Fra Sukamade tog vi den hårde tur tilbage gennem junglen, denne gang lykkedes det dog at spare halvanden time da vi istedet for at køre udenom floden simpelthen bare kørte igennem den!

På vores vej så vi mange eksotiske planter og træer. Bla. papaya, kokos, banan, durian, cocoa, peber, sugarcanes, ris chili, tomat, kaffe & rambuntan. Mange af disse godter fik vi også lov at smage da vores guide sørgede for et lille fruit party. Vi smagte de lækreste frugter; rambutan, mangosten og snakefruit. Durian skulle vi da heller ikke gå glip af, men den faldt bestemt ikke ind under kategorien lækker.

En frugt der kan lugtes på lang afstand og er forbudt mange steder indendørs samt i offentlig transport over det meste af Asien. Den varierer meget i strørrelse, de mindste vi har set har været på størrelse med en lille ananas og de største 10 gange så store. Man spiser frugten rundt om kernerne og det smager nærmest gærret og konsistensen er meget lig smørreost/yoghurt. Er bestemt ikke fan!

Vi rejste hele dagen og ankom først til vores destination ved 17.00 tiden. Vi tilbragte natten i Cempol og kl. 3.30 var det godmorgen igen. Denne gang skulle vi køre en halv times tid for at nå til Vulkanen Ijen.

Inden solen stod op var vi igang med at bestige et bjerg. Ahmed var vores guide og han tog sig godt af os. Han ventede pænt når jeg for 3 gang indenfor 5 min. havde brug for pause og tilbød gerne at bære vores ting for os (der satte vi dog grænsen, lidt må vi gerne lave på vores ferie).

Ahmed er en ca. 45 årig minearbejder i Ijen. Èn ud af 200 meget stærke mænd der hver dag bestiger Ijen, klatrer ned i krateret, hugger sulfur ud og herfter bærer 60-90kg sulfur i kurve på deres skuldre, 300m (stejt) op ad krateret og derefter 3km ned af bjerget for at få vejet sulfuren og udbetalt løn. Lønnen er ca. 20 kr. for 60kg. Vi har lovet os selv aldrig at klage over et job igen… Medmindre vi får arbejde i Ijen!

Det var sindsygt hårdt at bestige bjerget, kratre ned i krateret, klarte op ad krateret og derefter ned ad bjerget. Vi kunne kun forestille os hvor hårdt det må være iført gummistøvler og med 60-90 kg på skuldrene. Av. Disse mænd klager dog ikke, de er super stolte af deres arbejde og af deres vulkan. De poserede gerne for fotos og spurgte til gengæld efter cigaretter og kiks (næste gang skal vi huske at medbringe godter til minearbejderne).

Selv om det var uendeligt hårdt at være Rikke den morgen så var det den hårde tur værd. Nede i krateret var der en turkis blå sø af syre (pH værdi som et batteri) og den gule sulfur stod i skarp kontrast hertil. Smukt syn. At få lov at komme helt herned og se hvordan arbejdet foregik var en meget speciel oplevelse. Gasserne er ikke for sunde at indånde og lugter meget stærkt -en herlig blanding af prut, ammoniak og råddent æg for at forsøge at beskrive lugten. Vi var dog heldige at det ikke var alt for slemt denne morgen. Kun når vi stod i vindretningen var det nødvendigt at tildække mund og næse. Hvis minearbejderne kan klare det hver dag så kan vi vel også klare det i en halv times tid…

BBC var her i 2011 for at optage et afsnit til deres serie "Human Planet". Jeg har endnu ikke fået set programmet da internettet her ikke fungerer helt optimalt her, men hvis nogen skulle have interessen så er der her et link: http://www.youtube.com/watch?v=NQULD1GRoGw&feature=youtu.be