Nyaung Shwe var det perfekte sted at have et par stille dage efter sygdommen hos manden. På vores første morgen behøves vi end ikke at gøre andet end at gå udenfor døren for at opleve et lille stykke kultur. Vi vågnede ved at der var en masse larm uden foran vores vindue. Vi stod op og gik ud for at kigge. Så langt øjet rækkede var der skolebørn i et optog. Pigerne stod pænt i række med fade i hænderne og drengene dansede rundt, spillede musik, bar penge-træer og andre større donationer. Det viste sig at det var det årlige optog hvor alle i byen sammen har doneret en masse ting og penge til de lokale munke. Optoget varede mere end 2 timer og var rigtig fint at være vidne til. Alle disse børn bærer donationerne rundt i byen for derefter at give dem til munkene.

Mange af munkene er unge drenge, helt ned til 5 års alderen. De bliver sendt til The Monastry (munke skole/kloster) for at lære om Buddishme. Nogen bliver her forevigt mens andre flytter hjem til famlien igen. Nogen vælger senere at komme tilbage endnu en gang. Fælles for dem alle er at deres hår er barberet af og de går i mørkerøde klæder. Udover det er de mere eller mindre ligesom alle andre drenge. Vi har bla. stødt på en lille gruppe munke til festival hvor de kiggede på fodbold bluser og legetøj (legetøjsvåben for at være mere præcis…) og vi rendte ind i en flok unge munke på bådtur på Lake Inle hvor de grinte og pjattede med hinanden. Den kvindelige version er nonnerne. Der er ca. 75.000 nonner i Myanmar (vs. ca. 500.000 munke!). Nonnerne bærer lyserøde klæder og er ligesom munkene skaldede. Igen kan de være helt ned til 5 års alderen. På dag 2 i Nyuang Shwe lejede vi cykler og tog rundt og kiggede på byen. Vi besøgte et Monastry lidt udenfor byen da vi havde hørt at det skulle være et meget fint gammelt Monastry. Det var det bestemt. Lavet at teaktræ og med de flotteste runde vinduer hvor de unge munke sad og kiggede ud. Vi kom lige midt i studierne. Alle munkene sad samlet på gulvet og studerede. Som alle andre børn sad nogle i egne tanker og andre pjattede med hinanden. Da klokken ringede var de alle væk. Forståeligt nok da dette betød FROKOST! Eftersigende spiser de kun morgenmad og frokost. Hvert måltid varer kun 20 min, herefter skal eventuelle rester smides ud. Dag 3: Langt de fleste turister der tager til dette område kommer for at se Lake Inle og dette gøres selvfølgelig bedst til vands. Vi bookede en bådtur gennem vores guesthouse og drog afsted i en såkaldt "Longboat". Vi sejlede først til "Floating Marked". Det har engang været et flydende marked på vandet, men er det ikke længere, det var dog stadig hyggeligt og interesant at se hvordan de lokale ankommer i deres både og herefter går rundt og køber kød, fisk og grønt. Vi havde hørt at der i dette område skulle være et børnehjem og havde derfor arrangeret en lille tur dertil. Hjemmet lå ca. 20 min fra markedet og var spændende at se. Børnene her var fra 5 til 17 år gamle og langt de fleste havde enten en mor eller en far (eller begge). Fælles for disse børn er dog at deres familier er meget fattige og ikke kan sørge for nok mad eller en uddannelse. Derfor bliver de sendt på børnehjem og får muligheden for at gå i skole. Da vi var på besøg var de fleste børn i skole, men man kunne nemt forstille sig hvilken aktivitet det måtte være her når alle 100 børn var hjemme! Der var meget et meget fint børnehjem og de børn vi mødte var glade og viste os gerne rundt. Forstanderen tog sig også god tid til at fortælle om børnehjemmets historie. Tilbage på vandet sejlede vi rundt til forskellige butikker i vandet. Vi så "Longneck Ladies" væve tørklæder, cigar damer rulle cigarer med banan, anis og andre naturlige ting og vi så hvordan man laver tråd ud af lotus blomster. Fiskerne på søen er kendt for deres specielle måde at padle på, de padler nemlig stående for enden af båden og bruger deres fod til at styre åren med. Herfra kan de nemlig se ned i vandet hvor fiskene er henne. Der bor ca. 70.000 mennesker her. De bor i simple hytter på stylter i, eller omkring søen. Alle kommer rundt med små både, enkelte har motor, men langt de fleste padler. Mænd på den ovennævnte måde og kvinder siddende i båden med åren i hænderne. De har haver i søen, disse kaldes "Floating Gardens", imponerede at se hvordan de sår div ting i lange lige rækker midt i vandet! Sidste aften i Nyuang Shwe bød på Hot Air Ballon festival, vi vidste ikke helt hvad dette betød, men i og med folk valfarter hertil for at opleve denne festival måtte det jo være noget helt særligt. Og særligt det var det! Fortsættelse følger i næste indlæg!