Profile
Blog
Photos
Videos
Efter et par dejlige meget afslappende dage i Munduk er vi nu nået til det stik modsatte: Kuta!
I Munduk havde vi vores eget værelse med fantastisk udsigt. På en klar dag kunne vi se helt til Java (ø'en vi kom fra før vi nåede til Bali) og det var smukt. Munduk er et meget afslappende sted hvor der ikke er meget andet at gi sig til end at gå ture eller slappe af. Vi gik en tur hvor vi så to vandfald. På vej hjem igen for vi dog en smule vild. De lokale er heldigvis super søde og hjælpsomme. Selv uden meget engelsk vi fik forklaret vejen hjem og klarede vores lille eventyr uden overnatning i junglen…
På anden dagen fik vi arrangeret en tur til Lovina. Lovina er kendt for deres mange delfiner og dem ville vi gerne møde. Vi stod tidligt op og kørte en halv times tid før vi ankom ved stranden. Her mødte vi vores delfin guide som ville tage os ud til søs når solen stod op kl 6.00.
Afsted kom vi og inden længe så vi den første delfin. Denne delfin svømmede rundt helt alene og var pludselig omringet af 15 både fyldt med kameraer og de vedhængende turister. Vi forlod den ensomme delfin i jagten på den store flok. Efter lidt seljlads i vores lille båd spottede vi en stor gruppe delfiner svømme rundt. Vi sejlede tættere på og fik lov at nyde synet. Sådan gik de næste to timer. Delfiner her, der, og under båden. Det var så fantastisk. Der var så mange at hver turist båd kunne have deres egen lille gruppe. Tilsidst sejlede alle både ind, mens vi ventede lidt. Det betalte sig for her dukkede 80-100 delfiner op og pjaskede rundt i vandet omkring os.
Nu er vi så som sagt nået til Kuta den diamentrale modsatning. Første aften blev vi her tilbudt mange spændende ting; transport (dvs. scooter), mushrooms (er ikke helt sikker på hvad det vil sige, men Jarod mener bestemt ikke det er champignons…), hashish (-ish???), kokain & viagra. Til sidst var jeg lige ved at gå til i mængden af folk der synes jeg havde brug for kokain og viagra… Overflødigt at sige, men her er en kende overvældende.
Der er dog en god grund til at vi er endt her i "Little Australia/Matey-land": SURF.
Vi har booket en uges surf hos Prosurf Kuta. Her er vi i fuld gang med at lære at surfe og det er bare skønt. Vi er nu på dag 3 og det går super godt. Dermed ikke sagt at jeg ikke stadig skriger hver gang jeg rider en bølge… Men det vane kommer jeg vel af med når det ikke længere er skræmmende. Som min gode ven Anna D. altid har sagt: "When in doubt, paddle out". Så jeg padler og padler.
- comments