Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 4:
Damion vidste vi var ved at være godt smadrede og han lod og sove lidt længere. Jeg havde nu et værelse helt for mig selv. En sjælden luksus som backpacker. Kl. 9. Blev jeg vækket af en stemme gennem vinduet: "Wakie wakie Reggae, time to get up". Kiggede ud og sagde godmorgen til alle tiders surf coach. Nu hvor de amerikanske tøser var taget af sted fik jeg endnu mere speciel behandling og Damion passede på mig fra morgen til aften. Når man rejser som backpacker møder man mange flinke folk, men sjældent nogle der oprigtigt bekymrer sig og holder af en. Så at have en i hele 5 dage der passer og plejer en er ren og skær luksus. Dette satte jeg utroligt meget pris på og vidste at det ville blive hårdt at sige farvel når den tid kom.
Vi tog til den samme strand som dagen før. Fik et par bølger, men vi var alle ved at være godt smadrede så sad skiftevis på stranden og slappede af. Mine lår var ved at være godt ristede og jeg passede meget på at det ikke skulle blive værre. Vi spiste frokost sammen ved stranden og folk fordelte sig ud på deres håndklæder og tog en lille lur. Jeg havde et blad med som jeg kunne læse i når nu alle drengene var gået omkuld. Det var et dejligt sted og jeg hyggede mig gevaldigt selvom jeg ikke var i vandet. Gik tur med Damion for at se nogle flotte udlejnings huse ved vandet, ren luksus… Kunne snildt tilbringe et par uger i et af de huse.
Aftenen stod på druk og hygge. Viste billeder til Alaska guy, da han meget gerne ville se noget af Danmark. Til gengæld viste han billeder fra Alaska, super flot natur og mega mange bjørne billeder - lidt sejt!
- comments