7/6

Formiddagen stod i Triatlonens tegn, og vi var absolut kampklar. Vi skulle loebe 3 km, cykle 6 km og sejle rundt om en boeje og tilbage igen. Det var super haardt i den varme, men vi kom igennem det og Camillas hold loeb af med sejren. Herefter stod den paa afslapning paa Telemar inden aftenens festligheder - Tour de Chambre. Det var en super sjov aften og alle havde gjort meget ud af oppyntningen, legene, musikken m.m. Der var foelgende temaer: RAVE (som Rie og Camilla afholdt), boernefest, indianer, drengeroevsfest, karneval og jamaicanmecrazy. Vi synes vores fest var mega god og fik folk i god stemning - der blev uddelt ravearmbaand til alle, serveret farverige drinks i selvllysende glas og godt tryk paa teknomusikken.

8/6

Vi havde fridag hvilket var laekkert efter gaardagens fest. Mange valgte at slikke sol paa Telemar, men dog valgte flere at traekke ind i skyggen og slappe af med en god bog.

9/6

Vi stod op foer fanden fik sko paa for at komme til oeparadiset Cayos Cochinos, som er smaa oer der er omringet af azurblaat hav. Oeerne varierer i stoerrelse - nogle af dem er beboet af garifuna folk (et folk der har oprindelse blandt afrikanske slaver og caribiske indianere) mens andre er private og bl.a. bruges til filmoptagelser (en af dem har bl.a. optraadt i Pirates of the Carribean). Vi sejlede hen til to af oeerne; ved den ene snorklede vi i en times tid, hvor vi saa en masse forskellige smaafisk, soepindsvin og nogle fik set hummere samt en blaeksprutte. Der var ogsaa masser af flotte, store konkylier, som man blev helt fristet til at tage med hjem, men det gjorde vi selvfoelgelig ikke. Bagefter solede vi lidt inden vi skulle videre til en af de andre oer. Denne oe var beboet af garifuna folk, som bor helt isoleret paa oeen og lever af turisterne. Her skulle vi spise traditionel frokost med friskfanget fisk, og saa var der mulighed for at koebe smykker som var lavet af de lokale. Resterne af baade vores mad og sodavand kunne vi se gik direkte til boernene, som ikke havde meget sul paa kroppen. Det var en rigtig god dag, og oeerne er nok det flotteste vi har set paa turen ind til videre.

10/6 - 23/6

Triunfo de la Cruz, frivilligt arbejde og spansk:

Da vi ankom til den fattige landsby Triunfo de la Cruz opdagede vi at der var grusbelagte og ujaevne veje i forhold til Tela. Vi blev indlogeret i smaa Cabanas kaldet Cabanas Colon, som er beliggende 20 m fra havet. Vi boede 5 paa et meget lille vaerelse med naesten ingen gulvplads, saa vi var noed til at have kufferterne staaende lukkede paa gulvet og baere (vores nu endnu mere tunge) kufferter op paa vores seng, som var noget for sig selv; vi delte nemlig den seng paa vaerelset som var 1 meter hoej, fyldt med fjedre der nemt kunne maerkes og som gjorde at sengen foeltes lidt som en vandseng, hvor den ene ikke kunne kloe et myggestik uden den anden vuggede frem og tilbage i sengen - saa irriterende. Men varelsets bekvemmelighed blev kun bedre; toilettet var kun adskilt fra resten af varelset med et badeforhaeng!, og herfra endnu et forhaeng ind til bruseren. Det var ret svaert at vende sig til, og det naeede vi aldrig rigtigt at goeere.. og det gjorde det ikke bedre at det meste at varelset paa et tidspunkt under opholdet har doejet med daarlig mave. Derudover var det eneste lys vi havde en lille lampe ved indgangen og en ved toilettet, som vi ligesaa godt kunne have vaeret foruden, da de var virkelig daarlige. Det har vaeret det daarligeste sted vi har boet, og vi haaber i hvert fald ikke, at vi kommer ud for noget vaerre.

Morgenmad fik vi serveret paa hostelet, hvor vi enten spiste cornflakes eller vores medbragte havregryn med musli. Til frokost koebte vi som regel en pose med fire pan de coco - som vi i Tela har bandet langt vaek, naar kvinder med kurve paa toppen af hovedet har gaaet og skraalet pan de coco, men da vi foerste gang satte taenderne i broedet blev vi meget positivt overraskede.. Aftensmaden foregik paa to forskellige restauranter, som vi skiftede mellem hver dag. I Triunfo har vi vaeret tilknyttet en meget soed og betaenksom guide Ernesto, som altid soergede for, at vi havde alt, hvad vi havde brug for. Naar vi gaar afsted til aftensmad er vi altid ledsaget af Ernesto gaaende forrest og vores bodyguard Rene gaaende bagerst. Saa foeles alting lidt mere trygt. Om aftenenen er vejene overhovedet ikke oplyste, saa naar vi gaar i moerket, kunne vi i princippet traede paa en slange paa vores vej. Vi bemaerkede at der hang sko i hoejspaendningsledningerne, hvilket vi syntes var temmelig maerkvaerdigt. Vi fik af vide, at det var en tyv, som var blevet skudt og herefter havde man haengt skoene op som et minde - ret creepy og vi saa flere paa vores vej.

Vi har for det meste kun lavet frivilligt arbejde i en af boernehaverne, hvor der er 2 voksne paedagoger til 70 boern og somme tider er der ikke opsyn med dem, saa i princippet kunne et barn bare vandre afsted uden nogle ville bemaerke det. Disse boern har ikke synderlig meget plads at boltre sig paa og hygienjen er virkelig daarlig. Der er heller ikke altid vand tilraadighed, hvilket er ulidelige forhold at leve under i den hede og hjerteskaerende for os unge, naar de staar og ber om vand og vi hverken kan goere fra eller til. Boernene faaar sommetider en haard behandling, hvis de ikke goer som der bliver sagt. Vi har under det frivillige arbejdet sunget boggie woggie med boernene, spillet freesbee, sjippet, leget med ansigtsmaling og saebebobler samt tegnet m.m. Det har vaeret en stor succes og boernene kunne slet ikke faa armene ned, naar vi ankom med vores poser fyldt med legetoej. Vi har kun udfoert frivilligt arbejde 2-3 timer om dagen, hvilket maaske er lidt tyndt, men vi tror stadig paa, at vores tilstedevaerelse har gjort boernenes hverdag mere spaendende. Derudover har vi indkoebt maling til at istandsaette en skole i landsbyen hvis mure i skolegaarden traengte til at blive fikset lidt op. Det er dog ikke de mest flatterende farver.

Efter det frivillige arbejde havde vi tre timer fri inden vi skulle have 2,5 times spanskundervisning. Paa trods af forskellige udfald af spansktesten endte vi paa samme hold; vi var kun fem paa holdet - de tre der fik high-school level og saa Camilla og Thea. Vi havde den af de to laerere, Sandra, der ikke kunne tale et ord engelsk. I starten var det ret svaert at forstaa hende, men det blev bedre for hver gang, og til sidst kunne vi godt forstaa hele saetninger hvis hun talte langsomt. I timerne lavede vi mest grammatikopgaver, hvilket ikke har gjort os i stand til at foere en rigtig samtale - lidt underligt at vi ikke laerte saetninger vi kunne bruge i boernehaven og generelt nyttige gloser til resten af rejsen. Men Sandra var rigtig soed, og gav os meget ros og hun var meget opsat paa at vi skulle kunne lide hendes timer. En af de sidste gange fik vi en grammtiktest, hvor Sandra var ret begejstret for Ries resultat, og begyndte at udspoerge hende om, hvor hun havde laert spansk, og hun sagde, at hun syntes, at Rie skulle studere sproget. Den sidste dag i Triunfo spiste vi frokost med laererne, hvor vi forinden hver fik et diplom for gennemfoert spanskundervisning.

Af andre ting vi har oplevet i Triunfo maa vi naevne punta-dans. Det er garifuna folkets traditionelle dans, som gaar ud paa at kvinderne ryster bagdelen, og maendene hopper rundt og tramper i gulvet til trommens rytme. Vi blev alle hevet med ud paa gulvet for at bevaege os til deres musik - det var ret sjovt og lidt graenseoverskridende for nogen. En aften var der et mexikansk filmhold ude og filme Garifunadanserne paa vores hostel og vi var med i filmen som tilskuere. Vi skulle raabe Buenes Noches, naar seancen begyndte og vinke farvel ved dets afslutning. Saa vi kommer til at pynte paa de mexikanske tv-skaerme. Derudover har vi set hvordan man laver trommerne til punta-dansen, hvordan man laver smykker af bl.a. kokos, skildpadde og horn samt hvordan man laver pan de coco.

Nu har vi en overnatning i Tela paa Mango Hotel inden turen i morgen gaar til La Ceiba, hvor vi skal rafte, og loerdag gaar turen til dykkerparadiset Utila!!

Billeder kommer snarest