene eller den anden måde var jeg endt med et kortere bord end jeg skulle have, så det var lidt svært at holde balancen. Fangede den første bølge men kom aldrig op og stå på den. Senere byttede jeg board med en af de andre og så kunne man se mig stå op J
Damion havde travlt med at få de gamle op og stå, endelig lykkedes det. Først mor og bagefter far. Mor havde ellers sagt at hvis hun ikke kom op og stå var vi altså nød til at komme tilbage en skønne dag. Men det var super sejt at de endelig kom op og stå, ligesom deres super seje børn!
Vi spiste frokost og så kom det øjeblik jeg bestemt ikke havde set frem til -afsked igen. Fik mine mange krammere af Damion og måtte så desværre hoppe ind i bilen med Lester. Kørte tilbage til Surfari campen, fik pakket, sagt farvel til Rosco & Michelle og så var det af sted med bilen igen… Om jeg nogen sinde kommer tilbage til Surfaris, ja det må tiden vise. Men som Rosco sagde: "Alle gode gange 3". Så jeg må hellere i gang med at spare penge sammen når jeg kommer hjem til DK.