Dag 5:
Hård morgen blev vækket af en stemme der råbte: "Time to get up - now". Det var Lester en anden surf coach. Nok et sted i 60erne men stadig aktiv surfer og tilsyneladende ret god, han har for nylig vundet en turnering og i hans unge dage var han ret prof. Men altså… Hvor pokker blev min special treatment af???
Tid til morgenmad og tid til at få pakket det sidste. Damion havde været hjemme natten over men kom i tide til at sige farvel til os alle. Det var slet ikke sjovt, hvem skulle nu passe på lille mig? Hvordan skulle jeg dog klare mig ude i det farlige hav uden en til at redde mig når jeg havde brug for hjælp? Ak livet er hårdt og uretfærdigt… Og jeg var nu overladt til Lester som slet gik ind for forskelsbehandling. Hmm, anyways. Farvel til Damion og af sted med bussen. Kørte i lang tid før vi nåede til et skov artigt område, lignende bestemt ikke et sted med surf. Hoppede i en å med vores surf bords og vadede til vi nåede stranden. Ham Lester var god, men vi måtte alle (også mig) mere eller mindre klare os selv. Fangede et par bølger, men der var langt mellem dem.
Spiste frokost i skov området og derefter afgang mod Byron Bay. Goodbye Surfari Kaj L